1864-Arkivet

Rapport

over Kampen den 29. Juni paa Als

Terrainbeskrivelse.

Breden af Als Sund overstiger nord for Augustenborg Fjord overalt 3000 Alen, mellem Stavningnæs og Snogbækhage naar den næsten 5000 Alen; paa Strækningen fra Arnkielsøre til Sønderborg aftager den efterhaanden fra 1100 til 270 Alen. Fra Hardeshøi Færge imod Øst forbi Broballe Skov er Als Kyst nogenlunde beskyttet mod Landgang ved Sandrevler. Paa den øvrige Strækning nord for Kjærvig skyder der sig en Landgrund ud, saaledes at man først i 50 til 100 Alens Afstand fra Kysten naaer en Dybde af 2-3 Fod. Syd for Kjær-Vig gaaer det dybe Vand tættere ind til Strandbredden og ved Sønderborg kunde Baade lægge til inde ved Land. Dybden af Sundet er meget betydeligt og Strømmen deri som oftest stærk. Nord for Baadsager til Arnkielsøre hæver Kysten sig for største Delen som en stejl Skrænt, ofte til en Høide af 20-30 Fod, og det er kun paa enkelte Steder mellem Rønhave og Kjær Vig, udfor Fiskebækgaard, Frydendal og Ringbæk at Slugter fører ned til Vandet. Paa store Strækninger er Skrænten bevoxet med ugjennemtrængeligt Tjørnebuskads. Sydfor Baadsager er der vel ingen Skrænt men Landet stiger dog meget stærkt. Als Kyst dominerer for Størstedelen fra Arnkielsøre til Sønderborg overalt Sundeved, indtil omtrent 500 Alen ind i Landet. Fra Storskoven til Snogbækhage gjør imidlertid den derværende Mængde af Skovpartier og Hegn al Oversigt umuligt. Men længere inde i Sundeved, især fra Dybbøl Bjerg, beherskes og overses, forsaavidt de talrige Hegn tillader det, hele Terrainet vest for Sønderskov-Ulkebøl, med Undtagelse af det Parti, der ligger Øst for Sønderborg og Høiderne nord for denne By. Naar man dernæst betragter den Strækning hvorpaa Kampen førtes den 29. Juni, maa det fremhæves som characteristisk for Terrainet nord for Engeshøi-Ulkebøl, at al Oversigt deri er umuligt, at Operationer i høi Grad besværliggeres ved de talrige levende Hegn og af de paa Kjær Halvø værende Skove. Det er kun Markerne vest for Arnkielsøre Skov og Rønhave Veien, der i saa Henseende gøre en Undtagelse. Fra Høidepartiet mellem Sønderborg og Engeshøi har man en god Udsigt over Terrainet nord paa til Rønhave, og derfra behersker man tillige imod øst Egnen indtil Sønderskoven. Denne Skov, som for en stor Del bestaaer af unge Træer, er dog hovedsagelig passabel for spredt Infanteri; sluttede Afdelinger maa derimod holde sig paa Veien. Paa Retraitelinierne herfra til Kegenæs findes flere ret gode Holdepunkter, saaledes fra Baunebjerg ned mod Lambjerg Skov og foran Iambjerg Indtægt, ved Hørup Kirke, syd for Hørup skov, øst for Maibøl Gaard, ved Vibøge og Fjeldby, syd for Kegenæsgaard og endelig selve Draget, som har en Længde af 900 Alen meden Brede af 100 – 200 Alen. Fra Partiet ved Kegenæs Fyr kan denne Landtange fuldstændig bestryges. Uagtet at Kegenæs rundtom er indseet fra Als (Broen ved Østerby kunde saaledes, endog i sin hele Udstrækning sees fra nogle Bakker ved Mintebjerg) findes der dog rigelig Plads, hvor Tropper kunde finde Skjul og Dækning. Samtlige Veje paa Als vare i en god Tilstand, men de er som oftest bugtede og snævre; desuden vare Kolonneveie anlagte i saadanne Retninger, at de saavel begunstigede Reservernes Fremrykning mod de truede Punkter, som Troppernes Marche ved en Retraite. 

