1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Våbenhvilen er trådt i kraft
Våbenhvilen blev indgået d. 9. maj 1864 mellem Preussen, Østrig og Danmark og gælder i første omgang for en måned, men med mulighed for forlængelse.
Af Ditte Kock, 2012
De første møder på Londonkonferencen har handlet om netop dette emne, men nu kan de deltagende lande vende sig mod konferencens hovedformål, nemlig at finde en fredelig løsning på den igangværende krig. Storbritanniens premierminister lord Palmerston og udenrigsminister lord Russell fungerer som mæglere i striden, og hvis forhandlingerne om våbenhvilen kan tjene som et varsel, så står de over for en svær opgave.
Diplomater
Danmark repræsenteres af den erfarne diplomat George Joachim Quaade, der var udenrigsminister før konferencen tog sin begyndelse. Udenrigsministerposten er midlertidig overtaget af den danske konseilspræsident D.G. Monrad, så Quaade kan koncentrere sig om forhandlingerne. Quaade støttes af rigsdagsmedlem og specialist i slesvigske spørgsmål Andreas Krieger. Samarbejdet mellem de to har ikke den bedste grobund, da den nationalliberale Krieger er noget mistænksom overfor den mere konservative Quaade. Tredjemand på konferencen er den danske gesandt i London, Torben Bille.
Preussen og Østrig repræsenteres begge af deres respektive gesandter i London, grev Bernstorff for Preussen og grev Apponyi for Østrig.
Preussen og Østrig forkaster Londontraktaten
De to tyske stormagter har indledt dagens møde med den smukt formulerede erklæring, at hovedopgaverne for den forhandling der nu tager sin begyndelse, er at finde et grundlag for nye kombinationer. Da Londontraktaten fra 1852 ikke kan betegnes som en ny kombination, har Preussen og Østrig dermed forkastet den. Londontraktaten blev indgået efter Treårskrigen 1848-1851 og garanterede den danske helstat, altså at hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg var en del af den danske stat og under den danske konge, men ikke en direkte del af Danmark og under den danske grundlov. Danmark måtte derfor ikke udskille Holsten eller knytte Slesvig tættere til sig. De tyske stormagters udmelding er kommet som et stort chok for de andre deltagere på konferencen, da Preussen og Østrig gik i krig netop for at fastholde traktaten. Trods en heftig debat på mødet er deltagerne ikke nået til enighed om emnet. De danske repræsentanter har ikke sagt meget på mødet. En energisk protest mod de tyske stormagters udtalelser kunne måske have sikret Danmark de neutrale stormagters støtte, men på grund af den danske tavshed har Preussen og Østrig undgået en samlet protest mod sig. Da spørgsmålet om Londontraktaten ikke er blevet løst, har deltagerne valgt at følge et svensk forslag, hvor de krigsførende magter på næste møde skal fremlægge forslag til, hvad de vil sætte i stedet for Londontraktaten, hvis den forkastes.
Kommentarer fra 2012
Ny reporter
Vi er så heldige, at vi her under våbenhvileperioden har fået en ny reporter, Ditte Kock, som i det omfang hun har mulighed for det, vil dække forhandlingerne i London for os. Muligheden er dukket op i sidste øjeblik, så vi kan ikke love artikler hver dag. Men Ditte Kock arbejder ihærdigt på at få adgang til kilderne ved konferencen.