1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Oberst Paul Ulrich Scharffenberg

Oberst Paul Ulrich Scharffenberg var kommandør for 8. Brigade, der udførte det blodige modangreb på Dybbøl Banke den 18. april 1864.

Paul Ulrich Scharffenberg (1810-82), officer.

Følgende er fra “Dansk Biografisk Leksikon” (1941):
Født 10. maj i Viborg, døbt i Ålborg, død 28. jan. 1882 i Kbh. (begravet på Garnisons Kirkegård).
Forældre: Kaptajn, senere Major og Postmester i Kiel, Justitsraad Paul Ulrich S- (1766-182 7) og Sara Anna Grundahl (1769-1849). Ugift.
S. blev 1825 kadet, efter Officerseksamen 1827 Korporal i Korpset med sekondløjtnants anciennitet og opvartende page, til han 1829 som virkelig sekondløjtnant kom til jægerkorpset i Kiel. 1835 blev han premierløjtnant, 1847 kaptajn II ved andet jægerkorps.
I krigen 1848-50 deltog han med megen hæder i næsten alle større kampe, viste særlig konduite ved Slesvig 23. april 1848 og blev kaptajn I, blev såret ved Fredericia 1849 og samme år kar., n. A. virkelig Major, 1852 kar., 1854 virkelig oberstløjtnant. I 50’erne fremhævedes hans fortrinlige kendskab til tjenesten, interesse og iver, hans kavalermæssige fremtræden samt at han besad »den videnskabelige dannelse, hans stilling som bataillonschef krævede«; han skønnedes meget duelig til større kommando.
Da regeringen i 1860 slog ind på en skarpere kurs i Hertugdømmerne, blev han kommandant i Altona, hvor han med kraft håndhævede sin myndighed og samme år blev kar., 1862 virkelig oberst. 1863 blev han chef for 8. Brigade. Under kampen 3. febr. syd for Dannevirke kom han først til stede, efter at Kongshøj og Vedelspang var faldet og vore afdelinger trængt tilbage til hovedstillingen. Ved tilbagetoget fra Danevirke førte han arrieregarden, indtil han afløstes af Max Müller; han foreslog, at hans brigade standsede for at støtte Müller, men General Steinmann holdt med rette på, at en større kamp ikke skulle føres ved Oversø, og beordrede S. til at fortsætte tilbagegangen. Han deltog herefter i forsvaret af Fredericia indtil 9. april, da hans brigade overførtes til Als-Dybbøl. Morgenen 18. april var hans brigade hovedreserve, bestemt til, når hovedangrebet kom, at rykke frem og besætte den tilbagetrukne linie, hvis beliggenhed dog var befalingsmændene ubekendt, da brigaden ikke havde efterkommet en befaling om at gøre adjudanterne bekendt dermed. Da stormangrebet Kl. 10 form. satte ind, var S. i brohovedet og kan først omtrent Kl. 11 være kommet op til reservens plads, da hans Regimenter var i almindelig fremrykning, men den tilbagetrukne linie tabt og fjenden i fremrykning videre. Divisionsgeneralen, du Plat, der var tidligere fremme, havde skønnet, at forudsætningen for reservebrigadens bestemmelse ikke mere var til stede, søgte at standse den og beordre den tilbage i brohovedet, men S. tog intet hensyn hertil og befalede angreb. Dette førtes vel med største tapperhed, men under uhyre tab og uden at brigaden havde klar forestilling om, hvad der egentlig var foregået. Brigadens rester blev slået sammen med andre, og S. fik en brigade på Fyn.
Krigen 1864 fremkaldte i og uden for hæren en ikke uberettiget reaktion, en erkendelse af, at hæren trængte mindre til lærde strateger end til mænd med stærk karakter, ægte soldater, og S.s navn var et af dem, der særlig var slået igennem. Allerede 1865 fik han generalmajors anciennitet, blev n. A. generalinspektør og medlem af den store Forsvarskommission, hvor hans praktiske erfaringer, besindige og faste karakter – ikke uden skarpe sammenstød med Krigsminister Raasløff – kom til stor nytte. Allerede 1867, under Raasløffs Styrelse, blev S. virkelig generalmajor, general og kommanderende i 1. Generalkommandodistrikt. 1879 afskedigedes han og sattes à la suite. S. er rettelig blevet karakteriseret som »Soldat og slet ikke andet«. Han var næppe fører af stort format, besad end ikke sikkert taktisk blik, kendte egentlig kun eet: Fremad! Gå på! Han havde et strengt, men ikke særlig imponerende ydre, et varmt hjerte og var yderst retsindig.
R. 1848. DM. 185o. K. 1862. S.K. 1868. – Træsnit fra C. Poulsen 1882 efter Fotografi, af H. P. Hansen s. A. og af samme 1889.

Danmarks Adels Aarbog, XXXII, 1915, S. 442. Personalhist. Tidsskr.,,6. Rk., V, 1914, S. 182. Den dansk-tydske Krig 1848-50, udg. af Generalstaben, 1867-87, 1, S. 431 f, 436 og passim; Il, S. 938; 111, S. 5o6 f. og passim. Den dansk-tydske Krig 1864, udg. af Generalstaben, 1-111, 1890-92. Hæren ved Danevirke 1864, udg. af Generalstaben ved j. Johansen, 1938, S. 85, 92, 211 ff., !260, 283£, 308. Milit. Tidsskr., XLIII, 1914, Tilkeg II, Sp. 13-16, 40 L, 47-52; 111, SP. 16 f.; VI, Sp. 7-24. N. Neergaard: Under Junigrund)ven, 11, 1916. A. F. Kriegers Dagbøger 1848-i88o, III-VII, 1921-25. Oberst N. P. Jensen: Livserindringer, I, 1915, S. 57 L, 65 f., 69 £, 78 og passim; 11, 1916, S. 59f, 74ff. og passim. Vort Forsvar 28. April 1889. H. Holbøll: En Brigadeadjutants Erindringer fra Krigen 1864, 1911, S- 10-15, 52-58, 73-76, 90–95, 100 ff., 224-40 og passim. W. Dinesen: Fra Ottende Brigade, 1889, S- 58, 66 ff. og passim.

Rockstroh