1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Korporal Carl Christian Bojesen

Fotografi af Carl Christian Bojesen fra hans konfirmationsdag, hvor han tilligemed optages som elev ved ?Artilleriets rekrutuddannelse og Rideskole?.

Carl Christian Bojesen (13.10.1844-15.11.1902) blev født i Skælskør, men voksede op i Slagelse – og valgte efter sin konfirmation at lade sig uddanne indenfor militæret. Fra 29/8 1862 ? 3/5 1866 var han korporal ved 1. Artilleriregiment og kæmpede ved Dybbøl for 1. Artilleriregiment 13. Batteri. For sin deltagelse i slagene d. 22. februar og 18. april 1864 blev han dekoreret med fortjenstmedaljen og Dannebrogs ord.

I december 1870 blev han ansat i  ?Store Nordiske Kina og Japan Extension Telegraf-Selskab? ? (et datterselskab til  det Store Nordiske telegrafkompagni) ? og blev af dette sendt til bl.a. Kina, hvor man arbejdede på at få forbundet telegrafen i Europa med telegrafen i Amerika via Sibirien og Fjernøsten. Det lykkedes i så høj grad, at Kineserne oprettede deres eget selskab ? og ansatte bla. Carl Christian Bojesen til at undervise kineserne i telegrafi og oprettelse af landlinjer.
Carl Christian Bojesen giftede sig kinesisk og boede i Shanghai til sin død i 1902 og efterlod sig 3 sønner og to døtre. De blev boende i Shanghai med deres respektive familier indtil 1949, hvor Mao kom til  magten. Eftersom familien jo havde base i Danmark, var det her til de fleste vendte ? men andre valgte at søge ophold i bl.a. Canada og Australien ? og Brasilien ? så efterkommere af Carl Christian Bojesen endnu er at finde her.