1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Frugtesløse forhandlinger
Diskussionerne om grænsen fortsætter på Londonkonferencen, men landene kan ikke nå til enighed.
Af Ditte Kock, 2012
De danske diplomater Quaade, Krieger og Bille har nu erklæret, at de i princippet accepterer Russells forslag om en grænsedragning ved Dannevirke. Erklæringen er blevet fulgt op af en række betingelser for den danske accept. Den danske konge vil kun afstå hertugdømmerne, hvis de dermed opnår fuld uafhængighed og deres skæbne ikke bliver afgjort uden deres samtykke. Den nye danske grænse skal drages, så det stadig er muligt for Danmark at forsvare sig selv. Den danske chefdiplomat Quaade har understreget, at grænsen skal sikres af internationale garantier. Danskerne forbeholder sig desuden retten til at vende tilbage til at betragte Londontraktaten som grundlag for freden, hvis de ser, at Russells forslag ikke vil føre til en retfærdig ordning.
Preusserne har derefter officielt stillet deres modforslag om en grænse mellem Aabenraa og Tønder. Quaade har afvist forslaget med det samme. På et landkort har han vist hvilken grænse Danmark vil gå med til. Den går lidt sydligere end Russells forslag, så byerne Slesvig og Eckernförde kommer med til Danmark. Konferencemedlemmerne har ført en længere diskussion om de forskellige grænseforslag, men uden det store resultat. Bernstorff har udtalt, at han ikke er bemyndiget til at foreslå en anden grænse end den ved Aabenraa, men han vil anbefale den preussiske regering at gå med til en grænse lige nord for Flensborg. Danskerne vil dog heller ikke acceptere denne.
Skal våbenhvilen forlænges?
Våbenhvilen har været et andet diskussionspunkt på mødet, da den udløber d. 12. juni. De tyske magter er meget opsatte på at få den forlænget, og vil gerne lave den om til en våbenstilstand. En våbenhvile udløber på et aftalt tidspunkt, mens en våbenstilstand løber til man opsiger den. Det er meget interessant, at det er krigens stærke part, de tyske lande, der ønsker våbenhvilen, mens den svage part Danmark ikke er interesseret i en forlængelse. Den danske regering vil kun gå med til en forlængelse af våbenhvilen, hvis der er sandsynlighed for en fredelig løsning. Parterne er meget langt fra hinanden, så det er nærmest det samme som at sige, at de ønsker at fortsætte krigen. Skal våbenhvilen forlænges nu, vil danskerne kun gå med til en kort periode. Det er ikke lykkedes for deltagerne at blive enige i denne omgang.