1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Bismarcks note offentliggjort
Berlingske Tidende offentliggør nu Bismarcks note til den preussiske delegerede på konferencen i London.
Af Ditte Kock, 2012
Noten er forfattet den 15. maj og beskriver Preussens standpunkt før mødet d. 17. maj. Heri argumenterer Bismarck for, hvorfor Londontraktaten fra 1852 ikke skal være grundlag for fredsforhandlingerne. Preussen har ikke tiltro til, at Danmark vil efterkomme sine forpligtelser efter Frederik d. 7.s død. Den nye konge har underskrevet Novemberforfatningen der fraskriver Londontraktaten. Derfor betragter Bismarck ikke traktaten som gældende for Preussens vedkommende. Preussen anerkender ikke længere den danske arvefølge i hertugdømmerne, altså at den danske konge regerer i Slesvig og Holsten, da dette kun er garanteret i Londontraktaten. Bismarck understreger til sidst, at Preussen med Londontraktaten kun har haft forpligtelser overfor København, ikke de andre stormagter der deltager i konferencen i London.
Berlingske Tidende kan ikke forstå Bismarcks standpunkt. Det danske monarkis integritet afhænger i Berlingske Tidendes øjne ikke af Londontraktaten. Avisen er også uenig i, at kun Danmark og Preussen er bundet af Londontraktaten, da alle deltagende magter har underskrevet i fællesskab. Det bliver også bemærket, at Østrigs rolle er uklar. Berlingske Tidende ved ikke om Østrig har instrueret sin udsending på samme måde, men eftersom Bismarck taler om “de tyske magter” virker det som om Østrigs samtykke til Bismarcks plan er en selvfølge, og Preussen er den egentlige ordfører på konferencen.
Fest for hjemvendte forstærkningsmænd
Trods nederlaget ved Dybbøl og problemerne i London, er nationalfølelsen stadig stærk i den danske befolkning. Således har befolkningen i Kalundborg fejret sine hjemvendte forstærkningsmænd. Den lokale præst holdt en tale ved lejligheden og sagde blandt andet, at det eneste svar til tysken var det, de danske Jenser kunne give ham. Han fortsatte:
Og det havde de gjort: De havde kæmpet ved Dannevirke saa længe de skulde, ved Dybbøl saa længe de kunne, og fremdeles vilde de kæmpe saa længe gamle Danmarks Nationalitet, Selvstændighed og Frihed fordrede det.
Festen sluttedes med en fælles tanke til de besatte dele af Jylland og et ønske om et heldigt udfald på konferencen.