1864-Tidende

I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.


<   13. October 1864   >

Pension til soldaterenker

Til de enker, hvis mænd er faldne i krigen, vil Dronning Anna Sophies stiftelse uddele et beløb på 500 rigsdaler til livsvarige pensioner.

Af Ditte Kock, 2012

Ansøgninger med oplysninger om værdighed og trang kan indgives til stiftelsens direktør, F. Rewentlow i løbet af fire uger fra dato. Dette er kun et af flere tiltag, der skal forbedre vilkårene for krigens efterladte. Den Militære Enkekasse af 1847 udbetaler månedlige pensioner både til enker fra den nuværende krig og Treårskrigen 1848-1851. Enkekassen har derfor mange udgifter, men har heldigvis lige fået en donation på 200 rigsdaler fra lensgreve Frijs til Frijsenborg, hvilket vil lette det vigtige arbejde.