1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Danske eksperimenter med søminer

En række skrivelse omkring de danske forsøg med søminer i perioden op til kampen den 29. juni 1864. Der er her tale om to systemer dels de Ramstedske miner dels de Shaffnerske miner.

Til Orlogscapitain Raffenberg d. 29/4.

Oberst Shaffner fra Nordamerika er her med et Apparat til at sprænge Fartøier i Luften. Ideen som han har udviklet for flere Officerer, er god, men forudsætter fast Anbringelse af selve Minen. For at formindske disses Antal til det mindst Mulige er det imidlertid nødvendigt at gjøre et Forsøg for at vide, i hvor stor Afstand fra den Gjenstand, der skal ødelægges, Minerne kunne virke?
Jeg tillader mig derfor at forespørge hr. Orlogscapitainen, om der skulde kunne stilles 3 á 4 gl. Baade til disposition for at gjøre et fornødent Forsøg, hvilket ønskes udført i morgen Formiddag henimod Kl. 10.
Forsaavidt der skulde være Bekostninger forbunden hermed, har jeg tilskrevet 1. Armeedivision for at erholde bemyndigelse til at afholde disse. Da jeg skal træffe Aftale med Flere, tillader jeg mig at udbede mig et Svar herpaa med Overbringeren af Nærværende. Skulde hr. Capt. ikke selv kunne skaffe de attraaede Baade tilveie, anmodes de om muligviis at gjøre det gjennem Orlogscapt. Muxoll.
Til 1. Artilleri Division d. 29/4.
Oberst Shaffner har forevist flere Atilleriofficerer sit Project til at sprænge Broer. Det forudsætter fast udlagte Miner, hvilket er Systemets svaghed, da det kræver mange, det ansees dog for meget hensigtsmæssigt, om man kunde udlægge saadanne Miner paa de meest sandsynlige Overgangssteder.
For at finde den nødvendige Afstand mellem Minerne maatte man anstille nogle Forsøg med at sprænge nogle gl. Baade. Commandoen har derfor tilskrevet Orlogscapt. Raffenberg, om han i Høruphav kunde tilveiebringe Baade dertil, og udbeder Commandoen sig bemyndigelse til:
1) at afholde de muligviis deraf flydende Udgifter
2) at foretage Forsøget i Høruphav Kl. 10 i morgen formd., dersom alle Forberedelser kunne blive tilendebragte.
Til Artilleridepotet på Als d. 29/4.
Depotet vilde i morgen Fmd. Kl. hen ved 10 have nogle vandtætte Kasser eller Tønder med Krudt disponible til Sprængningsforsøg i Høruphav, Commandoen formener at skulle bruge:

1 Kasse med 1 Centner Krudt
3 á 4 kasser med ½ Centner Krudt, samt
1 alm. Krudttønde med 1 Centner Krudt
4 tomme Krudttønder

En Haandværker med de fornødne Apparater til saa vandtæt som muligt at kunne indsætte Tændapparaterne og bore Huller i Kasserne maatte møde.
Nærmere Ordre vil blive given, saasnart man har faaet Vished for, at Forsøgene kunne anstilles.

