1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Overgangsstedet ved Sottrupskov

Overgangssted ved Sottrupskov, hvor en preussisk soldat sidder i en jolle af den type, som de preussiske tropper brugte til overgangen over Alssund og erobringen af Als den 29. juni 1864.

Jollen ligger på Sottrupskov-siden ved overgangspunkt A, som lå i selve skoven. Fra dette punkt blev der udelukkende udskibet infanteri, da det ikke var muligt at bringe de tunge kanoner gennem skoven. I dag kan man stadig se spor efter de ramper, som preusserne gravede i den lille kystskrænt for hurtigt at kunne få bådene ud af skoven og ned i vandet. Bådene havde naturligvis holdt skjult i skoven, så danskerne ikke skulle ane uråd.
I baggrunden ses Arnkilsøre på Als, som var målet for overgangen. Til højre i baggrunden ses Arnkilskoven på Als, hvor de preussiske styrker i fø’rste omgang satte sig fast indtil de havde tilstrækkeligt med tropper – ca. 5.000 mand – til at støde videre ned mod landsbyen Kær og Sønderborg, hvor det afgørende slag stod

Fotografi af F. Brandt, Flensburg

Ikonografi nr. 6078