1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Udnævnelse af pladskommandant – ved general Steinmann

Premierløjtnant Holstein udnævnes den 19. maj til pladskommandant i Sønderborg.

Til
6te Infanteri Brigade.

Premierlieutenant Holstein, der for Tiden er ansat ved 6te Brigade, vil fra imorgen af og indtil videre have at overtage Posten som Pladscommandant i Sønderborg og i denne Egenskab sortere directe under den Brigade, der har Bevogtningstjenesten i Alssund ? Stillingen.

Foruden de Instructioner, som Brigaden maatte finde sig foranlediget til at give Premierlieutenanten, vil den paalægge ham at sætte sig i Forbindelse med det forenede Politi og Gensdarmeri i Sønderborg, for at assistere dette i at overholde Orden og Ro i Sønderborg og paasee f. Ex., at Værtshusene lukkes om Aftenen Kl. 10, at der er den fornødne Control med de i Byen værende Personers Ligitimation m. m. ? I dette Øiemd vil Brigaden stille et passende Commando til Pladscommandantens Disposition hvorfra til Ordens Opretholdelse fornødne Patrouiller udsendes.

Samtidig hermed anmodes Brigaden om i Forbindelse med det forenede Politi og Gensdarmeri i Sønderborg at foranstalte etablerede de i Skrivelse af 16de Ds. foreslaaede Varetægtsarrester i Slottet.
Vedlagt følger ?Instruction for Pladscommandanter i aabne Byer?. ?

1. Armee ? Division
Augustenborg d. 19. Mai 1864.

Steinmann.