1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

2. Bataljon – kaptajn Weyhe

Rapporter ved major Peter Conrad Rasmus Weyhe vedrørende 18. Regiment 2. Bataljons fægtninger under belejringen af Dybbølstillingen fra 10. februar til 15. marts 1864.

Rapport
fra 18. Infanteri Regiments 2. Bataillon (høire Fløi af Forpostlinien)  over Fægtningen den 22. Februar 1864.
Ifølge mundtlig melding fra Kompagnierne foregik Retraiten den 22. dennes paa følgende Maade for de respective Feltvagter: Feltvagten Nr. 4 (6. Komp.), Secondlieutenant Kellner[1], hørte omtrent Kl. 7½ Skydning paa sin venstre Fløj (1. Bataillon) og sendte en Patrouille til denne Fløi for at observere Veien til Stendrup.
Da Patrouillen havde meldt, at Feltvagt Nr. 1 af Forpostliniens venstre Fløi havde trukket sig tilbage og retirerede stærkt, trak Feltvagten sig tilbage Nord for Dybbøl Kirke, idet ogsaa dens anden Sidefeltvagt retirerede. Da Feltvagten ikke, som den havde ventet, fandt Dybbøl Kirke besat maatte den fortsætte Retraiten, vedvarende beskudt i Flankerne. Under denne stærke Tilbagegang blev en Deel af Styrken, som var i Fægtning, skilt fra Reserven, som Lieutenanten først traf paa, da han var kommen til Skandserne.
Feltvagt Nr. 3 (Halvdelen af 8. Kompagni), under Secondlieutenant Jespersen[2], holdt sig i Stillingen, saalænge den kunde, mellem Kroen og Ragebøl By, hvorfra den trak sig tilbage, da Fjenden trængte paa; den trak sig uden om Pytthusene lige mod Syd og indtog en Stilling ved Øster-Dybbøl med 6. Kompagni paa venstre og Afdelinger af’ 22. Regiment paa høire Fløi. Senere gik Feltvagtlen tilligemed Underofficerspatrouillen af 22. Regiment frem og indtog nogetledes den gamle Forpoststilling, indtil dem afløstes af 6. Regiment.
Feltvagt Nr. 2 (2. Halvdel af 8. Kompagni ), under Premierlieutenant Benzon[3], indtog, da Fægtningen var begyndt, en Stilling omtrent 800 Alen N. for Ragebøl-Kro vel det Gjærde, som støtter sig til Skoven, hvor en Afdeling af 4. Kompagni stod, og trak sig fægtende tilbage fra Gjærde til Gjærde indtil Ragebøl ? Kro, hvor den skiltes fra Feltvagt Nr. 2, og opholdt sig paa høire Side af Veien i Høide med Pikettet (3. Kompagni), hvorefter den fortsatte Retraiten tilligemed dette ind til Skandserne.
4. Kompagnie (Premierlieutenant Andersen[4]) stod ved Lille-Mølle og havde udstilt Feltvagt ved Ravnskoppel (Sekondlieutenant Lassen[5]) og en detacheret Vagt ved Ragebøl-Skov (Sekondlieutenant Blad[6]). Sidstnævnte Vagt indtog Stilling foran Skoven og trak sig fægtende tilbage, da Feltvagt Nr. 2 retirerede, idet Fjenden gik haardt paa dens venstre Fløi. Kompagniet indtog en Stilling S. for Lille-Mølle og foretog derpaa en hurtig Retraite.
Hovedpikettet ved Ragebøl-Kro (3. Kompagni), under Premierlieutenant Nielsen[7], blev, da Fjenden var trængt ind imellem Feltvagterne 1 og 2 og mellem Feltvagterne 3 og 4, ved en flankerende Ild fra begge Sider nødsaget til at tiltræde sin Tilbagegang og fortsatte denne til henimod Pythusene, hvor det traf sammen med de to Kompagnier af 22. Regiment, der vare kaldte frem. Det ene af de sidstnævnte Kompagnier blev kastet frem til den søndre Side af Aabenraee-Veien og den anden til den nordre Side af samme, for om mulig at standse Fjenden i hans voldsomme Fremtrængen. Dette lykkedes til deels paa den søndre Side, hvorimod Fjenden vedblev at trænge frem paa, den nordre Side. Da Fjenden paa samme Tid havde faaet letlighed til at opkjøre nogle Kanoner, som bestrøg Aabenraa-Veien, maatte Hovedpikettet fortsætte sin Retraite, indtil det kunde tage Stilling mellem Skandsen Nr. 10 og Alssund. I denne Stilling optoges ogsaa 4. Kompagnie, som langsmed Sundet havde trukket sig tilbage hertil. Da de fjendtlige Kanoner ved Pythusene af vore egne vare bragte til Taushed, og de fjendtlige Tirailleurer, som laa i omtrent 600 Alens Afstand bag nogle Hegn, vare tvungne til at forlade deres Stilling, rykkede en Bataillon af 6. Regiment, som ifølge Forpostcommandeurens Meddelelse skulde indtage Forpoststillingen, frem til samme. Nogen Tid efter rykkede ligeledes de to Kompagnier af 22. Regiment, som havde staaet som Hovedpost ved Pythusene, frem til samme. Omtrent Kl. 1 kom der Meddelelse til Bataillonen om, at den kunde afmarchere til sit Kantonnement.
Ifølge Opgivelse af Kompagnierne er Antallet af dens Saarede Savnede følgende:
3. Komp. 1 Officer saaret; 1 Undercorporal og 26 Menige savnede og saarede.
4. Kompagni: 1 Officer. saaret; 9 Menige savnede og saarede.
6. Kompagni: 11 Menige savnede og saarede.
8. Kompagni: 1 Underofficer, 1 Undercorporal, 21 Menige navnele og saarede.
Kettinge Præstegaard den 23. Februar 1864.
R. Weyhe
Kapitain og Kommandeur for
18. Infanteriregiments 2. Bataillon.
Til 18. Infanteri-Regiment.
Noter:
[1] Premierløjtnant August Stephan Frederik Christian Kellner, 18. Regiment
[2] Sekondløjtnant Christian Adolph Diricks Jespersen, 18. Regiment
[3] Premierløjtnant Hans Theodor Balduin Benzon, 18. Regiments 8. Kompagni
[4] Premierløjtnant af infanteriets krigsreserve (senere kaptajn) Niels Peter Andersen, 18. Regiment 4. Kompagni
[5] Sekondløjtnant Johan Christian Theodor Lassen
[6] Sekondløjtnant Albert Valdemar Blad, 18. Regiment
[7] Premierløjtnant (senere kaptajn) Hans Christian Nielsen

Viser 4 emner.