1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Stormen på skanserne ved Mysunde

Billedet viser det preussiske artilleri, som beskyder de danske skanser (Skanse A og Skanse B) ved Mysunde den 2. februar 1864.

Bag skanserne ses den brændende landsby Mysunde. På grund af det noget tågede vejr denne dag, havde det preussiske artilleri overvurderet afstanden til skanserne, så mange af de preussiske granater gik henover skanserne og ramte landsbyen. De danske kanoner ramte derimod temmelig nøjagtigt og påførte de preussiske styrker følelige tab. Efter at danskerne havde afvist et preussisk forsøg på storm af skanserne, opgav de videre angreb af stillingen, da den forekom at være for stærk.

Lithografi med farver udført af W. Heuer efter forlæg af C. Adler.
Ikonografi nr 4217.