1864-Tidende

I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.


<   26. May 1864   >

Nordslesvig fortyskes

De stridende kræfter holder våbenhvile og hertugdømmerne er endnu kun besat af preusserne og østrigerne.

Af Ditte Kock, 2012

Alligevel er fortyskningen af Nordslesvig allerede begyndt. Gadenavnene bliver ændret til tysk, natvægterne skal kalde på tysk og må ikke synge den danske vægtersang. Der bliver talt tysk ved domstolene, og besættelsestroppernes civilkommissær har udsendt en forordning om, at den danske rigsmønt ikke længere er gældende indenfor det offentlige. Ved handel med det offentlige og udbetaling fra offentlige kasser sker beregningen nu efter den hamborgske møntfod kurant. Mange forskellige møntfod cirkulerer nu i hele Slesvig, blandt andet preussiske dalere og østrigske floriner. Det er umuligt for befolkningen at holde styr på de mange møntfod, og hvad de er værd. De lider derfor ofte tab når de handler.