Til 1. Artilleri Division d. 29/4.
Den ærede Division meddeles herved, at det af Commandoen paatænkte Forsøg med Oberst Shaffners Apparat ikke kan finde Sted ved Høruphav, da der ingen Baade kan stilles til Commandoens Disposition. Man tillader sig derimod at anmode om bemyndigelse til at foretage Forsøget i Augustenborg Fjord i morgen Fmd. Kl. 10 omtrent, hvor man formener at kunne have tildannet nogle Smaaflaader til at erstatte Baade.
Til Artilleridepotet på Als d. 29/4.
Istedetfor at holde de i Skr. af D.D. omtalte Foustager med Krudt disponible ved Høruphav i morgen Fmd., anmodes Depotet om at holde dem disponible i Augustenborg, da Sprængningsforsøg skulle foretages i Augustenborg Fjord.
Depotet anmodes ligeledes om muligt at skaffe nogle store Fade tilveie i Augustenborg, da der ikke kan skaffes Baade tilveie til Forsøgene, eller om at slaae nogle Bjelker og Plader sammen til Smaaflaader.
Sluttelig skulle man anmode om, at de omhandlede Sager ere disponible mellem Kl. 9 og 9½.
Til 1. Artilleri Division d. 2/5.
Efterat Divisionen den 29. f. M. havde overdraget mig det Hverv at modtage Oplysninger af Oberst Shaffner om hans Forslag om Anbringelse af et Minesystem i Alssund, indfandt Obersten sig samme Dags Fmd. i mit Qvarteer, og forklarede at Systemet bestod i en Række af udlagte Miner, hver især med Traade sat i Forbindelse med et electro ? magnetisk Apparat, hvorved Antændelsen kunde tilveiebringes. Obersten foreviste sidstnævnte Apparat og gjorde nogle Antændelser dermed, som alle lykkedes, han angav at Antændelsen kunde tilveiebringes, selv paa en Afstand af 2 engelske Miil. For at erholde Oplysning om i hvilken Afstand ud til Siden af en Gjenstand Minen kan virke, blev der den 30te f. M. foretaget et Forsøg i Augustenborg Fjord. ? Dette udførtes paa følgende Maade: en stor Foustage blev udlagt i Fjorden og 2 Fod omtrent til Siden af denne og nedsænket i en dybde af 3 á 4 Fod, var anbragt en Krudttønde, indeholdende 50 pund Krudt, Tænderen var anbragt vandtæt i Tønden og sat i Forbindelse med Tændapparatet . Paa Grund af indløbne Feil, der stod uden al Forbindelse med Systemets brugbarhed, lykkedes det ikke at antænde Krudtet. Da jeg ikke kunde anvende min Tid til at overvære disse Forsøg overlod jeg til Ltnt. Petersen at fortsætte dem, hvilket skeete den 1ste Mai. Der foretoges en Sprængning af de 50 pund Krudt, hvilket imidlertid saavel efter Oberst Shaffners som efter Ltnt. Petersens Udsagn ikke frembragte anden Virkning end en Hævning af Vandet. Derpaa nedsænkedes 100 pund Krudt i en Tønde i en dybde af 6 á 8 Fod, Foustager og 2 smaa Flaader vare udlagte. Virkningen var betydelig, Vandet kastedes op i en Høide af omtrent 150 Fod, Foustagerne saavelsom som Flaaderne bleve ødelagte.
Med Hensyn til Afstanden ud til Siden, i hvilken Minen havde været virksom, er der Meningsforskjel mellem Oberst Shaffner og Ltnt. Petersen, idet Førstnævnte angiver Radius for virkningen maalt paa Vandspeilet – til 15 Fod, Sidstnævnte til 4 Fod. At denne Radius maa være afhængig af Nedsænkningsdybden og Krudtmængden er selvfølgeligst. Naar jeg nu skal udtale min Formening om dette Minesystem, saa skal jeg først gjøre opmærksom paa Forskjellen og Ligheden mellem dette og det Ramstedske. Det første antændes efter Behag og kan kun springe naar man vil have det, det sidste springer ved berøring af en Gjenstand. Det første kan altsaa udlægges med indbyrdes Afstand mellem 2g. 2 Miner liig Gjenstandens Bredde (der skal ødelægges) + 2g. Virkningsværdien, der behøves altsaa flere Miner efter det Ramstedske System, men Krudtqvantummet i hver Mine kan være meget lidet, ved Shaffners System kan antallet af Miner formindskes, men Krudtqvantummet bliver større, og det saa meget mere, som man vil formindske antallet, det Ramstedske System afspærrer Farvandet saavel for os som for Fjenden, hvilket ikke er Tilfældet med Shaffners.
Naar man har tid og ro vil Anbringelsen af begge Minesystemer være en temmelig simpel Opperation. Forholdet bliver anderledes naar Arbeidet skal udføres i kort tid om Natten og maaskee under fjendtlig Ild. For at faa et Begreb om de practiske Vanskeligheder ved tilveiebringelsen af et Shaffnersk Minesystem under nærværende Forhold i Alssund forudsættes, at man vil indskrænke sig til en Længde af Sundet af 3000 Alen. ? Antoges at der behøves en Mine paa 100 pund Krudt for hver 15 Alen, skal der udlægges 200 Miner.
At dette Arbeide, der skal udføres med Baade og om Natten, vil optage længere Tid, er indlysende, ligesom det indsees, at det vil være vanskeligt nøie at afpasse Afstanden mellem Minerne.
Til hver Mine udfordres 2 Traade. Antages Minerne at være udlagte i en Afstand af 200 Alen fra vor Kyst, og kun at gaae 400 Alen op i Land, saa behøves til for hver Mine 1200 Alen.
Traaden kan ikke være af den Slags som Felttelegraphen anvender, da omvindingen let er udsat for at afgnaves ved Gnidningen paa Bunden, hvorved Antændelsen vil være umuliggjort. Traaden maa derfor gives en solid Bevikling. ? Fremdeles mere fremhæves, at Minekasserne maa være aldeles vandtætte, da de maaske i længere Tid skulle ligge i Vandet. Skal Sprængningen foretages i Mørke, er man let udsat for at sprænge feile Miner, hvorpaa der dog ikke skal lægges større Vægt, da man kan fortsætte til man træffer de rette Miner.
Af ovennævnte Grunde anseer Undertegnede ikke Shaffners Minesystem for practisk Anvendeligt under nærværende Omstændigheder i Alssund, det antages at flydende Miner kan sættes i Bevægelse af Strømmen og udlægges i Vandet i passende Afstand fra en fjendtlig Bro og saaledes indrettede at deres Stød mod Baade eller Brodele bevirke Antændelse, vil være anvendelige. ? En ulempe er det, at man neppe kan udsætte dem uden naar det er mørkt.

