1864-Tidende

<   28. May 1864   >

Et godt tilbud

Østrig foreslår prinsen af Augustenborg som hertug for Slesvig og Holsten, men Danmark afviser.

Af Ditte Kock, 2012

I den britiske hovedstad har Fredskonferencen været samlet endnu en gang, men de stridende parter er ikke kommet tættere på hinanden. Den preussiske ministerpræsident Bismarck har igen demonstreret sine store diplomatiske evner, mens Danmark har stillet sig på bagbenene.

Østrig har indledt mødet med at foreslå hertugdømmernes fuldstændige adskillelse fra kongeriget Danmark og deres forening i en fælles stat. Denne stat skal regeres af prins Frederik af Augustenborg. Prins Frederik har mange tilhængere i Det Tyske Forbund, men både Østrig og Preussen er modstandere af ham. Østrig har formodentligt kun stillet forslaget, fordi prinsen trods alt er en bedre løsning end preussisk dominans over området, og Preussen har kun accepteret forslaget for at undgå konflikt med sin allierede. Forslaget er dog øjeblikkeligt blevet afvist af både Danmark og de neutrale stormagter. Den russiske udsending har kommenteret, at nok besætter Østrig og Preussen hertugdømmerne i øjeblikket, men de ejer dem ikke. Desuden mener han, at der er mange der har lige så stor ret til områderne som hertugen af Augustenborg. Som et tegn på Østrigs egen skepsis mod prinsen, har de østrigske diplomater ladet forslaget falde uden kamp.

Skal Slesvig deles?

Efter afvisningen af det østrigske forslag har briterne erklæret Londontraktaten som endeligt forkastet og foreslået en deling af hertugdømmet Slesvig, da denne løsning forhåbentligt vil forhindre fremtidige stridigheder. Da dette er et stort offer for Danmark, mener den britiske udenrigsminister Russell, at den nye grænse ikke må gå nordligere end langs Sli-Dannevirkelinjen. Oveni skal det danske kongeriges uafhængighed garanteres af de europæiske stormagter. 

Preussen har udvist stor diplomatisk snilde i sit svar på det britiske forslag. Den preussiske ministerpræsident Bismarck er på ingen måde interesseret i at dele Slesvig, men da en for stejl holdning muligvis vil irritere de neutrale stormagters diplomater, har han ikke direkte afvist det. De preussiske og østrigske diplomater har derfor, efter instruks fra Bismarck, udtalt, at de tyske magter er præget af samme forsonlighedsånd som briterne, og de ønsker en varig fred. Dette kan dog ikke opnås med den foreslåede grænse, da alt for mange tysksindede vil komme under dansk styre. De tyske diplomater vil derfor bede deres regeringer om at komme med et andet forslag til en grænsedragning, selvom de i princippet går ind for det britiske forslag. Med denne formulering viser Preussen og Østrig forhandlingsvilje, mens de reelt ikke binder sig til særligt meget. De går med til at diskutere en deling, men den endelige grænse kan lige så godt ligge ved Haderslev som ved Dannevirke.

Ad referendum

Storbritanniens forslag er yderst generøst overfor Danmark, der står til at få næsten hele Slesvig, som så kan lægges sammen med kongeriget uden udenlandske protester. Desværre har den danske regering ikke formået at gribe denne mulighed, på trods af, at den har kendt til forslaget i flere dage. Således blev forslaget allerede behandlet på de danske statsrådsmøder d. 23. og 24. maj, hvor regeringen i samråd med kongen besluttede, at de danske diplomater i London kun måtte acceptere det britiske forslag i yderste nødstilfælde, hvis den foreslåede grænse ydede et godt forsvar for landet og hvis de tre danske diplomater kunne blive enige med hinanden. Desuden ville kongen gerne have den foreslåede grænse rykket lidt sydpå, så han kunne beholde sit barndomshjem Louisenlund. I det hele taget havde kongen meget svært ved at blive enig med regeringen og dette skinnede tydeligt igennem i den instruks, der bagefter blev sendt til diplomaterne i London.

Og hvad er det yderste nødstilfælde? De danske delegerede har vurderet at dette punkt endnu ikke er nået, selv om de rent personligt går ind for forslaget. Derfor har de på dagens møde blot taget det britiske forslag ad referendum. Dermed anerkender de officielt at forslaget er blevet stillet og de informerer den danske regering om det. Irritationen hos de andre konferencedeltagere har været tydelig at spore, da Danmark burde have et klart svar parat. De danske diplomater er blevet spurgt, om de ser sig i stand til at tilslutte sig princippet ligesom de tyske stater, men dette har den danske udsending Krieger afvist, da forslaget involverer så mange elementer, at det er vanskeligt at tale om principper. Den britiske udenrigsminister har afsluttet mødet med en forhåbning om, at danskerne vil være i stand til at diskutere emnet på næste møde.