1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

3. Kompagni – kaptajn Klüver

Rapport fra kaptajn Wulff Jacob Christian Klüwer vedrørende 5. Regiment 3. Kompagnis deltagelse i fægtning den 10. februar 1864 foran Dybbølstillingen.

Rapport
fra 3. Kompagni over Forpostfægtningen den 10/2 1864.
Da Kompagniets 3. Deling rykkede frem for at afløse Feltvagt Nr. 3, blev den strax beskudt fra Nybbøl By, navnlig fra en fjendtlig Post, posteret i et Hus lige for Veien til Smøl. Den afløste Vagt af 18. Regiment gik tilbage som Reserve. Efter en Times Tiraillering sendtes der en Deling af Pikettet frem i Fjendens højre Flanke; Lieutenant Petersen[1] lod derefter 18. Regiment holde Feltvagtstillingen, og fulgte med sin Deling Bevægelsen af den fremrykkende Deling fra Pikettet. Samtidigt fulgte Feltvagt Nr. 2 Bevægelsen, som foretoges af den Deling fra Pikettet, som gik frem i Fjendens venstre Flanke. Efter en heftig Skydning gik Fjenden tilbage og efterfulgtes af de fremrykkende 4 Delinger til midt 1 Nybbøl By. Her modtoges min Ordre til Feltvagt Nr. 2 og 3 om at gaa tilbage i Feltvagtstillingerne, og til Delingerne fra Pikettet om at rykke ind igjen. Kl. 3½ var Stillingen besat som sædvanlig og jeg lod derefter Lieutenant Bentzen[2] af 18. Regiment gaa tilbage med sit Compagni.
Compagniet har 2 let Saarede, 1 Hornblæser og 1 Menig.
Bag Skandsen Nr. 2 den 12/2 1864.
Klüwer
Capitain og Compagnichef.
Noter:
[1] Muligvis Premierløjtnant Erasmus Theodor Syberg Petersen, 5. Regiment
[2] Premierløjtnant Hans Theodor Balduin Bentzon, kommandør for 18. Regiments 8. Kompagni