Til Als Forsvar disponerede Divisionen over:

3 Infanteri-Brigader, hver paa omtrent 3200 Kombattanter, 2 Escadroner, 3 Feltbatterier (et 12 Pd. glatløbet og to 4 Pd. riflede) 3 Fæstningskompagnier og et Detachement Artillerimandskab, 1 Kompagni Ingenieurer. Uden nærmere at angive, hvilke Midler Marinen havde bestemt til at bevogte og i Forening med Armeen at forsvare Als, skal her kun anføres, at Escadrechefen havde forventet at kunne dække Als søndre, østre og nordre Kyst fra Sønderskovens vestlige Udkant til Hellesøgaard Færge fuldstændigt mod Angreb, og Kysten fra Helligsøgaard Færge til den nordre Udkant af Storskoven mod enhver større fjendtlig Landsætning, der maatte overstige en 2-300 Mand. Paa Strækningen mellem Sønderskovens vestlige Udkant og Storskovens nordre Udkant maatte Divisionen udelukkende overtage Forsvaret og havde derefter fordelt de til Raadighed staaende Kræfter paa følgende Maade: a) Syd for Augustenborg Fjord: 2½ Infanteri Brigader (2. og 6. Inf. Brigade og 4. Inf.Rgt) 1 Escadron 2½ Feltbatteri (9. Batteri (Schreiber), 2. Batteri (Lunn) og det Halve af 1. Batteri (Bruus)), 3 Fæstningskompagnier, Hovedstyrken af Ingenieurerne. b) Resten Nord for Augustenborg Fjord. Samtlige Nord for Augustenborgfjord værende Afdelinger stode under Kommandoe af Oberstlieutenant Caroe, 6. Inf. Regiments Kommandeur. Divisionen antog uagtet Farvandets Brede og uagtet den tilsikkrede kraftige, maritime Bistand, ikke at turde formindske dette Kommando dels af Hensyn til at Krigsskibenes Virksomhed i taaget, mørkt, regn- og stormfuldt Veir væsentlig vilde blive reduceret, deels paa Grund af paalidelige og detaillerede Meddelelser, som Divisionen havde modtaget angaaende en den 2. April forberedt Overgang med 20.000 Mand (26 Batailloner og 50 Kanoner) fra Egnen ved Ballegaard til Egnen ved Hardeshøi. Farvandets store Brede medførte desuden den Ulempe, at Fjenden mere ubemærket kunde træffe sine Forberedelser og, at de efterat være bemærkede, ikke i nogen væsentlig Grad kunde generes af vore Kanoner; desuagtet havde Divisionen forberedt Kommandeuren over den nordlige Styrke paa, at saasnart endeel Positionspiecer, 6-84 Pd. Gr.K. II og 2-24 Pd. G.K., bestemte til at flankere Farvandet foran de mest exponerede Punkter, vare bragte i Batteri, vilde den ene Bataillon af 6. Inf. Regiment blive draget sydpas, forat forstærke Styrken mellem Kjærvig og Arnkielsøre. Arbeidet paa Placementer til dette Skyts dreves efter Vaabenhvilens Udløb med al Kraft, men den 29. Juni vare de endnu langt fra fuldendte, og Kanonerne stode kun i midlertidige Indskjæringer. Fra Arnkielsøre til noget sydøst for Sønderborg var Stillingen forstærket med continuerlige Løbegrave og Communicationsgange for Infanteri. Afstanden mellem Communioationsgangene og Løbegravene var overalt mindre end den tilsvarende Brede af Sundet. Det Skyts som var fast anbragt i Stillingen, stod fordeelt deels i 7 Contrabatterier, monterede med: 3 – 84 Pd. G.K. I 6 – 36 Pd. K.K. 4 – 12 Pd. riflede K. 4 – 24 Pd. G.K. 4 – 4 Pd. riflede K. 2 – 84 Pd. Morterer, deels i 25 forsænkede, til Flankering af Sundet bestemte Batterier monterede med: 7 – 84 Pd. G.K. II 3 – 24 Pd. K.K. 5 ? 24 Pd. G.K. 8 – 12 Pd. riflede K. 7 ? 12 Pd. K.K. 1 – 12 Pd. G.K. 13 – 4 Pd. riflede K. Desuden arbeidedes der paa: a) Forsænkninger til 2 – 4 Pd. riflede Kanoner, omtrent 800 Alen N.O. for Arnkielsøre, hvorfra Ilden kunde rettes paa Vandet mellem vor Kyst og Kysten mellem Snogbækkens Udløb og Snogbæk Hage. b) 1 Forsænkning umiddelbart sydfor Øret til en 4 Pd. riflet Kanon, som skulde bestryge Farvandet sydpaa. c) 1 Morteerplacement ligeudfor Sandbjerg Mølledam. d) paa et Kontrabatteri ved Flankebatteriet, der skulde monteres med 2 – 84 Pd. G.K. I og 2 – 84 Pd. Morterer. e) paa en Forsænkning nordfor Sønderborg, hvorfra Slotspynten med Virkning kunde beskydes. f) paa en Udvidelse af Møllebatteriet. g) paa to Forsænkninger S.