H. Jonquieres.

Til 1. Artilleri Division d. 3/5.
Idet jeg vedlægger Lieutenant Petersens skriftlige Rapport tilføies at Oberst Shaffner igaar underrettede mig om, at han med første Leilighed vilde reise til Kjøbenhavn, for at søge sin Plan gjennemført, idet han dog for Ministeriet vilde fremsætte de Indvendinger jeg havde gjort med Systemets Anvendelighed for Øieblikket, og da han tilføiede, at han vilde søge udvirket at Arbeidet skulde udføres af ham, men under min Befaling, samt at han vilde gjøre sit for at Lieutenant Petersen, der forestaaer vore værksteder, om som vanskelig kan undværes for Øieblikket, blev kaldt til Kjøbenhavn for at gaae ham tilhaande, saa tillader jeg mig at anmode om, at denne Rapport snarest maae blive tilsendt til Ministeriet for at dette kunne blive bekjendt med mine, fra Oberst Shaffners afvigende Anskuelser om Anvendeligheden af Systemet under Nærværende Omstændigheder.
Til Ingenieurcommandoen paa Als d. 5/5.
Commandoen beskjæftiger sig i denne Tid med Spørgsmaalet om Miner til at ødelægge Broer. De Ramstedske Miner kunne komme i Betragtning herved, dersom de kunde gjøres flydende, saa at de kunne drive med Strømmen, de maatte kun udsættes naar de skulle bruges. Da det er Commandoen bekjendt, at Capitain Brummer harvværet Medlem af en Commission der anstillede Forsøg med Ramstedske Miner, tillader den sig at henstille til Ingenieurcommandoen om Capitain Brummer kunde træde i Forbindelse med Lieutenant Petersen paa Augustenborg for at undersøge, hvorvidt de Ramstedske Miner, hvoraf der haves et Parti burde komme i Betragtning.
Det bemærkes, at det er ønskeligt, at Sagen fremmedes.
Til Artilleridepotet på Als d. 8/5.
Depotet anmodes om at stille Prmlt. Pedersen saa meget som muligt til Disposition for Oberst Shaffner, dog saaldes at Arbeiderne ikke standses derved
Til 1. Artilleri Division d. 8/5.
Den ærede Division anmodes om at der fra i morgen maa blive anviist Qvarteer for de 40 Mand, af Marinen, der skulle stilles til Commandoens Disposition i Augustenborg, da de foreløbig agtes anvendte til de forsøg, som Oberst Shaffner maatte anstille. 

