1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Instruks vedrørende bavner på Arnkil

Instruks den 26. juni 1864 fra general Steinmann vedrørende bemanding og tænding af bavner (bauner) på Arnkil.

Divisionsbefaling No. 157.
Ulkebøl d. 26. Juni 1864.

Baunerne, som nu kun danne een Linie, ere numrerede som følger:

No. 1 nord for Sønderborg Ladegaard
No. 2 ved Straabjeggaard
No. 3 ved Engeshøi
No. 4 ved Byggegaard
No. 5 ved Rønhave
No. 6 ved Arnkilsøre
No. 7 ved Gaarden No. 1 i Ulkebøl Nørremark.

Som alt tidligere befalet udstilles ved hver Baune en Dobbeltpost, der skal vaage over, at Baunerne og de fornødne Tændemidler stedse ere i Orden.
Den Compagnicommandeur, der har Commandoen paa det Sted, mod hvilket Fjenden paa begynder en Overgang, giver Ordre til Antændelsen af den nærmeste Baune, 50 Skridt ud til Siden for denne afbrændes samtidigt en Halmvisk, anbragt paa en Stang. Naar en Baune er tændt, tændes strax samtlige øvrige Bauner af Bauneposterne, og Meldinger afsendes tillige ufortøvet. Tænding af Baunerne skal i det nævnte Tilfælde, skee saavel om Dagen som om Natten.
Posterne ved Baunerne nordfor Kjærvig udstilles af høire Fløibrigade, sydfor Kjærvig af venstre, og maae de som andre Poster afløses, for at de altid kunne være aarvaagne.
Samtlige Afdelinger, der ligge i Stillingen, ville lade anbringe Visere mod de Bauner, som fra de udstillede Poster kunne sees, for at ingen Feiltagelse skulle afstedkommes, navnlig om Natten.
Bauneposterne blive at instruere paa det Nøiagtigste. Hermed bortfalder de tidligere givne Bestemmelser for Baunernes vedkommende.

Steinmann.