1864-Tidende

<   17. March 1864   >

Sejr og nederlag

Preusserne kaster de danske forposter tilbage i Sundeved, danskerne sejrer i søkamp ved Rügen.

Af Lars Lindeberg , 1964

Den 17. marts blev en begivenhedsrig dag, både til lands og til vands.

I Sundeved triumferede preusserne efter hårde forpostkampe, ved Rügen sejrede danskerne i en søtræfning.

Den danske øverstkommanderende, General Gerlach, havde besluttet at tage initiativet ved Sundeved den dag, men han slap dårligt fra det.

Reserveløjtnant la Cour, 3. Regiments 3. Kompagni, skriver I et brev: “Jeg tror, det var et dårligt slag, skønt der vist flere steder blev kæmpet tappert. … Jens er meget god; men disse indbildske selvtillidsfulde generalstabsofficerer, fabrikerede på den Kongelige militære Højskole, havde ikke spor praktisk dygtighed og ødelægger det hele for os.” Det var netop sagen.

Formålsløs

Det var 6. Brigade ( 5. og 7. Regiment), der skulle afløse forposterne den dag, men forinden gav General Gerlach 5. Regiment ordre til at foretage et udfald på højre fløj for at drive fjenden ud af skoven nord for Ragebøl.

Tidligt om morgenen meldte forposterne imidlertid, at fjenden havde rømmet skoven i løbet af natten, men selv om udfaldet dermed blev formålsløst, forlangte generalen alligevel, at det skulle iværksættes som planlagt. Han havde efterhånden fået så mange henstillinger fra krigsminister Lundbye om at tage offensiven, at han ville vise sin gode vilje.

Uheldigvis havde preusserne også planlagt et fremstød den dag. Prins Friedrich Karl havde givet ordre til, at de danske forposter skulle kastes ud af Ragebøl og Dybbøl by, så han kunne anlægge batterier foran Dybbølstillingens front. For nok var ilden fra Broagerbatterierne generende for danskerne, men beskydningen kunne først blive effektiv, når skanserne blev taget under krydsild.

Katastrofalt

På højre fløj, hvor 5. Regiment rykkede frem, kom danskerne preusserne i forkøbet, men da regimentet var nået nord for Ragebøl skov, gik preusserne til modangreb, og danskerne måtte vige. Det havde været meningen, at 2. Brigade ( 3. og 18. Regiment ), der havde stået på forpost om natten, skulle være blevet stående, men på grund af en misforståelse var Brigaden gået tilbage. Resultatet blev, at preusserne uden vanskeligheder erobrede Ragebøl, som de havde ordre til, og drev danskerne helt ind bag skanserne.

På venstre fløj havde 7. Regiment fået udstillet sine forposter, da preusserne angreb. Kun regimentets 8 kompagni der havde besat den befæstede Dybbøl Kirkegård, holdt stand. Kompagnierne på Avnbjerg flygtede i panik, og da 8. Kompagni derved blev truet i flanken, måtte kirkegården opgives. Danskerne blev således også kastet ind bag skanserne på venstre fløj, og preusserne besatte Dybbøl by.

På det tidspunkt havde General Gerlach både afløsningen og de afløste tropper i Sundeved, i alt 22 bataljoner, mens preusserne kun havde 12 bataljoner fremme. General Gerlach benyttede sig ikke af den gunstige lejlighed. I stedet for at gå frem og generobre det tabte forpostterræn, blev han passivt stående bag skanserne og sendte efter de afløste afdelinger tilbage til Als.

Forbitret

Imens fortsatte artilleristerne kampen på venstre fløj. Så snart 7. Regiment var nået ind bag skanserne og kanonerne fik frit skud, åbnede de ild og overdængede Dybbøl by med granater, indtil preusserne havde fået nok og trak sig tilbage til landsbyens vestlige udkant.

General Gerlach, som troede, fjenden havde trukket sig helt ud af byen, sendte straks 7. Regiment frem. Men preusserne havde ikke i sinde at opgive deres bytte, og efter forbitrede nærkampe mellem de sønderskudte huse og gårde blev danskerne for anden gang kastet ind bag skanserne.

Også på højre fløj trak danskerne det korteste stå, da de sent på eftermiddagen prøvede at generobre Ragbøl.

Kampen havde kostet danskerne 126 døde, 253 sårede, 267 fangne og 31 savnede. Preusserne mistede 33 døde og 105 sårede.

Indespærret

Træfningen ved Rügen fandt sted på samme tid, som der kæmpedes i Sundeved. I et forsøg på at bryde den danske blokade angreb en preussisk flådeafdeling ved middagstid den danske eskadre, der spærrede bugten ved Swinemünde, men de preussiske skibe slap ikke igennem. Den danske eskadre i Østersøens østlige del bestod af skruelinjeskibet “Skjold”, fregatten “Sjælland” og korvetterne “Heimdal” og “Thor” den preussiske flådeafdeling af korvetterne “Arcona”, “Nymphe” og dampskibet “Loreley”. Desuden råede preusserne over 6 dampkanonbåde , men de kom ikke til at deltage i kampen.

Misforstået

Efter det første sammenstød udviklede kampen sig hurtig til en løbende tilbagetogsfægtning. De preussiske skibe søgte tilbage til Swinemünde, mens de danske skibe prøvede at tvinge dem ud i åben sø. “Sjælland”, som var forrest, fik imidlertid vrøvl med sin maskine og måtte en tid sagtne farten, de øvrige danske skibe fik ikke ordre til at gå forbi og fortsætte forfølgelsen af preusserne. Derved fik de tre fjendtlige skibe et forspring og nåede i havn.

Den danske eskadre havde et tab på 3 døde og 19 sårede, den preussiske 5 døde og 8 sårede.

En dæksgast om bord på “Skjold” fortæller: Vi havde netop spist middag og lå på dækket og slangede os, da vi hørte signalet “Klar skib”. Nå, det havde vel ingen hast. Det samme signal havde vi hørt så tit, uden at det havde noget at betyde, men bådsmand Brill sagde: “Denne gang er det alvor”. Så vi kom på plads og ventede. Vi stod og kikkede ud af en kanonport og drøftede, hvad det kunne være for en sejler histude. I det samme gik en kanon nedenunder. Så vidste vi besked. Nå, vi slap nemt. Der faldt kun en kugle på ?Skjold?. Den slog ned ved det styrbords faldreb uden at gøre videre fortræd.

Tilendebragt

Foran Fredericia rekognoscerede fjenden den dag. Han mistede 1 såret, mens vi havde 4 sårede og 3 fangne.

General Hegermann-Lindencrone tilendebragte i løbet af dagen overførelsen af 4. Division til Mors, Og der blev udstillet vagtkompagnier ved de forskellige overgangssteder langs Limfjorden. Det lille kommando, der var blevet sendt til Ålborg, da divisionen gik tilbage til Skive, var igen marcheret sydpå og besatte om aftenen Århus.