1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Den første forpostkamp
Fjendtlig rekognoscering foran Dybbøl.
Af Lars Lindeberg, 1964
For at få opklaret, hvor de danske forposter stod, sendte preusserne om morgenen den 10. februar 1864 tropper frem over Nybøl og Vester Sottrup. De danske forposter veg, og det kom til en kort kamp, men straks efter trak preusserne sig atter tilbage, og danskerne kunne indtage deres gamle forpoststillinger. Kampen havde været ubetydelig, men forholdet mellem det danske og preussiske tab varslede ikke godt. Preusserne mistede 6 døde og sårede og 2 fangne, danskernes tab var 33 døde og sårede og 4 fangne.
Det var første gang, preussernes baglade-rifler blev prøvet under kamp i åben mark. De gjorde udslaget.
Sengen
For 3. og 18. Regiment endte tilbagetoget fra Dannevirke i virkeligheden først den aften. Afdelingerne var blevet kommanderet på forpost, så snart hæren nåede Dybbøl, og de blev først afløst nu. På Als blev tre af soldaterne indkvarteret hos en slægtning. En af dem fortæller: Efter et overmåde hyggeligt aftensbord landede vi omsider alle tre i min slægtnings seng, hvis liflighed kun den kan fatte, der i ti dage ikke har været af klæderne, og som har haft sådanne strabadser som vi.
Dagbogen
Mod nord sendte preusserne kun små opklaringsafdelinger frem. De nåede Åbenrå, hvor rådmand Martin Bahnsen den dag begyndte at føre en “Krigsdagbog”. Han skrev den 10.:
Efter tilbagetoget fra Dannevirke, som foregik natten mellem den 5. og 6. februar, og hvorom vi først modtog efterretning den 8. ds., har alle dansksindede her i byen i en nedtrykt sindsstemning imødeset fjendens ankomst hertil, og i morgenstunden fortaltes det at preusserne skulle være ankommet til egnen ved Søgård. Alt var imidlertid dødstille her i byen, men omtrent kl. 9. kom nogle preussiske kyrasserer hertil hvoraf tre red op gennem byen til Nørreport og tilbage ud af byen igen.
Nu kom oprørsfanen frem af hjemmetyskernes huse, og nu flokkedes denne væmmelige yngel af landsforrædere, som kalder sig “Schleswig- Holsteinere” på gaderne med glædesstrålende ansigter, og hen imod middag trasker 6-8 berusede skomagersvende behængt med bånd af de bekendte tre farver op ad gaden, brølende – Schleswig-Holstein meerumchlungen – Offersen, Cohn, Wismar og Gebhardt havde sat sig i forbindelse med kyrasserernes ritmester og dannede nu en indkvarteringskommision af egen magtfuldkommenhed, hvortil naturligvis Hundewadt blev medtaget, af hvem det blev os meddelt, at der omtrent ved sengetid ville ankomme en 170 mand hertil, der alle skulle indkvarteres omkring torvet og lidt op ad Storegade, og hvoraf vi skulle have 8 mand.