1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

3. Kompagni – premierløjtnant Behrens

Rapporter ved premierløjtnant og kommandør for 22. Regiments 3. Kompagni Jens Peter Behrens under belejringen af Dybbølstillingen fra 10. februar til 15. marts 1864.

Fra 22. Rgts. 3. Comp.
Rapport
over 3. Compagniis Deeltagelse i Forpostfægtningen den 22. Februar 1864.
Compagniet, der siden den foregaaende Dag, stod som Hoved-piket bag Dybbøl Kirke, blev ved Fjendens Angreb den 22. dennes om Morgenen Kl. 8 beordret til at besætte Dybbøl Kirke. Denne Be- sættelse skete med 2 Delinger, der var opløst i Kjæde posterede sig bag Kirkegaardsmuren, medens de 2 andre Delinger som Reserve opstillede sig paa Veien bag Kirken. Via Fjendens Fremtrængen og ved de ud til Siderne posterede Afdelingers Tilbagegang, opgaves denne Stilling efter Ordre fra Bataillonen. Compagniet trak sig nu Nord om Vester Dybbøl, paa Veien fra denne til Øster Dybbøl; her kom Compagniet i Forbindelse med 7. Compagni af 2. Bataillon og endeel af 4. Compagni under Premierlieutenant Pingel[1]. Denne Forbindelse vedligeholdt jeg paa den øvrige Retraite, der ophørte foran Skandsen Nr. 8; 3. Deling af Compagniet under Commando af Premierlieutenant Hyllested[2], var ved Udgangen af Dybbøl By kommen i Forbindelse med 4. Deling under Premierlieutenant Jæger[3], og fulgte senere med dette. Da Ordre til Fremrykning gave, fulgte jeg med de tidligere nævnte Afdelinger. Ankommen til Dybbøl Kirke indtog Compagniet efter Ordre en foreløbig Forpost og Fægtningsstilling paa. Veien der fører Nord om Dybbøl Kirke til Chausseen ved Hvilhøi Kro. I denne blev jeg afløst Kl. 12½ Middag, hvornæst Compagniet retournerede til Regimentet.
Under Fægtningen har Compegniet haft Leilighed til at bemærke at Commandeerssergeant Frederiksen er en dygtig Delingsfører. 1 Menig er saaret.
Behrens
Premierlieutenant og Compagnicommandeur.
Til 1. Bataillon af 22. Regiment
Noter:
[1] Premierløjtnant Frederik Nicolai Pingel
[2] Premierløjtnant August Hyllested
[3] Premierløjtnant (senere kaptajn) Peter Franciscus Andreas Jæger