1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Instruktioner til de danske delegerede i Wien
Dagen efter udkastet er blevet vedtaget på statsrådet, har konseilspræsident Bluhme udfærdiget den endelige instruktion til de danske delegerede på fredsforhandlingerne i Wien.
Af Ditte Kock, 2012
Som det blev fremlagt på statsrådet, er det vigtigt at våbenhvilen bliver til en våbenstilstand. Som betingelse for dette forlanger Østrig en dansk afståelse af alle områder syd for Kongeåen, inklusiv Lauenborg og de danske enklaver i Slesvig. De danske udsendinge skal acceptere dette, men gøre det med en underforståelse af foreløbighed. Danskerne skal altså acceptere princippet om en afståelse, men skal efterlade mulighed for nærmere diskussion på de endelige fredsforhandlinger, efter en våbenstilstand er indgået. Lauenborg har ikke været indbefattet af den oprindelige krigserklæring, og det må danskerne godt påpege, men ellers skal der ikke diskuteres for mange detaljer i første omgang. Den danske regering er desuden interesseret i et få en upartisk magt til at mægle på konferencen, og Bluhme foreslår den belgiske konge Leopold.
De nærmere detaljer i fredsgrundlaget er stort set ikke blevet nævnt i instruktionen, men der står at Danmark ikke vil betale krigsomkostningerne. Bluhme ser det som klogest ikke direkte at udtrykke dette, så han beder de danske udsendinge om at svare med tavshed, hvis emnet bliver bragt på bane.
Den preussiske ministerpræsident Bismarck ankommer til Wien
Han vil bruge dagene op til danskernes ankomst på at påvirke den østrigske udenrigsminister Rechberg til heller ikke at godtage Det Tyske Forbunds deltagelse i forhandlingerne. Østrigerne er også irriterede over Forbundets nylige opførsel, så det vil ikke tage lang tid at overtale Rechberg. Et andet af Bismarcks ønsker er en meget offentlig planlægning af et angreb på Fyn for at lægge pres på danskerne. Dette har Rechberg ikke lyst til at deltage i, men giver Bismarck og preusserne lov til at gøre det på egen hånd.