1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Kommandersergent Frederik Studsgaard Hansen Hinge

Frederik Studsgaard Hansen-Hinge var kommandersergent ved 9. Regiment 1. Kompagni. Han faldt ved Dybbøl Mølle den 18. april 1864.

Født i Hinge sogn, Viborg amt, d. 17. juni 1817. Døbt Friederich Studsgaard Hansen. Konfirmeret i Hinge 1832.

Forældre: Husmand og snedker Hans Nielsen og hustru Ane Johanne Christensdatter i Hinge.

Viet i Aarhus Domsogns kirke den 9. september 1848: Ungkarl og sergent Frederik Studsgaard Hansen Hinge, 31 år. Ophold i 9. Liniebataillons kantonnement og Rasmine Marie Eriksen, 30 år. Datter af skomagermester Eriksen her i byen.

Marie Hinge fik kun en kort tid som enke. Af Aarhus Domsogns kirkebog fremgår, at hun døde den 1. august 1865: Rasmine Marie Hinge, født Ericsen, 47 år, enke efter kommandersergent Hinge ved 9. Bataillon. Marie Hinge blev begravet d. 4. august 1865.

Børn:

  • Erik Frederik Hansen Hinge født på Christianshavn d. 1. april 1848. Vaccineret d. 15. juni 1853 af dr. Meyer Hane i Altona. Konfirmeret i Garnisonskirken i Rendsborg d. 27. april 1862. Erik Frederik Hansen Hinge boede i 1880 i Ålborg, hvor han nævnes som Sergent. Han havde hustru og adskillige børn, bl.a. en søn der blev døbt i Budolfi Kirke i Ålborg d. 21. august 1877 med navnet: Frederik Studsgård Hansen Hinge.
  • Pauli Johannes Hinge født i Viborg d. 23. september 1849. Forældre: Kommandersergent af 9. Bataillon Frederik Studsgaard Hansen Hinge og hustru Rasmine Marie Eriksen, Faddere: Fru Bauditz, frøken Damborg, kaptajn Bauditz, kaptajn Nørager og løjtnant Zeiland. Ved Paulis konfirmation i Vor Frue kirke, Aarhus, i 1864, noteres: Vaccineret i Altona d. 15. juni 1853. Moderen under krigen flyttet med børnene hertil fra Rendsborg.
  • Ungkarl, skomager Pauli Johannes Hinge, 25 år, af Heltborg sogn, Thisted amt, blev viet i Heltborg kirke d. 18. oktober 1872 til enken Ane Johanne Thomsen af Heltborg, 35 år. Parret fik en søn d. 23. juli 1873, der ved hjemmedåben d. 27. juli fik navnet: Frederik Studsgaard Hansen Hinge.