1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Lige
Artillerikampen om Dybbøl gik næsten lige op.
Af Lars Lindeberg , 1964
Til trods for, at gardens landgangsforsøg på Holstens kyst i begyndelsen af måneden var blevet en fiasko, havde krigsminister Lundbye ikke opgivet troen på foretagender af den art, og den 23. marts 1864 gav han ordre til oprettelse af et permanent strejfkorps, der fik premierløjtnant Aarøe til chef.
Korpset kom efterhånden til at bestå af et dansk og et svensk kompagni af frivillige infanterister og en kavaleriafdeling. Desuden fik korpset stillet et par dampskibe og nogle transportbåde til sin rådighed. Aarøe opgave var at foretage commando-raids mod den jyske østkyst for at tvinge fjenden til at ofre større styrker på bevogtningen af sine lange forbindelseslinjer op gennem halvøen.
General Hegermann-Lindencrone modtog i løbet af dagen en henstilling fra overkommandoen om at marchere ned i Jylland med 4. Division, så fjenden blev tvunget til at sprede sine styrker. Generalen svarede imidlertid, at han endnu ikke så sig i stand til at efterkomme ordren. Han måtte have tid til at ordne sine tropper, komplettere udrustningen m. v.
Østre strejfkorps marcherede den dag til Randers og besatte byen.
Broager-batterierne afgav 186 skud i løbet af dagen, Skanse 2 svarede med 182, så det var næsten lige for lige.
Skansen, der fik hovedparten af de fjendtlige granater, led en del. Dagens personelle tab: 1 såret militærarbejder.