1864-Arkivet

Underdanigst Rapport

Ved Telegrafen har jeg foreløbig rapporteret Ministeriet, at Fjenden begyndte at angribe Als igaar Morges omtrent Kl. 21/2. Klokken 2 Form, hørtes fra Batteriet Rolf Krake en stærk Geværild langs Stillingen i Alssund. Der blev da øjeblikkelig purret ud, gjort klart Skib og lettet; under disse Arbejder begyndte en hæftig Kanonade paa Linjen fra Arnkilsøre helt sønder efter, og saavel Baunerne, som Alarmblusset for Overgang paa højre Fløj bleve tændte.

Rolf Krake stod ud, til Alssund var helt aabent, hvorfra det saa i den nordlige Del af Sundet en Del Baade, som det beskød, idet det samtidigt blev beskudt fra 4 Batterier paa Snogbækhage. En stor Mængde Baade saas ogsaa længere nede i Sundet. Da dette, saa langt Batteriets Kanoner kunde række, var saa godt som renset for Baade, og man kom til den Overbevisning, at Fjenden havde effektueret en Overgang, eller i alt Fald dog var kommen talrig over, og Ilden tilmed tilsyneladende trak sig sønderpaa, stod Batteriet tilbage til Augustenborg Fjord, for efter givne Ordrer om mulig at assistere og optage forsprængte Troppeafdelinger. Under Forberedelsen til at sende et Fartøj iland for at søge Oplysninger, blev Batteriet beskudt med Riffelkugler.

I Fjorden forblev Batteriet liggende til Kl. 4 ¾ Form., da Ilden skjønnedes at have trukket sig saa langt sønderpaa, at der ikke vilde kunne ydes nogen Assistance fra dets Side, og da man desuden observerede Skydning mod Hardeshøj og troede at se Baade i Alsfjord, samt blev beskudt af Feltskyts i Arnkils Skov, stod Batteriet Fjorden ud, beskudt saa godt som hele Vejen og besvarede den fjendtlige Ild, saa vidt den kunde for den tætte Røg. I Fjorden opdagedes ingen Baade eller Tegn til en paatænkt Overgang.

Fra Stegvig, der blev stærkt beskudt fra Fjendens Batterier paa Noltang og Varnæshoved, udhentede Rolf Krake de derværende Skibe Hertha, og to Kanonchalupper og Dampkanonbaaden Willemoes i to Vendinger, idet den surrede dem til den Side, der vendte fra Fjendens Batterier og besvarede hans Ild, saavidt Navigeringen og Kanonernes sammenlignelsesvis med Fjendens ringe Rækkeevne tillod.

I det Hele har Fjenden haft et talrigt Artilleri posteret langs Kysten, saaledes foruden Snogbækhagebatterierne, der vel talte i6 Piecer, et Batteri paa 4 a 6 Piecer imellem denne Pynt og Ballegaard, og et Batteri paa 4 Piecer nordfor Noltang, og desuden en Mængde Skyts, tildels Feltskyts, spredt hele Fjorden over, tilsammen vel en 30 Piecer langs Alsfjorden; dog har der i Forhold til den lange Tid, Batteriet har været i Ilden, kun været faa Træffere.

Efterat have bragt Skibene ud af Stegvig, ankrede Batteriet tilligemed dem ved Broen ved Nørrelykke, for om nødvendigt at tage Tropper ombord. De mødende Tropper bleve optagne af Hertha, Willemoes, 2 Kanonchalupper og Sluppen Larsens Plads og bragte til Faaborg, og Batteriet Rolf Krake afgik til Kegenæs Kl. 1 ½ Efterm., ikke opdagende forsprængte større eller mindre Troppeafdelinger langs Kysten.

Ingen ombord ere faldne eller saarede.

Batteriet har bortskudt 108 Stykker Sprænggranater og 8 Skraasække.

Tvende Staalprojektiler have gjort Indtryk; det ene ved Foden af det forreste Taarn i en Dybde af 1 ¾”, hvorved Bolte knækkede, og den 16′ lange Plade rettedes 1/8; dog har Taarnet intet videre lidt derved. Det andet Projektil i Pandseret lige over Vandgangen, Dybde 1 ¼” ; begge disse Skud ere komne skjøns paa.

Stormasten og Mesansmasten ere gjennemskudte og faldefærdige, og da deres Fald under en Affære letteligen vil kunne standse Brugets af det ene Taarn, er det anset nødvendigt strax at tage de to Master ud af Skibet, som jeg har tilladt mig idag at melde Ministeriet ved Telegrafen. Jeg har valgt Svendborg til dette Arbejde, fordi der i Assens ikke findes de fore nødne Hjælpemidler, og i Faaborg er for Tiden Havn og Skibsbroer overfyldt med Armeens Transportvæsen, og derfor utilgængelig for andet Arbejde. Hvad Svendborg ligger længere fjernet, vil forhaabentlig indvindes i Hurtighed med det forehavende Arbejdes Udførelse.

Hækjollen er sønderskudt, og bagbords Jolle noget beskadiget, men reparabel; iøvrigt er der en Del mindre Havarier paa Sejl og Takkelads.

