1864-Tidende

<   18. September 1864   >

Preussisk utilfredshed med den lange konference kan få konsekvenser for grænsen

De danske forhandlere har på dagens to møder fået den preussiske misstemning at føle, men bevarer roen uagtet trusler og skærpede krav.

Af Ditte Kock, 2012

Preusserne har siden begyndelsen af september skærpet deres krav, mens forhandlingerne omkring den finansielle opgørelse og nogle mindre punkter er stødt på problemer. Dette har fået fredsforhandlingerne til at trække ud, til preussernes store irritation. Den sidste tids dårlige stemning i Wien har i dag nået sin foreløbige kulmination med en truende meddelelse fra Werther til Quaade. Preusserne betragter den danske regerings holdning under fredskonferencen og især den tid fredskonferencen tager, som et dansk forsøg på at trække forhandlingerne ud, til det politiske klima er et andet. Hvis den politiske stemning i Europa vender sig i antipreussisk retning, vil danskerne måske forsøge at udnytte dette til at ændre fredspræliminærerne. Hvis danskerne ikke viser sig mere imødekommende, vil Preussen øge trykket på det besatte Jylland. I forbindelse med denne besked har Werther mindet Quaade om, at Preussen siden d. 15. september har kunnet opsige våbenstilstanden. Denne trussel har ikke haft den store effekt på Quaade, der ikke for alvor tror at preusserne vil gribe til våben igen. Overfor Werther har Quaade understreget nødvendigheden af et preussisk og østrigsk tilsagn før fredspræliminærerne kan fraviges. Det politiske klima er altså irrelevant, for Danmark kan ikke ændre fredspræliminærerne uden Preussens og Østrigs accept, som de jo bare kan undlade at give. Selvom Quaade forlod mødet med en følelse af forståelse fra Werthers side, forventer han et øget tryk på Jylland, hvis ikke fredsforhandlingerne begynder at skride frem.

Preussernes nye indstilling er også kommet til udtryk på dagens møde om grænsen. På det sidste møde var forhandlerne blevet enige om en foreløbig fastlæggelse af grænsen, men den vil Stiehle og Schönfeld, Preussen og Østrigs diplomater, nu have flyttet lidt mod nord, så Alver og Tyrstrup sogn og byen Christiansfeld bliver en del af Slesvig. Ændringen begrundes med den større skatteevne i sognene syd for Kolding i forhold til skatteevnen i enklaverne ved Møgeltønder. Preusserne mener dette forhold må være det afgørende i fastlæggelsen af den nye grænse, ikke areal og indbyggertal. Kauffmann har ikke accepteret den nye ændring og forlangt en bedre begrundelse. Hertil har Stiehle, ligesom Werther, truet med et øget tryk på Jylland og en nærmere undersøgelse af de jyske enklavers oprindelse og historie som en del af det danske kongerige, for at fastslå, om Danmark reelt har ret til erstatning for områderne. Kauffmann har ikke taget denne trussel videre højtideligt, da Preussen og Østrig har presset på for at få grænsespørgsmålet afsluttet inden det økonomiske spørgsmål, og en sådan undersøgelse vil betyde en væsentlig forlængelse af forhandlingerne. For at få klarlagt de forskellige områders præcise skatteevne, er en mand blevet sendt til København for at skaffe yderligere materiale. Forhandlingerne er blevet udskudt til han vender tilbage.