1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Sag om kassebeholdningen på Sønderborg Postkontor

Rapport ved tidligere pladskommandant i Sønderborg premierløjtnant Holstein om postfuldmægtig Meieren den 29. juni 1864.

Til
Den Kgl. Generalpostdirection
Fra det hævede Pladscommandantskab Sønderborg
Gribsvad den 17de Juli 1864.

Da undertegnede har bragt i Erfaring at den i Sønderborg constituerede Postmester, Postfuldmægtig Meieren skal være kommen til Kjøbenhavn uden at have medbragt Kassebeholdningen, omtrent 4000 rd. saa undlader man ikke herved tjenstligt at meddele General [?] Postdirectoratet følgende.

Den 29de Juni om Morgenen Kl. 2½ efter Bombardementet paa Sønderborg var begyndt, og jeg flere Gange var reden igjennem Byen talte jeg Kl. 4 ¾ omtrent, første Gang med ovennævnte Postmester Meieren ved Posthuset 1. Qv. No. 1, i den nordlige Deel af Byen, samme meddeelte mig at han havde haft en Vogn til sin Disposition, men havde bortsendt denne for at hente 4 andre Vogne endnu, som han behøvede i alt for at befordre det Kgl. Postcontors Sager og tilføiede Hr. Maieren, at han havde 4000 rd. i Contanter.

Jeg misbilligede meget at han havde bortsendt den ene Vogn og ikke benyttede denne for at bortskaffe de Vigtigste Sager og Papirer, jeg anmodede samme, idet mindste at bortskaffe Pengene da Fjenden endnu ikke vare i Nærheden. Kl. 5 ¾ kom jeg atter ind i den nordlige Deel af Byen, efter forgjæves at have søgt Commandeuren for 10de Regiment, Major Gedde, som efter Capitain Vaubels formening /: der stod med 2de Compagnier ved Sønderborg Slot:/ skulle være norden for Sønderborg ved Møllerne, idet Capitainen paa det enstendigste havde anmodet mig om, at faae af Majoren at vide: om de 2de Compagnier skulle forblive ved Slottet eller afmarchere af Høruphav til.

Ved den omtalte tid, antraf jeg atter Postmesteren uden for Posthuset, som spurgte mig, hvad han skulle gjøre med Kassebeholdningen, hvilket jeg nu fik at vide bestod i bare Sedler /:4000 rd.:/ jeg paalagde ham nu paa det bestemteste i min Function som Pladscommandant, ufortøvet at begive sig ud af Byen medtagende Pengene til Sønderborg Ladegaard som ligger i sydøstlig Retning nede ved Stranden hvor han sandsynlig kunne finde en Vogn for at komme Videre, da hverken den ene eller de andre Vogne vare komne tilbage for at bortføre Posthusets Archiv, og jeg ikke havde nogen som helst Vogne i Byen jeg kunne stille til hans Disposition.

Postfuldmægtig Meieren lovede mig paa det bestemteste, at efterkomme denne min givne Ordre og Anviisning, og at medtage den Kgl. Postkasse og lade alt andet forblive og begive sig til den næppe en fjerding Vei fra Sønderborg beliggende Sønderborg Ladegaard. Hr. Meieren begav sig til samme Tid ind i Postcontoret, for efter hvad jeg formodede, at tage Pengebeløbet og forføie sig bort. ? Desforuden meddeelte han mig endnu forinden han gik ind i Contoret at en Fuldmægtig, /:en Menig:/ som han havde faaet til Assistance fra Feltpostcontoret i Augustenborg havde han ladet drage civile Klæder paa, og ville lade forblive paa Contoret, for at have tilsyn med Postgodset. Først Kl. 7 begyndte Fægtningen at nærme sig den nordlige Deel af Sønderborg og var det altsaa en heel Time som der stod til Hr. Meierens Raadighed for at begive sig bort med benævnte Kgl. Pengekasse.

Ved at indberette ovennævnte passerede til den ærede Generalpostdirection, troer jeg som Pladscommandant, at have opfyldt min Pligt idet jeg stolende paa Postmesterens Condoitte, og jeg paa det bestemteste maatte antage at samme havde med en heel Times frist, kunne have været i Sikkerhed med den Kongelige Kasse /: uden at jeg behøvede at tage samme i min Varetægt, som jeg egentlig burde have gjort i dette Tilfælde, som Pladscommandant :/ da jeg først forlod Sønderborg efter Kl. 7, hvilket fremgaaer af min Rapport, som jeg har indgivet under 4de Juli til 1ste Armé Division over Fægtningens Gang.

Holstein
Premierlieutenant
Ordonnantsofficeer.