1864-Tidende

<   13. November 1863   >

Ny forfatning vedtaget!

Rigsrådet vedtager Novemberforfatningen som erstatning for Helstatsforfatningen fra 1855.

Af Ditte Kock, 2012

Forfatningen gælder for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig, og behandler disse to områders fællesanliggender. Den indfører bl.a. et fælles Rigsråd for de to områder og afgør hvor mange medlemmer hvert område skal repræsenteres af. Holsten er ikke dækket af Novemberforfatningen og de danske politikere håber, den politiske arbejdsgang bliver lettet fremover, når holstenerne ikke længere har mulighed for at blokere den danske politik. Uenighederne med Holsten har været et væsentligt problem i en lang periode og vedtagelsen er den foreløbige kulmination på længere tids politisk debat. Debatten tog sin begyndelse i 1855, da Helstatsforfatningen blev vedtaget. Denne forfatning var også kendt som Fællesforfatningen, og skulle gælde for hele det danske monarki, altså kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Formålet var at bevare den danske helstat og løse de problemer, der førte til Treårskrigen mod hertugdømmerne 1848-1850. Denne virkning fik forfatningen langt fra, da Holsten protesterede mod, at stænderforsamlingen ikke havde været inddraget i udfærdigelsen af den nye forfatning. Som konsekvens kundgjorde kong Frederik d. 7. i marts i år, at en ny forfatning var på vej. Forfatningsforslaget blev fremlagt d. 24. september og tiden op til dagens vedtagelse har været præget af livlig debat mellem den danske Rigsdags politiske fraktioner. De nationalliberale har nydt stor tilslutning i den senere tid grundet deres ønske om et Danmark til Ejderen. De vil have Holsten udskilt af Danmark og Slesvig helt inkorporeret i kongeriget. Det er denne tankegang der, i mere moderat form, har vundet i dag, på trods af de danske helstatsmænds kamp mod den nye forfatning.

Up ewig ungedeelt

Sådan lyder det gamle ordsprog om Slesvig og Holsten, hvis tætte forhold er sikret i Ribebrevet fra 1460. Aldrig skal de to hertugdømmer skilles fra hinanden. Det er en medvirkende årsag til, at Novemberforfatningen har skabt internationale problemer allerede før dens vedtagelse. Af større betydning har de aftaler Danmark indgik med Preussen og Østrig i 1851 og 1852, og Londontraktaten fra 1852. Aftalerne og traktaten fastslår, at Danmark er en helstat med kongeriget og de tre hertugdømmer som ligeværdige områder. Slesvig må altså ikke knyttes tættere til kongeriget end til Holsten, men det er nu sket med den nye forfatning. Londontraktaten blev underskrevet af Preussen, Østrig, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Sverige, og flere af disse lande har i tiden op til i dag advaret Danmark mod den nye forfatning, da den netop er et brud på traktaten. Trods disse advarsler, regner den danske regering med stormagternes støtte, hvis Danmark kastes ud i en international konflikt. Danmark vandt Treårskrigen fordi Rusland og Storbritannien pressede Preussen til at trække sig ud af krigen. Derfor forventer den danske regering det samme denne gang. Den overser dog, at stormagterne blandede sig i Treårskrigen fordi de ville bevare den danske helstat. Nu forsøger Danmark selv at opløse den, og det er stormagterne ikke interesseret i at støtte.

Forbundseksekution

Også Det Tyske Forbund er modstander af forfatningen og det har allerede taget drastiske midler i brug for at forhindre de forfatningsmæssige ændringer i hertugdømmernes stilling. Forbundet står i en god position når det kommer til hertugdømmerne. Selv om Holsten og Lauenborg er en del af det danske monarki, er de med i Det Tyske Forbund. Forbundet ser sig derfor i sin gode ret til at forsvare deres interesser. For at forhindre Holsten/Lauenborgs adskillelse fra Slesvig, gav Forbundet i juli Danmark 6 uger til at trække Martskundgørelsen tilbage og træffe forberedelser til en fællesforfatning for kongeriget og hertugdømmerne. Da Danmark ikke mødte de stillede krav, vedtog Forbundet d. 1. oktober at udføre en forbundseksekution. Forbundet vil altså besætte Holsten og Lauenborg med det formål at få Danmark til at trække Martskundgørelsen tilbage. Eksekutionen skal udføres af de tyske stater Sachsen og Hannover, mens Preussen og Østrig skal holde en tilstrækkelig hærstyrke parat, i tilfælde af, at Danmark gør modstand mod forbundseksekutionen. Datoen for eksekutionen er endnu ikke fastlagt, men vil i den kommende tid hænge som en truende sky over Danmark.