1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Presset intensiveres
Grundet de tiltagende konflikter med Østrig vil Preussen have konferencen afsluttet så hurtigt som muligt. Et hårdt pres på den jyske befolkning skal påvirke den danske regering til at acceptere de hårde krav i Wien.
Af Ditte Kock, 2012
De to tyske stormagter Preussen og Østrig har i længere tid haft et kompliceret forhold til hinanden. Krigen med Danmark lagde midlertidigt en dæmper på modsætningerne, da man nu kæmpede for en fælles sag, men efter fredspræliminærerne blev underskrevet, er konflikterne igen brudt ud. Udover uenigheder om Det Tyske Forbund, er det største problem, der ikke er relateret til krigen, fornyelsen af handelstraktaten mellem de to lande. Traktaten skal gælde for de næste 12 år, og spørgsmålet er, hvorvidt der skal medtages en paragraf om forhandlinger om Østrigs tilslutning til det tyske toldforbund. Preussen afviser, mens Østrig presser på, da de mistænker Preussen for at ville trænge Østrig ud af Tyskland. Forhandlingerne skal føres i den kommende tid.
På det krigsrelaterede område er stormagterne uenige om hertugdømmernes fremtid. Ifølge Østrig skal striden om arveretten til hertugdømmerne afgøres, så hertug Frederik af Augustenborg kan blive indsat. Indtil da skal hertugdømmerne styres af en preussisk og en østrigsk kommissær, samt en repræsentant for Det Tyske Forbund. Preussens ønsker afviger væsentligt fra dette. Bismarck, den preussiske ministerpræsident, arbejder for en annektering af hertugdømmerne. Da den preussiske kong Wilhelm og Bismarck i august besøgte den østrigske kejser Franz Joseph og dennes udenrigsminister Rechberg, accepterede Østrig den preussiske annektering, på den betingelse, at Østrig fik grevskabet Glatz, et gammelt østrigsk område, af Preussen. Dette ville Kong Wilhelm og Bismarck under ingen omstændigheder acceptere, og ingen løsning blev fundet.
Alle disse forhold forstærker Preussens ønske om at få konferencen afsluttet så hurtigt som muligt, inden samarbejdet med Østrig bryder helt sammen. Derfor er Preussen meget vred over de danske forsøg på at ændre fredspræliminærerne, da det vil betyde en yderligere forsinkelse. For at tvinge den danske regering til at afslutte forhandlingerne så hurtigt som muligt, er Preussen begyndt at lægge et hårdt pres på Jylland. Den tyske militærguvernør i Jylland, v. Falckenstein har i dag mindet de jyske embedsmænd om, at de kun må modtage befalinger og instruktioner af ham, ikke af regeringen i København. På grund af det dårlige vejr har han beordret større rationer til både de tyske soldater og hærenes dyr, og disse rationer skal den jyske befolkning forsyne de tyske soldater med. Den jyske befolkning forventer, at dette kun er det første i en række af skærpede krav.