1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Tilnærmelse
De økonomiske forhandlinger fører ingen vegne, så de tyske magter har foreslået vedtagelsen af en aversionalsum.
Af Ditte Kock, 2012
Der hersker i disse dage en fælles følelse af magtesløshed i Wien. Indtil nu har det primært været preusserne der har beklaget sig over den lange konference, men nu begynder trætheden at sætte ind hos alle. Det er især det finansielle mellemværende der volder problemer. Spørgsmålet blev behandlet af eksperter i første del af september og er nu gået videre til selve konferencen, men uenighederne er ikke blevet mindre. Alligevel er der håb forude, for den store irritation over emnet har nu ført til, at begge parter er villige til at slække på deres krav. De danske forhandlere i Wien har meddelt den danske regering, at vilkårene kun bliver dårligere, jo længere konferencen fortsætter. Preusserne er samtidig kommet til den erkendelse, at de må bøje sig lidt for at få forhandlingerne afsluttet.
Aversionalsum
De tyske magter har derfor på et møde d. 30. september foreslået vedtagelsen af en aversionalsum. Dette er et omtrentligt beløb der normalt vedtages, når den nøjagtige beregning volder uforholdsmæssigt store vanskeligheder, og det må siges at gælde i denne sag. Preussen, Østrig og Danmark opgiver nu at dele både statsgæld, passiver og aktiver og Øresundsfonden, og udregne værdien af de domæner Danmark ejer i hertugdømmerne. I stedet bliver de enige om et beløb, som hertugdømmerne skal betale til Danmark, hvorefter hele mellemværendet er afsluttet. De danske forhandlere Quaade og Kauffmann foreslog allerede dette til den danske regering tilbage i begyndelsen af september, men da de finansielle specialister på det tidspunkt var ved at behandle det finansielle spørgsmål, tog regeringen ikke stilling til det. Quaade og Kauffmann går derfor gerne ind i på forslaget nu, da de kan se, at de tyske magter ellers ikke vil fravige kravet om at dele blandt andet Øresundsfonden. På et møde d. 1. oktober har de diskuteret størrelsen af summen med den østrigske udenrigsminister Rechberg og den preussiske diplomat Werther. Som 1864-Tidende nævnte d. 24. september, så er der store meningsforskelle, når det kommer til det præcise beløb. Danmark mener hertugdømmerne samlet skal betale ca. 42 millioner rigsdaler, mens de tyske magter kun beregner beløbet til ca. 23 millioner rigsdaler. På mødet d. 1., foreslog Quaade at man kunne mødes på midten ved 33 millioner rigsdaler. Rechberg lagde ud med 26 millioner rigsdaler, men forhøjede så til 29 millioner rigsdaler.
Det danske statsråd
Quaade og Kauffmann har sendt det tyske forslag på 29 millioner rigsdaler hjem til regeringen og det er i dag blevet behandlet af statsrådet. Her var der bred enighed om, at princippet om en aversionalsum skulle accepteres. Den danske finansminister David vurderede det beløb som hertugdømmerne burde betale til 34 millioner rigsdaler, men det mente han ikke det var realistisk at opnå. I stedet kunne Danmark forlange 30,5 millioner rigsdaler. Indenrigsminister Tillisch tilføjede, at differencen mellem det tyske beløb og Davids vurdering kun var 5 millioner. Hvis forslaget ikke blev vedtaget, ville okkupationen af Jylland fortsætte, hvilket ville koste meget mere end det beløb. Derfor skulle de danske forhandlere have tilladelse til at acceptere de 29 millioner rigsdaler, hvis de ikke kunne opnå mere. David var enig i dette standpunkt, men hvis Danmark skulle acceptere en aversionalsum på 29 millioner rigsdaler, skulle Preussen opgive sit krav om erstatning for indirekte tab efter blokaden. Dette blev vedtaget på statsrådet, og beskeden er nu afsendt til Quaade og Kauffmann.
Trykket på Jylland
Uafhængigt af de ovenomtalte forhandlinger, har den danske konseilspræsident Bluhme rettet henvendelse til den preussiske ministerpræsident Bismarck og den østrigske udenrigsminister Rechberg for at få indført en rimeligere fortolkning af våbenstilstandsbetingelserne. Østrig og Preussen har i den seneste tid strakt betingelserne til det yderste, blandt andet med indførsel af told. Befolkningen er ikke længere i stand til at betale og forsyne de fjendtlige hære med mad, så Bluhme håber at lette forholdene lidt.