1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Preussen og Østrig når til enighed
Den preussiske ministerpræsident Bismarck og den østrigske gesandt i Berlin Karolyi indgår aftale om fælles politik overfor Det Tyske Forbund og Danmark.
Af Ditte Kock, 2012
Aftalen er resultatet af længere tids tilnærmelse mellem de to stormagter, som begge har interesse i fastholdelsen af Londontraktatens gyldighed, men af væsentligt forskellige grunde. Preussen vil inkorporere Slesvig og Holsten i Preussen og er derfor modstander af Frederik af Augustenborg, hvis krav til hertugdømmerne forbedres med Londontraktatens forkastelse. Østrig-Ungarn, som det officielt hedder, er et land bestående af mange områder med forskellige nationaliteter. Landet betragter den augustenborgske bevægelse som revolutionær, og vil ikke støtte en regions oprør mod sin regent. Hertugdømmernes tilknytning til Danmark skal altså bevares. Preussens og Østrigs forhold er stadig præget af den indbyrdes konkurrence om lederskabet i Det Tyske Forbund, og Østrigs deltagelse i samarbejdet skyldes til dels, at kejserriget ikke vil overstråles af Preussen. De to lande er blevet enige om en fastholdelse af aftalerne fra 1851-1852, der pålagde Danmark en række forpligtelser med hensyn til hertugdømmerne, og Londontraktaten fra 1852, der var en del af de aftaler. Preussen og Østrig betragter Novemberforfatningen som et brud på disse aftaler og vil derfor protestere mod forfatningen i København og i Det Tyske Forbund i Frankfurt. Bruddet vil først blive betragtet som endeligt, når forfatningen træder i kraft d. 1. januar 1864, men Preussen og Østrig vil have forbundseksekutionen, hvor Det Tyske Forbund besætter Holsten, fremskyndet til at finde sted inden da.
Holsten fortsætter sine protester, mens Slesvig støtter Christian 9.
Mens stormagterne forhandler og Londontraktatens gyldighed diskuteres, vinder Frederik af Augustenborgs krav til hertugdømmerne større og større tilslutning blandt befolkningerne i de tyske stater. I hele Tyskland afholdes folkemøder for at fremme hans sag, der også får meget positiv dækning i pressen. Regenterne i de tyske stater er under stort pres fra deres undersåtter for at støtte prinsen. Prinsens popularitet er knap så stor blandt disse regenter, hvor de fleste forholder sig mere tvivlende til emnet. Det er dog ikke sikkert de i længden formår at modstå deres undersåtters ønsker. Også i hertugdømmet Holsten er der stor støtte til Frederik af Augustenborg. Stændermedlemmer fra den holstenske stænderforsamling har holdt møde igen i dag for at udtrykke støtte til den henvendelse til Det Tyske Forbund, som stænderne vedtog d. 19. november.
Frederik af Augustenborg og protesterne mod Novemberforfatningen har endnu ikke vundet nær så stor tilslutning i hertugdømmet Slesvig som i Holsten. Som 1864-Tidende berettede d. 21. november, har langt de fleste embedsmænd i Holsten nægtet at aflægge ed til Christian 9. I Slesvig har næsten alle embedsmænd aflagt eden og en deputation fra hertugdømmet har i dag været i audiens hos kongen for at lykønske ham med tronbestigelsen.