1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

2. Regiment – oberstløjtnant Dreyer

Rapporter ved oberstløjtnant og kommandør for 2. Regiment Carl Wilhelm Ludvig Dreyer under belejringen af Dybbølstillingen fra 10. februar til 15. marts 1864.

Rapport
fra 2. Infanteri-Regiment over dets Deeltagelse i Forpostfægtningen
ved Tørvemosegaard (Dybbøl) den 10. Februar 1864.
Efterat en ubetydelig Forpostfægtning ved Chausseen mod Nybøl havde foranlediget at Regimentets Forposter, som stode paa Aabenraa Veien til venstre af 22. Regiment indtil Stenderup, ikke vare blevne afløste af den til deres Afløsning bestemte Styrke af 5. Infanteri-Regiment, som netop vare indtrufne ved Forposterne, og at dets Feltvagter vare forblevne i Stillingen, dets Reserve – 5 Compagnier – ikke vare afmarcherede, faldt Klokken omtrent 12 Middag Skud ved Sattrup. Regimentets 2. Compagni – Capitain Thorkelin[1] – havde besat Feltvagterne Nr. 3 og 4 ved Tørvemosegaarden imod hvilken c. 2 Compagnier Infanteri, 2 Granatkanoner og 1 Escadron Husarer – Preussere – rykkede rask frem. Vedetterne kastedes hurtigt tilbage paa Feltvagterne, som optoge Fægtningen, med Afløsningen af 5. Regiment som Reserve ved Tørvemosegaard; Compagniet trængtes over Gaarden mod Sydøst, og her understøttedes det af fornævnte Styrke – ½ Compagni – af 5. Regiment. Begge trængtes efter en heftig Tirailleurfægtning tilbage til i Høide med Stenderup Skov, tildeels beskudt med Granater, dog uden Virkning. Fægtningen endtes her, Fjenden gik tilbage og Forposterne udsattes i samme Stilling som hidtil af 5. Regiment, hvorefter Compagniet gik tilbage til Reserven ved Dybbøl. Under Fægtningen forstærkedes Pikettet paa Sattrup Veien af 3. Compagni til et Compagni, uden dog at deltage i Fægtningen.
Det 2. Compagni som af Regimentet alene deltog i Fægtningen havde i denne følgende Tab:
  • 1 Corporal og 3 Menige faldne.
  • Overcommandeersergeant Atterup saaret og fanget.
  • Capitain Thorkelin let saaret.
  • 1 Overspillemand og 15 Menige saarede, hvoraf en dødelig saaret.
  • 1 Corporal og 4 Menige savnede, hvoraf Corporalen og 2 Menige sandsynligviis som saarede falden i Fjendens Hænder.
Cantonnement Maibøl den 11. Februar 1864.
Dreyer
Oberstlieutenant
Commandeur for 2. Inf.Rgt.
Til den 1. Infanteri Brigade
Noter:
[1] Kaptajn Benedictus Frederik Julius Svend Thorkelin, kommandør for 2. Regiments 2. Kompagni

Rapport
fra det 2. lnfanteri-Regiment over Forpostfægtningen i Dybbølstillingen den 20. Februar 1864.
Efterat Feltvagterne Nr. 1, 2 og 3 vare udstillede og Afløsningen her iværksat omtrent Kl. 11, rykkede en fjendtlig Colonne fra Vester Sottrup paa c. 2 Compagnier Infanteri og ½ Escadron frem ad Aabenraa Veien, hvor den omtrent i Høide med Tørvemosegaard udviklede sig og angreb samtidigt Feltvagterne Nr. 2 og 3 af Regimentets 6. Compagni, Premierlieutenant Gandil  – samt Feltvagten Nr. 4 af l. Compagni, Premierlieutenant Hjort  – som stod henimod Stenderup og som endnu ikke havde tilendebragt Afløsningen; disse 3 Feltvagter kastedes efter Modstand tilbage respective Nr. 2 og 3 mod Pikettet ved Ragebølkro og Nr. 4 til nogle Hundrede Alen sydvest for Ragebøl By; Feltvagten Nr. 1 af 2. Compagni – Premierlieutenant Gjørup  – imod hvem en fjendtlig Styrke var detacheret imellem Aabenraa Veien og Stranden, var samtidig med de øvrige Feltvagter gaaet tilbage uden synderlig Fægtning til bag Batterup; Fjenden standsede sin Fremrykning og gik tilbage, og efter Forpostcommandeurens Ordre indtoges atter den befalede Forpostlinie.
Samtidig med Fjendens Fremrykning mod Feltvagt Nr. 4 angribes venstre Fløis Feltvagt Nr.1 og 2 – 8. Compagni, Premierlieutenant Ulmer – i Stenderup Skov og kastedes tilbage henimod Pikettet ved Tvinggaarde ved Chausseen. Da Fægtningen paa højre Fløi var endt omtrent Kl. 12½ rykkede pludselig en stærkere fjendtlig Afdeling frem igjennem Stenderup Skov, men blev her standset i sin Fremrykning af 8. Compagni, som stod c. 400 Alen øst for Skoven og Bøffelkobbel, hvorfra den der udstillede Feltvagt var trukket tilbage i Høide med 8. Compagni. En levende Tirailleurfægtning førtes her i længere Tid. Omtrent Kl. 2 maa Fjenden være gaaet tilbage fra Stenderup Skov og efter Forpostcommandeurens Ordre rykkede omtrent Kl. 3 hele Forpostlinien frem til sin oprindelige Stilling. Fjenden beholdt Nybøl By besat med en Cavalleripost.
Venstre Fløicompagni ? 3., Capitain Ross – ved Dybbøllund var ikke engageret, og forblev i sin Stilling med en Styrke beredt til gjennem Bøffelkobbel at angribe Fjenden i Flanken, hvis han rykkede frem.
Regimentets Tab i disse Fægtninger har været:
  • 3 Menige døde,
  • 1 Undercorporal og 2 Menige saarede og
  • 3 Menige savnede, hvoraf de 2 vare saarede.
p.t. Ulkebøl den 23. Februar 1864.
Ø. Dreyer
Oberstlieutenant
Commandeur for 2. Infanteri-Regiment.
Til den 1. Infanteri Brigade

Viser 2 emner.