1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

17. Regiment – oberst Bernstorff

Rapporter ved oberst Andreas Bernstorff vedrørende 17. Regiments fægtninger under belejringen af Dybbølstillingen fra 10. februar til 15. marts 1864.

Det 17. Infanteri Regiment
p.t. Tvingen mellem Dybbøl og Nybbøl
Den 18. Februar 1864.
Dags Formiddag Kl. 10½, da Regimentet havde begyndt at afløse 3. Regiments Feltvagt- og Piketlinie, bleve Feltvagterne paa venstre Fløi angreben af en overlegen Infanterietyrke med et Par Piecer, og kastede. Retraiten fortsattes langsomt indtil hvor Avnbjerg Høiderne begyndte. Her blev Kampen i nogen Tid staaende, hvorpaa den efterhaanden hendøde c. Kl. 1 Eftermiddag. Paa yderste høire Fløi er intet Angreb foretaget.
Regimentet har nu Kl. 4 Eftermiddag atter indtaget den tidligere havte Forpoststilling.
Af døde har Regimentet, saavidt det har kunnet bringe i Erfaring, 7 Underofficerer og Menige. Secondlieutenant Hoffmann  savnes, og formenes, som Saaret, at være tagen tilfange. Af Saarede haves Secondlieutenant Larssen  og, saavidt Regimentet har kunnet bringe i Erfaring, c. 25 Underofficerer og Menige. Detailleret Indberetning om de Faldne, Saarede og Savnede vil snarest blive indsendt.
Bernstorff
Oberst
Regimentscommandeur.
Til 3. Infanteri Brigade

Viser 2 emner.