Jernbanebroen ved Langå blev sprængt den 26. juni 1864 af preussiske ingeniørtropper.
Under krigen i 1864 benyttedes de få færdige jernbane strækninger til transport af forsyninger og tropper. Strækningen mellem Århus via Langå og til Randers var blevet færdig i 1862, i 1863 åbnedes desuden strækningen Langå til Viborg og i 1864 åbnedes fortsættelse til Skive. Da den danske hærs 4. division under ledelse af General Hegermann-Lindenkrone trak sig nordpå op gennem Jylland benyttedes netop disse strækninger flittigt. Da området syd for Limfjorden blev opgivet kørtes alle lokomotiver til Skive, hvor vitale dele blev fjernet og sendt til København, så fjenden ikke kunne benytte dem. Den preussiske øverstbefalende i Jylland General Vogel von Falckenstein krævede omgående de fjernede lokomotivdele udleveret. Hvis danskerne ikke efterkom kravet ville han ødelægge driftsmateriellet og jernbanebroerne. Den danske overkommando efterkom ikke kravet, så Langåbroen blev sprængt den 26. juni 1864, da den 1½ måned lange våbenhvile ophørte. Sprængingen ødelagde dog kun fundamenterne til broen, som var helt af jern. Derfor gennemførte den tyske ingeniør Scheibert de kommende dage flere sprængninger, som fuldstændigt ødelagde broens længdedragere, hvorefter broen kækkede og faldt i vandet. Resultatet ses på billedet. Broen blev hurtigt fjernet af håndværkere fra Hvide Mølle, da den blokerede for sejladsen i Gudenåen.
Den almindelige togdrift mellem Århus og Langå blev genoptaget fra den 13. september. Passagererne måtte ved Langå-broen gå ned fra jernbanedæmningen ad trappen som ses på billedet, hvorefter de transporteredes med en pram (en kåg) over Gudenåen. Herefter gik de ind i et nyt tog, så de kunne fortsætte rejsen. En ny træbro stod allerede klar den 15. oktober 1864.
Den gamle jernbro var bygget på stedet, men af præfabrikerede dele, der var fremstillet på “Canada Works” i England Brofaget havde en længde på 50 m. Hoveddragerne var nittede pladejernskasser med en højde på 3,25 m, og der var pladejerns-tværdragere i broens bund for hver 1,2 m. Derimod bestod forbindelsen mellem hoveddragerne over toget kun af buer to steder.
Den nye jernbro blev fremstillet som et samlesæt også på “Canada Works” i England. Den nye bro blev monteret i løbet af kun tre måneder og den blev taget i brug i marts 1866. Broen vejede 165 tons og var på den tid den største bro i et spand nord for Dresden!
Se også træsnittet af den ødelagte bro samt træsnittet med passagerprammen.