1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Den lange dag
Preusserne erstatter feltskyts med svær belejringskanoner i batterierne foran Dybbøl.
Af Lars Lindeberg, 1964
Den afgørende artillerikamp om Dybbøl-stillingen begyndte den 7. april 1864. I løbet af natten havde preusserne udskiftet front batteriernes feltskyts med de kanoner, der hidtil havde været opstillet langs Alssund. Desuden havde de anlagt endnu to batterier foran de danske skanser, så da dagen gryede, var i alt 15 batterier med svær belejringsskyts parat til at åbne ild.
Beskydningen begyndte kl. 9 om formiddagen, og inden aften havde de preussiske batterier afgivet i alt 3.463 skud. Sønderborg fik sin del, og der antændtes atter brande i byens sydlige kvarter. I skanserne, der led stærkt under beskydningen, blev 9 mand dræbt og 32 såret.
En soldat i 18. Regiment på vagt i Skanse 6 den dag fortæller:
Natten gik ganske godt, men desto længere syntes dagen at være; det er den længste og strengeste jeg nogen sinde har oplevet. Du kan tænke dig, at da jeg så på mit ur, at klokken var otte, var jeg ganske vis på, at det måtte være aften og ikke morgen, så dræbende langsomt havde disse timer sneglet sig af sted. Vi stod alle bag blokhuset. Der var naturligvis ikke tale om at røre sig derfra, da det var det eneste nogenlunde sikre sted. Vor eneste tanke var: granater, granater. Snart kom en af disse klodser dansere hoppende ned på jordlaget oven på blokhuset; det gav et bump deri, idet granaten sprang, og det regnede ned over os med jordklumper. Snart slog en ned i brystværnet ved siden af os, lå et øjeblik og røg og sprang derpå uden at gøre skade, fordi den var gået så dybt ind i jordvolden. Snart kom de såkaldte rikochetkugler, og det var den værste slags; de sprang undertiden lige for næsen af os, så det var et rent under, at ingen traf os. Skønt det ikke ville have nyttet, ifald vi var blevet ramt, kunne vi dog ikke lade være med at holde armen op for ansigtet, hver gang en af disse krabater skulle til at springe.
General Hegermann-Lindencrones 1. Kavaleribrigade nåede i løbet af dagen Silkeborg, mens 2. Kavaleribrigade pr. jernbane blev kørt til Langeå og gik i stilling ved Friisenborg.
Foran Fredericia var alt roligt.