1864-Tidende

I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.


<   19. November 1863   >

Holstenske stændermedlemmer støtter Frederik af Augustenborg

Løsrivelsesbevægelsen der har længe ulmet i Holsten, er efter Frederik 7.s død brudt ud.

Af Ditte Kock, 2012

Frederik 7.s og den kongelige oldenborgske linjes ret til hertugdømmerne har altid været almindelig anerkendt i Slesvig og Holsten. Christian 9. kommer fra den glückborgske del af kongefamilien og er dermed ikke anerkendt af de slesvig-holstenske stænder. Stændermedlemmer fra Holsten har derfor grebet Frederik 7.s død som mulighed for at bryde ud fra resten af Danmark, da hertugdømmerne i deres øjne ikke længere har samme regent som kongeriget. En del af stændermedlemmerne har i dag holdt møde i Kiel og er blevet enige om at støtte Frederik af Augustenborgs krav til hertugdømmerne. Mødet blev indkaldt før Frederik af Augustenborg fremsatte sit krav, så oprøret har ikke haft ham som omdrejningspunkt fra begyndelsen. Den augustenborgske familie er ikke videre populær i Holsten, men dens ret til hertugdømmerne ved den kongelige oldenborgske linjes uddøen har altid været almindelig anerkendt. Denne ret sammenholdt med de fleste tyske staters støtte til Frederik, gør ham til det bedste bud på en ny regent. På dagens møde har stændermedlemmerne besluttet sig for at bede det Det Tyske Forbund om at sikre hertugdømmerne mod Christian 9. og Londontraktaten.

Russisk modstand mod Novemberforfatningen

Den russiske gesandt i Danmark, baron Nicolay, har i dag modtaget en depeche fra den russiske ministerpræsident Alexander Gorchakov. I depechen, der er afsendt fra Rusland før Christian 9. skrev under på Novemberforfatningen, advarer Gorchakov mod at stadfæste forfatningen, da det vil gøre det næsten umuligt for de to tyske stormagter Preussen og Østrig at støtte Christian 9.s rettigheder til hertugdømmerne. Ligeledes har den danske gesandt i Rusland advaret den danske regering mod stadfæstelsen på grund af Ruslands holdning. Disse advarsler er ankommet for sent, men da Rusland ikke pludselig har ændret holdning, må den danske regering forventes allerede at kende til den. Det kan undre at regeringen vælger at trodse en så formidabel stormagt, men det kan skyldes en manglende forståelse for det nuværende internationale klima. Rusland har længe været venligt stemt overfor Danmark. Under Treårskrigen pressede Rusland Preussen til at trække sig ud af kampene og sikrede dermed den danske sejr. Danmark forventer igen denne hjælp af Rusland, men der er sket meget i mellemtiden. Gorchakov og Bismarck, Europas store statsmænd, har et godt forhold til hinanden, og Preussen har i januar i år hjulpet Rusland med at nedkæmpe et oprør i Polen. Det er derfor usandsynligt at Rusland igen kommer til Danmarks hjælp i en konflikt mod Preussen.