1864-Arkivet
Danske eksperimenter med søminer
En række skrivelse omkring de danske forsøg med søminer i perioden op til kampen den 29. juni 1864. Der er her tale om to systemer dels de Ramstedske miner dels de Shaffnerske miner.
Til Orlogscapitain Raffenberg d. 29/4.
Jeg tillader mig derfor at forespørge hr. Orlogscapitainen, om der skulde kunne stilles 3 á 4 gl. Baade til disposition for at gjøre et fornødent Forsøg, hvilket ønskes udført i morgen Formiddag henimod Kl. 10.
Forsaavidt der skulde være Bekostninger forbunden hermed, har jeg tilskrevet 1. Armeedivision for at erholde bemyndigelse til at afholde disse. Da jeg skal træffe Aftale med Flere, tillader jeg mig at udbede mig et Svar herpaa med Overbringeren af Nærværende. Skulde hr. Capt. ikke selv kunne skaffe de attraaede Baade tilveie, anmodes de om muligviis at gjøre det gjennem Orlogscapt. Muxoll.
For at finde den nødvendige Afstand mellem Minerne maatte man anstille nogle Forsøg med at sprænge nogle gl. Baade. Commandoen har derfor tilskrevet Orlogscapt. Raffenberg, om han i Høruphav kunde tilveiebringe Baade dertil, og udbeder Commandoen sig bemyndigelse til:
1 Kasse med 1 Centner Krudt
3 á 4 kasser med ½ Centner Krudt, samt
1 alm. Krudttønde med 1 Centner Krudt
4 tomme Krudttønder
En Haandværker med de fornødne Apparater til saa vandtæt som muligt at kunne indsætte Tændapparaterne og bore Huller i Kasserne maatte møde.
Nærmere Ordre vil blive given, saasnart man har faaet Vished for, at Forsøgene kunne anstilles.
Depotet anmodes ligeledes om muligt at skaffe nogle store Fade tilveie i Augustenborg, da der ikke kan skaffes Baade tilveie til Forsøgene, eller om at slaae nogle Bjelker og Plader sammen til Smaaflaader.
Sluttelig skulle man anmode om, at de omhandlede Sager ere disponible mellem Kl. 9 og 9½.
Med Hensyn til Afstanden ud til Siden, i hvilken Minen havde været virksom, er der Meningsforskjel mellem Oberst Shaffner og Ltnt. Petersen, idet Førstnævnte angiver Radius for virkningen maalt paa Vandspeilet – til 15 Fod, Sidstnævnte til 4 Fod. At denne Radius maa være afhængig af Nedsænkningsdybden og Krudtmængden er selvfølgeligst. Naar jeg nu skal udtale min Formening om dette Minesystem, saa skal jeg først gjøre opmærksom paa Forskjellen og Ligheden mellem dette og det Ramstedske. Det første antændes efter Behag og kan kun springe naar man vil have det, det sidste springer ved berøring af en Gjenstand. Det første kan altsaa udlægges med indbyrdes Afstand mellem 2g. 2 Miner liig Gjenstandens Bredde (der skal ødelægges) + 2g. Virkningsværdien, der behøves altsaa flere Miner efter det Ramstedske System, men Krudtqvantummet i hver Mine kan være meget lidet, ved Shaffners System kan antallet af Miner formindskes, men Krudtqvantummet bliver større, og det saa meget mere, som man vil formindske antallet, det Ramstedske System afspærrer Farvandet saavel for os som for Fjenden, hvilket ikke er Tilfældet med Shaffners.
Naar man har tid og ro vil Anbringelsen af begge Minesystemer være en temmelig simpel Opperation. Forholdet bliver anderledes naar Arbeidet skal udføres i kort tid om Natten og maaskee under fjendtlig Ild. For at faa et Begreb om de practiske Vanskeligheder ved tilveiebringelsen af et Shaffnersk Minesystem under nærværende Forhold i Alssund forudsættes, at man vil indskrænke sig til en Længde af Sundet af 3000 Alen. ? Antoges at der behøves en Mine paa 100 pund Krudt for hver 15 Alen, skal der udlægges 200 Miner.
At dette Arbeide, der skal udføres med Baade og om Natten, vil optage længere Tid, er indlysende, ligesom det indsees, at det vil være vanskeligt nøie at afpasse Afstanden mellem Minerne.
Til hver Mine udfordres 2 Traade. Antages Minerne at være udlagte i en Afstand af 200 Alen fra vor Kyst, og kun at gaae 400 Alen op i Land, saa behøves til for hver Mine 1200 Alen.
Traaden kan ikke være af den Slags som Felttelegraphen anvender, da omvindingen let er udsat for at afgnaves ved Gnidningen paa Bunden, hvorved Antændelsen vil være umuliggjort. Traaden maa derfor gives en solid Bevikling. ? Fremdeles mere fremhæves, at Minekasserne maa være aldeles vandtætte, da de maaske i længere Tid skulle ligge i Vandet. Skal Sprængningen foretages i Mørke, er man let udsat for at sprænge feile Miner, hvorpaa der dog ikke skal lægges større Vægt, da man kan fortsætte til man træffer de rette Miner.
Af ovennævnte Grunde anseer Undertegnede ikke Shaffners Minesystem for practisk Anvendeligt under nærværende Omstændigheder i Alssund, det antages at flydende Miner kan sættes i Bevægelse af Strømmen og udlægges i Vandet i passende Afstand fra en fjendtlig Bro og saaledes indrettede at deres Stød mod Baade eller Brodele bevirke Antændelse, vil være anvendelige. ? En ulempe er det, at man neppe kan udsætte dem uden naar det er mørkt.
