1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Jylland besat
Trods den indgåede våbenhvile er der problemer mellem besættelsestropperne i Jylland og den lokale befolkning.
Af Ditte Kock, 2012
Ifølge våbenhvilens bestemmelser, skal preusserne og østrigerne betale for de varer de tager fra befolkningen. Berlingske Tidende kan dog i dag berette, at der bliver stjålet heste og køer i forskellige jyske byer. Ligeledes har besættelsestropperne forlangt 200.000 daler og 400 uldne tæpper af Århus under trussel om, at byens købmandslagre vil blive tømt, hvis kravet ikke bliver opfyldt. Berlingske Tidende har tydeligvis ikke de store forventninger til preusserne, “fra hvis Side vi just ikke ere vante til fair play”, men mener alligevel, at dette er et så groft brud på våbenhvilens bestemmelser, at de ansvarlige befalingsmænd vil blive straffet af deres regering.
Splid i de allieredes lejr?
Med et slet skjult håb om intern tysk splid refererer Berlingske Tidende samme dag forskellige tyske avisers omtale af våbenhvilen i London. Der er i de tyske aviser bred enighed om, at vanskelighederne vil begynde, når tågede og ubestemte krav skal formuleres i tydelige ord, og uenighederne kan derfor let gribe om sig i den tyske lejr. En østrigsk avis mener, at dette kun kan forhindres, hvis Preussen viser nødvendig selvbeherskelse. Samme avis håber, at det vil lykkes de allierede magter at få Slesvig indlemmet i Det Tyske Forbund, men at Østrig må have fuldkommen sikkerhed for, at Preussen ikke nærede hemmelige planer. Forsøger “de preussiske Statskunstnere” at drage mere end moralsk fordel af krigen, kan det ikke andet end at svække de allieredes gensidige tillid.