1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

8. Kompagni – premierløjtnant Falkenskjold

Rapporter ved premierløjtnant A. W. Falkenskjold vedrørende 3. Regiment 8. Kompagnis fægtninger under belejringen af Dybbølstillingen fra 10. februar til 15. marts 1864.

3. Infanteri Regiments 8. Compagnie
Hunslev den 19. Marts 1864.
 
Rapport
over Forpostfægtningen den 14. Marts 1864 ved Ragebøl.
Compagniet havde ifølge Bataillonens Befaling besat høire Fløis Feltvagter Nr. 3 og 4 ved Ragebøl Kro og den vestlige Udkant af Ragebøl By under Lieutenant Barner[1] og Sergeant Elmgreen. Fjendtlige Patrouiller bevægede sig stadig i nær Afstand af vor Kjæde og ved Tørvemosegaard; denne blev ifølge Forpostcommandeurens Befaling stukken i Brand Kl. 1½ den 13. om Eftermiddagen. Om Natten mellem den 13. og 14. iagttoges alle mulige Forsigtighedsregler for at sikre mod en Overrumpling af Feltvagterne, Mandskabet maatte staae under Gevær hele Natten, staaende Patrouiller bleve placerede ved alle Baricaderne, een Afløsning stod færdig til øieblikkelig at kunne forstærke Kjæden, 1 Corporal og 20 Mænd var detacheret til den nordlige Gaard af Ragebøl, og desuden var Feltvagten Nr. 3 forstærket med 1 Corporal og 22 Mand fra Piquettet Nr. 2 fra Kl. 4 om Morgenen.
I Daggry udsendtes en Patroullle med Ordre til at gaae frem til Tørvemosegaard og derfra henimod Stenderup, denne stødte imidlertid snart paa Fjenden og Kl. 6 1ød de første Skud. Kl. 6½ angreb Fjenden Feltvagten Nr. 4 føret med Tirailleurer, men da Feltvagtens Fægtningskjæde ikke derved lod sig tvinge tilbage, gik hen frem med Colonner, der under Harraraab styrtede frem deels ad Stenderup Veien deels i Terrainet Nord for samme; som Følge heraf saae Blænkerkjæden sig nødsaget til at trække sig tilbage gjennem Byen, hvis Udkant imidlertid var bleven besat og forenede sig med Reserven bag Byen. Feltvagten Nr. 3 under Lieutenant Barner beskjød med Held Fjenden i Flanken, hvilket, forhindrede Fjenden i hans Fremrykning gjennem Byen, imidlertid nødtes Lieutenanten til at forlade sin Stilling ved Kroen, da Fjenden udviklede sig mere mod Øst og flankerede Aabenraaveien. Begge Feltvagterne trak sig fægtende tilbage gjennem Piquettet Nr. 2 og Compganierne samledes ved Pythusene, hvor en Stilling indtoges; her erholdt det kort efter Ordre af Bataillons Commandeuren til at avancere mod Ragebøl og omtrent Kl. 9 indtoges den tidligere Stilling. Compagniet tillader sig at fremhæve de to Feltvagtscommandeurer Lieutenant Barner og Sergeant Elmgreen for Mod og Omsigt under Fægtningen, Corporal Clausen, Jensen, samt Reserve corporal Olsen, som Førere respective af Blænkerkjæden, den detacherede Post og Kjæden som besatte Byen, ligeledes Undercorporal Nr. 105 Petersen, de Menige 279 P. Johnsen, 375 Andersen og 387 Frederiksen,
Compagniet havde
Nr. 355       Søren Nielsen               saaret og savnet
Nr. 483       Chr. Jensen                              –
Nr. 477       N. P. Christiansen              savnet
Nr. 539       Jacob Nielsen                     saaret.
Falkenskjold
Prem. Lieut.
Comp. Comd.
 
Til 3. Infanteri Regiment.
[1] Sekondløjtnant Carl Ludvig Barner, 3. Regiment