Kanonchaluppen Nr. 19, Reservelieutenant Marcher, der havde Station i Sandvig, og Kanonjollen Baagø, Reservelieutenant N. Petersen, der havde Station ved Hardeshøj, maatte sprænges i Luften, for ikke at falde i Fjendens Hænder, men. Mandskabet og Haandarmaturen er bjerget.

Transportjagten De fire Brødre, drægtig 25 ½ Kommercelæst, Skipper Christen Hansen af Marstal, der var ladet med Kul til Dampskibene i den nordlige Del af Alsfjord, og med Proviant til Kanonbaadsdelingen der, og som laa i Stegvig forladt af Skipper og Mandskab, af Frygt for de fjendtlige Projektiler, blev boret i Sænk, for ikke at falde i Fjendens Hænder.

Paa Sydsiden af Als samlede sig strax ved Alarmeringen i Nærheden af Sønderborg Dampkanonbaadene Buhl og Thura, Kanonchalupperne Nr. 17 og 18, samt Kanonjollen Kolding for at beskyde fjendtlige Tropper, naar saadanne maatte komme tilsyne paa Kysten. Disse Skibes Virksomhed blev imidlertid indskrænket til at optage en Mængde af vore Soldaler, der Tid efter anden kom ned til Stranden , afskaarne fra deres Afdelinger; kun i Slutningen al Fægtningen faldt nogle Riffelskud fra Skovene paa de Fartøjer, der hentede Soldaterne, hvorved en af disse blev skudt.

Jeg maa tillade mig at fremhæve, at saavel Officerer som Mandskab under denne Dags anstrængende Tjeneste have gjort deres Pligt og fortjene min bedste Anbefaling. Endvidere maa jeg anbefale Lodsen i Rolf Krake, jørgen Olsen af Sønderborg, der med Koldsindighed, Mod og Betænksomhed har lodset Batteriet, saavel idag, som under Indsejlingen ad Alsfjord, til Ministeriets gunstige Paaskjønnelse.

Linieskibet Frederik den Sjette indtog igaar 1600 Mand Soldater, blev slæbt udenfor Bredegrunden af et Transport-dampskib imod en stiv Kuling af SV. og afsejlede Kl. 8½ Eftm. til Lyø Havn, efter at have afgivet en af dets Læger til Marinebatteriet, dets Barkas og 2 Chalupper til Indskibning af Batteriets Besætning og ca. 400 Mand Soldater.

Depotskibet Bellona blev igaar fuldt stuvet med Soldater med Tilsagn af Armeens Transportvæsen, at et Dampskib skulde slæbe det til Faaborg, men da dette ikke skete igaar og blev afslaaet idag, maatte jeg lade Dampskibet Gejser slæbe det til Faaborg, og dette Skib har nu indtaget Station i Lillebelt.

Dampskibet Ægir ankom til Kegenæs idag Kl. 11 Form.; jeg afsendte det med Depeche til Ministeriet angaaende Rolf Krakes Sendelse til Svendborg, som det var mig af Vigtighed at indberette Ministeriet snarest mulig, og jeg intet andet Middel havde til Depechens Befordring. Efter Ministeriets Ordre returnerer Ægir inat til Kjøbenhavn, da jeg for Øjeblikket ingen paatrængende Tjeneste har for det og jeg endnu haaber, at Ministeriet ifølge mit underdanigste Andragende derom vil attachere Eskadren et passende Dampskib.

Paa Kegenæs er nu kun ubetydeligt Materiel tilbage at overføre, og omtrent 2 Kompagnier Infanteri foruden Marinebatteriets Besætning, hvilke alle mulig fnat forlade Landet, saafremt det stormende Vejr, som har blæst idag, tillader Indskibning, hvis ikke om meget kort Tid. Til at ombordtage det tilbageblevne Mandskab, er forblevet ved Kegenæs Dampkanonbaaden Thura og Transportdampskibet Randers; den første skal tillige, om det bliver nødvendigt, dække Indskibningen, og til Bevogtningen af Høruphav er forbleven Orlogskapitain Pedersen med Hertha, 2 Kanonchalupper og en Kanonjolle.

Generalmajor Steinmann med Stab er ankommen til Faaborg.

Jeg ankom hertil idag Eftermiddag, fandt Linjeskibet til ankers ved Lyø, og Bellona i Faaborg, begge med de med. bragte Tropper ombord endnu. Bellona fik jeg strax rømmet ved Hjælp af et Transportdampskib, og Foranstaltninger ere trufne, og Tømningen af Linjeskibets Tropper paabegyndt ved Hjælp af et Transportdampskib og Transportfartøjer, men den vil formentlig først blive tilendebragt i Løbet af Natten.

Mandskabet fra de tvende sprængte Kanonfartøjer vil blive bragt ombord i Linjeskibet imorgen tidlig, det udgjør 4 Underofficerer og 56 Mand, Resten er anvendt til Komplettering af de andre Kanonhaade.

Kommandoskibet Falken, Faaborg, den 30te Juni 1864.

Underdanigst

F. C. Muxoll.

Til Marineministeriet