1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Konferencen bryder sammen
Der kun meget få dage til krigen bliver optaget igen, og presset på de delegerede for at finde en løsning er stort.
Af Ditte Kock, 2012
På dagens møde har de krigsførende magter Preussen, Østrig og Danmark skulle give deres svar på briternes forslag fra sidste møde. Vil de respektive regeringer gå med til at løse grænsespørgsmålet via en mægler? Den preussiske diplomat Bernstorff har på vegne af både Preussen og Østrig givet et forbeholdent ja. De to tyske magter vil gå med til forslaget på den betingelse, at der bliver sluttet en våbenstilstand inden og den mæglende magt må ikke være et af de lande der er repræsenteret på konferencen. Preussen og Østrig vil kun acceptere et mæglingsforsøg fra den neutrale magt, de vil ikke bindes af en voldgiftskendelse. Ved en voldgiftskendelse vil den mæglende magt, selvfølgelig efter en debat med de involverede parter, fastlægge den endelige grænse og så er landene bundne af resultatet, uden at kunne anke. Preussen og Østrig vil have muligheden for at sige nej. Selvom Bernstorff med sit svar holder døren åben for forhandlinger, er de neutrale magter skuffede over svaret.
Et dansk nej
Danskernes svar på det britiske forslag er dog endnu værre. Quaade har læst en erklæring op, hvori han har afvist forslaget. Erklæringen lyder som følger:
Forslaget af 18de Juni tager den Danske og den Østerrigsk-Preussiske Linie og overlader til en Voldgift at raade over hele Landet imellem de to valgte Linier, det vil sige: over den betydeligste Deel af Hertugdømmet Slesvig, der i Aarhundreder har hørt under den Danske Krone, uden at der er opstillet nogen som helst Grundsætning, hvorefter Voldgiftsmanden skulde rette sig? og under disse Omstændigheder finder den det til sin store Beklagelse umuligt at give sit Samtykke til dette Forslag.
Hverken Danmark eller Preussen og Østrig har stillet nye forslag, selvom den britiske diplomat Clarendon har bønfaldet dem om ikke at opgive håbet om fred. Sidste mulighed for at forhindre krigens genoptagelse er nu væk. Et nyt møde er blevet aftalt til d. 25. juni, men alle ved at konferencen er brudt sammen.
De danske styrker på Als
Forsvaret af Als bliver varetaget af en styrke på 12000 mand, hvoraf 10000 er infanterister. Chefen for denne styrke, general Steinmann, er yderst bevidst om, at dette ikke er nær nok hvis øen bliver angrebet. Han har derfor anmodet overgeneral Gerlach om flere tropper, men dette er blevet afslået. Den danske hær er i øjeblikket delt op i tre, Steinmanns styrke på Als, en styrke på 12000 mand nord for Limfjorden og 16000 mand på Fyn. Gerlach kan ikke sende flere mand til Als uden at svække forsvaret de andre steder.