1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Pladskommandanten på Kegnæs – major Gulstad

Rapport ved pladskommandanten på Kegnæs major T. M. E. Gulstad vedrørende forholdene på Kegnæs under kampen den 29. juni 1864 og den efterfølgende evakuering af Als. Major Gulstad var desuden chef for det slesvigske Gendarmeri.

Rapport

fra den forhenværende Kommandant paa Kegenæs.

Med Hensyn til Kommandantskabets Forhold fra den 29. Juni d. A. om Morgenen til Rømningen af Kegenæs den 1. Juli om eftermiddagen, tillader jeg mig ærbødigst at indberette:

Efterat jeg gjennem Etappekommandeuren i Høruphav var bleven underrettet om det fjendtlige Angreb paa Als, sendte jeg en Ordonnants med desangaaende Melding til Marinebatteriet i Draget, begav mig dernæst til Færgegaarden, for at paase at alle Baadene vare paa Land p.p., herfra til Sønderby, for at overbevise mig om, at de udsete Pladser til Trainet vare forsynede med Debourcheer og ryddelige; derefter til Broen ved Østerby, for at lade Samme holde ryddelig. 

Her meldte sig et Kompagni af 10. Infanteri Regiment, som ved Kanonbaadenes Foranstaltning vare blevne overførte fra tønderskoven. Jeg benyttede det til at besætte Brotilgangene og til at holde Orden paa Broen; senere lod jeg et Detachement af Samme afgaae til Forstærkning af Færgehusvagten. Dragonerne bleve beordrede til at holde Veien mod Draget ryddelig og vise vedkommende Afdelinger Vei. Herpaa begav jeg mig selv til Draget. Underveis mødte jeg Divisionens Train og lod Overvagtmester Phillipsen gaa tilbage med dette, for at vise dette, samt Overvagtmester Kloppenborgs Train de for dem anviste pladser ved Sønderby.

Ved Ankomsten til Draget fandt jeg, at allerede en stor Del Artilleri, Kavalleri og lnfanteri vare ankomne. Jeg red nu tilbage til Hjortholm, hvor jeg fandt, at Batteriet Luun havde besat Placementet ved Færgegaarden med 4 Kanoner, og hvor jeg erfarede, at Artilleri Underofficeren under min Fraværelse havde fornaglet de to tidligere der staaende Kanoner, uden nogensomhelst Grund.

Da jeg til den Tid hørte at den kommanderende General var ankommen til Halvøen, og at mit Kommando saaledes ophørte, red jeg til Østerby Bro, hvor jeg meldte mig til Herr Generalen. Efter at Herr. Generalen igjen havde forladt Kegenæs den 30. Juni om Eftermiddagen var Styrken paa Halvøen fordelt saaledes:

– et Infanteri Kompagni under Lieutenant Grønlund og et Marinebatteri under Lieutenant Bardenfleth havde besat Draget og den nordlige Kyst til det opkastede Jordværk c. 1500 Alen Vest for Samme. 

– 43 Mand af 3. Infanteri Regiment under Lieutenant Lassen, med standqvarteer i Hyldbjerggaard havde besat Kyststrækningen fra ovennævnte Jordvold til Hjortholm. Der blev tildelt ham 2 Dragoner (Ordonnantser).

– 48 Mand af 6. Infanteri Regiment under Lieutenant Boiesen med Standqvarteer i Færgegaarden besatte Strækningen fra Hjortholm til Taastrupgaardene. Der blev tildelt ham 2 Dragon-Ordonnantser.

– Et Detachement bestaaende af 1 Underofficer og 18 Mand af 3. Infanter,i Regiment, benyttedes til Vagttjeneste ved Østerby Bro og Magasinet.

Indskibningen blev imidlertid paaskyndet i høieste Grad, hvorved jeg, efterat Artilleriet var indskibet, tog til Regel først saavidt muligt at lade indskibe de bedste Heste. og dernæst det kostbare Materiel. 

Om Eftermiddagen ydede Lieutenant Aarøe en betydelig Assistance ved at indtage c. 40 Heste paa Dampskibet Jylland og ved at afgive en Jerntransportbaad. Skjøndt det meget ugunstige Veir forsinkede Indskibningen vare dog alle de forhaandenværende transportskibe p.p. ladede og afgaaede sent om Aftenen, saa at der ikke kunde arbeides om Natten. Der var da tilbage: en Kanon paa Slæbevogn, 3 Smedevogne, 20 á 25 Rekvisit og større Artillerivogne, 3 Omnibusser, c. 160 Færdselsvogne og c. 150 Heste, samt en Del Havre og Proviant. 

Da der ifølge de om Eftermiddagen indgaaede Meldinger var observeret: 

– c. 1000 Mand Infanteri med noget Feltartilleri, som leirede ved Høruphav;

– en lang mørk Linie, formodentlig Train, eller Baade, paa Veien foran Høruphav;

– at der arbeidedes paa den forkullede Skibsbro ved Høruphav, samt at fjendtlige Officerer hele Eftermiddagen igjennem Kikkert observerede lndskibningen ved Østerby Bro fra den trigonometriske Station i Nærheden af Maibølgaard; 

saa ansaa jeg det ikke for usandsynligt, at Fjenden om Natten vilde forsøge en Overgang over Høruphav. 

