1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Mislykket landgang på Holstens kyst
Feltmarskal Wrangel får tilladelse til at rykke op i Jylland.
Af Lars Lindeberg, 1964
Det blæste kraftigt, da postdamperen “Freya” nåede Holstens kyst den 6. marts 1864. Om bord havde skibet to kompagnier af Livgarden, som på krigsminister Lundbyes ordre skulle gå i land for at alarmere fjenden.
Turen havde været drøj. En hel dag havde “Freya” ligget underdrejet ved Lolland i snetykningen og storm. På det sidste stykke vej var “Freya” blevet eskorteret af korvetten “Dagmar” og kanonbåden “Marstrand”. På grund af den høje sø kunne tropperne ikke landsættes ved Hohewacht som planlagt. I stedet valgte man kysten mellem skovene Schassau og Weinberg , hvor garderne, der nu i to døgn havde lidt alle søsygens kvaler, måtte vade ind til strandbredden i vand til livet. Da der var kommet 50 mand i land, besluttede man ikke at landsætte flere. Det viste sig nemlig, at der ingen fjender var på egnen, endsige jernbaner eller telegrafledninger at ødelægge. De 50 garder blev taget ombord igen, og “Freya” satte kursen hjemefter.
På krigsskuepladsen var der fortsat ro, men i de diplomatiske kulisser var der travlhed. I Berlin undertegnede Preussen og Østrig en aftale om at føre krigen ind i det danske kongeriges territorium, og samme eftermiddag modtog Feltmarskal Wrangel telegrafisk tilladelse til at rykke op i Jylland og besætte halvøen.