H. Jonquieres.
Det bemærkes, at det er ønskeligt, at Sagen fremmedes.
Commandoen har efter mundtlig Conference med Divisionen anviist Obersten en Strækning af Sundet af 4 á 500 Alen til hver Side af Pynten ved Tiskebæksgaarden (kan også være Tickebækgaarden – håber du kan finde stedet på et kort), til Anbringelse af Minerne.
Commendoen antager, at Obersten, der paa bedste Maade vil blive understøttet af Artillericommandoen, selv ved Udførelsen af Arbeidet vil findes ikke faae Vanskeligheder at overvindes, saasom Anbringelsen af Minerne i den indbyrdes rette Afstand, Indbringelse af Traadene over Løbegravene, Sikkringen af Traadene paa Land imod Overrivning etc.
At opholde sig mere ved Spørgsmaalet om den rette Afstand mellem Minerne, som antages at burde være ringere end Oberst Shaffner idetmindste tidligere har anseet for passende, skal Commandoen ikke, men maae nemlig indskrænke sig til efter bedste Evne at staae Obersten bi, men lægge hele Ansvaret af Hensigtsmæssigheden af Systemet paa Obersten, da Krigsministeriet i saa Henseende har betroet sig til ham. Om Minerne ville blive virksomme vil beroe paa Tilfældet.
Hvad de Ramstedske Miner angaaer, da maa faste Miner efter dette System anbringes i en indbyrdes Afstand af høist en Pontons bredde, altsaa circa 6 Fod, hvilket synes uoverkommeligt. Commandoen havde havde forinden tænkt sig Muligheden af at gjøre disse Miner flydende, og har anmodet Capitain Brummer, der er vel bekjendt med dem, om at arbeide sammen med Lieutenant Petersen i denne Retning, hvortil ogsaa Capitainen er villig. Efter Ministeriets Skrivelse formenes det dog, at disse Arbeider kun kunne fortsættes, forsaavidt Arbeidet med Oberst Shaffners Miner tillader det.
Da Oberst Shaffner ved Undertegnedes Tilbagekomst fra Divisionen igaar (d. 8. maj), alt havde indfundet sig i Commandoens Qvarteer, for at træffe Aftale om det fornødne, er allerede Arbeidet sat i gang, forinden det af Divisionen forlangte Forslag, saaledes som det indeholdes i denne Skrivelse, er tilhændekommet Divisionen
To
Major Jonquieres.
My dear Major. I hope to have the Mines finished tonight or tomorrow, ready for field service. I wille thank you to specify the time when I can meet you, this day, on the spot that you may have point out to me a centreline above and below which the Mines are to be laid, this will only require your presence a few minuets, and after we can execute the whole without taking more of your time.
Please answer, by my son, indicating the hour when you can meet me.
Augustenborg May 10th 1864.
Very Respectfully
Your Servant Tal. P. Shaffner.
Commandoen skal kun tilføie, at Fyrinspecteuren aldeles ikke har indgaaet nogen Forpligtelse til at tjene paa en vis bestemt Tid.
Artillericommandoen paa Als til Efterretning.
I gjensvar paa en Indstilling af 12te ds. fra Artillericommandoen paa Als meddeles herved, at Fyrinspecteur Larssen vil være at demittere, indtil Krigen atter udbryder
Efter Befaling
Stiernholm
Oberstlieutenant og Stabschef.
Artillerikommandoen på Als til Artilleridepotet på Als d. 27.6. 1864.
Da Udlægningen af de Shaffnerske og Ramstedske Miner vil blive foretaget i de første dage, anmodes det ærede depot om:
At holde 4 Vogne parate til paa telegrafisk Ordre fra Ltnt. Pedersen i Agustenborg at afhente Oberst Shaffners Miner, naar de ankommer (hvad de vistnok ville i morgen Eftermd. Med Dampskibet).
At holde 3000 pund krudt parate i morgen Eftermd. Kl. 1 ved Krudttaarnet i Augustenborg og 15000 pund Krudt sammesteds Kl 9 Eftermd., hvorfor Commandoen forventer sig underrettet om Depotet skulde kunne skaffe dette Qvantum tilveie eller ei.
At tage 20 Sømænd, der møder kl. 1 morgen ved Krudttaarnet i Agustenborg i Forpleining ved Depotet.
At have 1400 (Alen?) Linegods (af tykkelse som ½ Stearinlys) i Beredskab, hvad enten Depotet selv har saadant eller maatte gjøre Udvei for at faae det fra et af Skibene i Havnen
Samtidig hermed underrettes Depotet om, at Ltnt. Pedersen har modtaget en Afskrift af denne Skr., og at Oberst Shaffner vil faae sig tildeelt en Vogn til Stadig brug fra Intendanturen.
Artillerikommandoen på Als til Premierlieutenant Pedersen
d. 27.6. 1864.
Næstefter at meddele hr. Ltnten. medfølgende Afskrift af en Skr. til Artilleridepotet af d.d. skulde man anmode hr. Ltnten. om i morgen Kl. 1 Eftermd. at være tilstede ved Krudttaarnet i Augustenborg for at modtage Oberst Shaffner og de i Skr. omtalte 20 Sømænd.
hr. Ltnten anmodes endvidere om at overveie, om der skulde være Grund til at forøge Afstanden mellem de Ramstedske Miner ud over 10 Alen, for at ikke Sprængningen af 1 Mine skulde medføre Sprængningen af de andre, og om muligt at udsee og foreslaae en paalidelig Mand til at besørge Antændelsen af de Shaffnerske Miner ved Arnkilsøre (da Oberst Shaffner vil opholde sig i Sønderborg), for at denne i tide kan bli