Da jeg med de til min Raadighed havende ringe Kræfter næppe vilde være i stand til. at modstaa et større Angreb fra den Side, søgte jeg ved at fremsende Patrouiller i tide at erholde Kundskab om en eventuel Overgang, for at de ved Broen liggende 2 Dampskibe kunde undkomme. I fornøden Fald agtede jeg at spærre Broen med Vogne og at 

forsvare den med Vagtmandskabet indtil Skibene vare afgaaede. Der forefaldt imidlertid intet. 

Derved at de fleste Kuske vare afgaaede med Hestene, var den tilbageværende Arbeidskraft saa ringe, at ingen hurtig Indskibning kunne finde Sted. For at raade Bod herpaa og for tillige at have en større Forsvarsstyrke ved Haanden, lod jeg da det begyndte at dages, Lieutenant Lassen, hvem jeg forstærkede med 10 Dragoner og tilstillede en Vogn til Afbenyttelse, besætte hele Kyststrækningen til Taastrup Gaarde og inddrog Lieutenant Boiesens Kommando, som jeg derpaa benyttede som Arbeidskommando. 

Tidlig om Morgenen ankom et Par private Skibe, som bleve leiede af Chefen for Transportvæsenet, og Indskibningen begyndte derpaa uopholdeligen. Senere ankom flere Dampskibe med Transportbaade, og da Lieutenant Aarøe igjen ankom og medtog 70 Heste, var Indskibningen skredet saavidt frem, at jeg c. Kl. 11 3/4 Fmdg. kunde give Ordre til: 

Lieutenant Lassen om at begynde Inddragningen af Infanteriposterne Kl. 1 – Dragonerne skulde som Observationsposter forblive tilbage til Kl. 2 1/4 – hvornæst han skulde marchere saa betimelig til Østerby Bro, at alt kunde være indskibet og afgaa Kl. 3 Eftermiddag. 

Den Høistkommanderende paa Draget om ligeledes at være færdig med Indskibningen Kl. 3, idet jeg tillige meddelte ham Ordre til Lieutenant Lassen. Begge Officerer meddelte at de havde modtaget ovenanførte Ordre. 

Ca. Kl. 1½ meldte Lieutenant Grønlund, at en større fjendtlig Kavalleriafdeling var rykket frem, men at den igjen efterat der fra Draget var skudt et Par Granater mod den, var gaaet tilbage.

Kort derpaa kom en ny Melding om, at en fjendtlig Infanteristyrke havde gjort et Stormanløb, men at den ved Batteriets Ild var bleven drevet tilbage, samt at Lieutenanten vilde forIade Stillingen Kl. 2. Dette skete ogsaa, idet først Kanonerne paa det lille Batteri 

blev fornaglet og Krudtet kastet i Vandet, og derpaa de øvrige Kanoner fornagledes, samt saameget Krudt som vel muligt medtoges og kastedes i Vandet – Fyrinspektøren lovede at ødelægge det øvrige – Alle til Batteriet hørende løse Gjenstande bleve medtagne.

Det blev nu fornødent at paaskynde Indskibningen ved Østerby og Lieutenant Lassen fik Ordre til at forcere sin Marche. Kl. 2 1/4 vare alle Tropper samlede ved Broen og bleve strax indskibede, hvornæst det sidste Dampskib “Nordstjernen” med en Transportbaad c. Kl. 2½ afsejlede. 

Forinden Afgangen blev en meget syg Hest dræbt af Dyrlægen, der ogsaa bortsolgte 2 Heste, der vare for svage til at transporteres. En gammel Wienervogn, der, da det ene Hjul var knust, og som følge deraf vognen væltet, kun med stor Møie kunde have været indskibet, solgte jeg for 15 Rdl., som ville blive afleveret til Intendanturen. En Bonde, hvis Vogn ved en Feiltagelse skulde være bleven indskibet, gav jeg ifølge vedlagte Beviis deristedet for en anden. En Bonde, hvis Mark var bleven udtraadt gav jeg en Vogn i erstatning. Endeel Fiskere, som jeg fik til at hjælpe ved Transporteringen af nogle svære Sager, gav jeg som Erstatning nogle efterladte Brædder og Tømmer. Forøvrigt efterlodes kun c. 15 for Størstedelen kassable Færdselsvogne, til hvilke der ikke havdes Plads, begrundet paa, at en Transportbaad efter Anmodning blev sendt til Fyrtaarnsbroen til Indskibningen af Kommandoet paa Draget. Dette Sidste udførte Indskibningsordren saa nøiagtigt, at det, da jeg passerede Fyrtaarnsbroen c. Kl. 3, ogsaa stod i Begreb med at sætte fra Land. Fjenden saaes til samme Tid krybende at nærme sig Draget og skal ligeledes være sat over Høruphav i Baade. 

Faaborg den 3. Juli 1864. 

Gulstad 

Major 

qua Kommandant paa Kegenæs. 

Til

Den 1. Armee-Division.