1864-Tidende

I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.

<   6. July 1864   >

Fyn erklæres nu i belejringstilstand

Aarøes strejfkorps iværksætter nyt commandoraid.

Af Lars Lindeberg, 1964

I sin dagsbefaling den 6. juli 1864 bekendtgjorde General Steinmann, at Fyn fra dags dato var erklæret i belejringstilstand, dvs. stillet under de militære myndigheders styre. Det var udtryk for, at den ny overgeneral anså en fjendtlig overgang til øen for overhængende. Det fremgik af efterretningsvæsnets rapporter, at Prins Freidrich Karl var i fuld gang med at forberede en invasion. Der var samlet et stort antal både i Vejle Fjord, og ca. 70.000 mand stod parat til “at give Danmark dødsstødet” som prinsen udtrykte sig. Det eneste, han manglede var den preussiske og østrigske regerings godkendelse af planen.

Fyn

Den danske hær på Fyn talte ca. 40.000 mand. General Steinmann tog straks efter sin udnævnelse til Overgeneral fat på at koncentrere styrken langs øens nordvestelige kyst, hvor han ventede, fjenden ville angribe, og han gav ordre til øget kampberedskab. Alle tropper skulle stå under gevær fra kl. 23 om aftenen til kl. 3 om morgenen. Afdelingernes train holdes om natten pakket, så det med kort varsel kunne sættes i march. Langs kysten blev der i den kommende tid bygget et halvt hundrede batterier til svær skyts og et stort antal indskæringer til feltartilleriet. Desuden gravedes løbegrave til infanteriet.

Grenå

Aarøes strejfkorps, der hidtil havde deltaget i kystbevogtningen, fik af den nye overgeneral frie hænder til at operere i fjendens flanke, og allerede om aftenen, gik et af korpsets kompagnier om bord i dampskibet “Jylland” for at gå til Grenå og overfalde en preussisk feltvagt. Ved midnatstid løb skibet ind i en storm mellem Samsø og Hjelm, og skibets fører var stemt for at vende om. Men det satte kompagnichefen, Premierløjnant Schulz, sig bestemt imod.