Artillerikommandoen på Als til 1. Artilleri Division d. 9. maj 1864.
I Anledning af Divisionens ærede Skr. Af 8de d. M. skal Commandoen herved tilmelde, at da Krigsministeriet uden at tage Hensyn til de mod Oberst Shaffners Forsøg gjorte Indvendinger vil have hans Plan bragt til Udførelse, saa har den tillagt Premierlieutenant Petersen Ordre til efter bedste Evne at gaae Obersten tilhaande, samt stillet Fyrinspecteur Larssen og de 40 af Marinen afgivne til hans Disposition. Obersten har desuden en Telegrafist fra Kjøbenhavn til Assistance.
Commandoen har efter mundtlig Conference med Divisionen anviist Obersten en Strækning af Sundet af 4 á 500 Alen til hver Side af Pynten ved Tiskebæksgaarden (kan også være Tickebækgaarden – håber du kan finde stedet på et kort), til Anbringelse af Minerne.
Commendoen antager, at Obersten, der paa bedste Maade vil blive understøttet af Artillericommandoen, selv ved Udførelsen af Arbeidet vil findes ikke faae Vanskeligheder at overvindes, saasom Anbringelsen af Minerne i den indbyrdes rette Afstand, Indbringelse af Traadene over Løbegravene, Sikkringen af Traadene paa Land imod Overrivning etc.
At opholde sig mere ved Spørgsmaalet om den rette Afstand mellem Minerne, som antages at burde være ringere end Oberst Shaffner idetmindste tidligere har anseet for passende, skal Commandoen ikke, men maae nemlig indskrænke sig til efter bedste Evne at staae Obersten bi, men lægge hele Ansvaret af Hensigtsmæssigheden af Systemet paa Obersten, da Krigsministeriet i saa Henseende har betroet sig til ham. Om Minerne ville blive virksomme vil beroe paa Tilfældet.
Hvad de Ramstedske Miner angaaer, da maa faste Miner efter dette System anbringes i en indbyrdes Afstand af høist en Pontons bredde, altsaa circa 6 Fod, hvilket synes uoverkommeligt. Commandoen havde havde forinden tænkt sig Muligheden af at gjøre disse Miner flydende, og har anmodet Capitain Brummer, der er vel bekjendt med dem, om at arbeide sammen med Lieutenant Petersen i denne Retning, hvortil ogsaa Capitainen er villig. Efter Ministeriets Skrivelse formenes det dog, at disse Arbeider kun kunne fortsættes, forsaavidt Arbeidet med Oberst Shaffners Miner tillader det.
Da Oberst Shaffner ved Undertegnedes Tilbagekomst fra Divisionen igaar (d. 8. maj), alt havde indfundet sig i Commandoens Qvarteer, for at træffe Aftale om det fornødne, er allerede Arbeidet sat i gang, forinden det af Divisionen forlangte Forslag, saaledes som det indeholdes i denne Skrivelse, er tilhændekommet Divisionen

To
Major Jonquieres.

My dear Major. I hope to have the Mines finished tonight or tomorrow, ready for field service. I wille thank you to specify the time when I can meet you, this day, on the spot that you may have point out to me a centreline above and below which the Mines are to be laid, this will only require your presence a few minuets, and after we can execute the whole without taking more of your time.
Please answer, by my son, indicating the hour when you can meet me.
Augustenborg May 10th 1864.
Very Respectfully
Your Servant Tal. P. Shaffner.

Artillerikommandoen på Als til Arméens Artillerikommando d. 12. 5. 1864.
Commandoen tillader sig herved at forespørge det ærede Artilleri om at Frivillig Fyrinspecteur Larssen, maa dimitteres efter eget Ønske, indtil Krigen atter skulde udbryde, da hans private Forretninger gjøre hans Nærværelse i Hjemmet nødvendig.
Commandoen skal kun tilføie, at Fyrinspecteuren aldeles ikke har indgaaet nogen Forpligtelse til at tjene paa en vis bestemt Tid.

Artillericommandoen paa Als til Efterretning.

I gjensvar paa en Indstilling af 12te ds. fra Artillericommandoen paa Als meddeles herved, at Fyrinspecteur Larssen vil være at demittere, indtil Krigen atter udbryder

Efter Befaling
Stiernholm
Oberstlieutenant og Stabschef.

Parolbefaling d. 22/6.
1) Artilleridepotet afgiver i morgen 12 Constabler og 4de Fæstningscompagni 13 Constabler til Premierlieutenant Petersen forat øves i Udlægning af Ramstedske Miner, Commandoerne møde i Augustenborg Kl. 8½ Fmd., og dirigeres dertil af Underofficeer der afleverer dem ved Krudttaarnet.

Artillerikommandoen på Als til Artilleridepotet på Als d. 27.6. 1864.

Da Udlægningen af de Shaffnerske og Ramstedske Miner vil blive foretaget i de første dage, anmodes det ærede depot om:
At holde 4 Vogne parate til paa telegrafisk Ordre fra Ltnt. Pedersen i Agustenborg at afhente Oberst Shaffners Miner, naar de ankommer (hvad de vistnok ville i morgen Eftermd. Med Dampskibet).

At holde 3000 pund krudt parate i morgen Eftermd. Kl. 1 ved Krudttaarnet i Augustenborg og 15000 pund Krudt sammesteds Kl 9 Eftermd., hvorfor Commandoen forventer sig underrettet om Depotet skulde kunne skaffe dette Qvantum tilveie eller ei.

At tage 20 Sømænd, der møder kl. 1 morgen ved Krudttaarnet i Agustenborg i Forpleining ved Depotet.

At have 1400 (Alen?) Linegods (af tykkelse som ½ Stearinlys) i Beredskab, hvad enten Depotet selv har saadant eller maatte gjøre Udvei for at faae det fra et af Skibene i Havnen

Samtidig hermed underrettes Depotet om, at Ltnt. Pedersen har modtaget en Afskrift af denne Skr., og at Oberst Shaffner vil faae sig tildeelt en Vogn til Stadig brug fra Intendanturen.

Artillerikommandoen på Als til Premierlieutenant Pedersen
d. 27.6. 1864.

Næstefter at meddele hr. Ltnten. medfølgende Afskrift af en Skr. til Artilleridepotet af d.d. skulde man anmode hr. Ltnten. om i morgen Kl. 1 Eftermd. at være tilstede ved Krudttaarnet i Augustenborg for at modtage Oberst Shaffner og de i Skr. omtalte 20 Sømænd.
hr. Ltnten anmodes endvidere om at overveie, om der skulde være Grund til at forøge Afstanden mellem de Ramstedske Miner ud over 10 Alen, for at ikke Sprængningen af 1 Mine skulde medføre Sprængningen af de andre, og om muligt at udsee og foreslaae en paalidelig Mand til at besørge Antændelsen af de Shaffnerske Miner ved Arnkilsøre (da Oberst Shaffner vil opholde sig i Sønderborg), for at denne i tide kan bli