Ø. for Sønderborg, hvorfra Ild kunde bringes paa Vandet fra Sønderborg og ind i Vemmingbund. De 3 Fæstningskompagnier fordeeltes til Betjening af Batterierne, saaledes, at 3. Kompagni (Bartholin) havde Strækningen Nord for Kjærvig, 4. (Grove) og 6. (Hertel) Strækningen Syd for Kjærvig. Kontrabatterierne havde Ordre til at beskyde de Steder, hvor Fjenden udførte Angrebsarbeider, og hvor han viste Troppeafdelinger af en saadan Størrelse, at nogen Virkning kunde forventes. En Artillerikamp skulde de vel optage, men kun fortsætte, indtil Fjendens Overlegenhed var decideret. Med Piecerne i de forsænkede Batterier skulde Skydningen derimod først begynde, naaa Fjenden ved selve den modsatte Strandbred forberedede en Overgang, og derpaa fortsættes under Overgangsforsøget saalænge som muligt. Ved samtlige i Positionen værende Piecer var der stedse fuldtalligt Betjeningsmandskab tilstede; i Mørke og taaget Veir tillige en Skytsbedækning af Infanteri. 50 Voldrifler vare fordelte ved Sønderborg Slot, i Havebatteriet, Surlykkebatteriet, Rønhavebatteriet og ved Skovfogedhusbatteriet; endvidere 13 Espingoler Syd for Kjærvig og 8 Espingoler mellem Kjærvig og Arnkielsøre. Under Vaabenhvilen havde Divisionen besluttet sig til at forstærke Stillingen ved Anbringelsen af Ramstedske og Schaffnerske Miner; førstnævnte paa følgende 4 Steder, nemlig: 1) Fra Pynten udfor Flankebatteriet til Pynten udfor Frydendahl (circa 1000 Alen), 2) fra Pynten udfor Flskebæksgaard til Pynten udfor Byggegaard (1000 Alen), 3) ligeoverfor Strækningen mellem Storskoven og Sandbjerg (1300 Alen), og 4) fra Skovfogedhuset mod Nord paa en 700 Alen lang Strækning. Sidstnævnte Miner (Schaffnerske) ved Sønderborg og ved Arnkielsøre. Samtlige disse Steder ansaaes gunstige for en Overgang, paa Grund af Kystens Beskaffenhed, dels paa Sundeved dels paa Als-Siden. Alle de til Als ankomne Ramstedske Miner vare udlagte Natten imellem den 28. og 29. Juni mellem Frydendahl og Flankebatteriet. Oberst Schaffner, som ankom til Als den 27. Juni, har ikke foranstaltet nogen af sine Miner udlagte. Det Minemateriel, der tilberedtes Natten mellem den 28. og 29. Juni var bestemt til Arnkielsøre. Ved Fordelingen af de til besættelsen af Alssundstillingen disponible Tropper maatte der dels tages Hensyn til, at Escadrechefen havde meent paa Strækningen Nord for Storskovens Nordkant at kunde forhindre Landsætningen af en større Styrke, deels til at den sydlige Deel af Sundet kun er 300 Alen bredt, medens den nordlige er indtil 1100 Alen bred; thi om end Tidsforskellen for Overskibningen af Tropper i Baade ikke vilde være betydelig paa de for skellige Punkter, maatte dog den langt større Vanskelighed ved en Broslagning over den bredere Nordlige end over den smalle sydlige Deel ligesom ogsaa den Omstændighed, at Kysten nord for Kjævig er mindre let tilgængelig end syd for samme, faa en væsentlig Indflydelse saavel paa Distributionen af Tropperne i selve Stillingen som paa Reservens Placering. Ved den førstnævnte maatte der desuden tages Hensyn til at et Angreb der lykkedes paa Strækningen mellem Sønderskoven og Flankebatteriet vilde være det farligste for Divisionen, idet Fjenden derved vilde komme ind paa Retraitelinien, hvortil kommer, at Reserven tillige maatte placeres saaledes, at den kunde ile til Hjælp for Besætningen af Strækningen fra Stolbro til Hellesøgaard, hvis den af Marinen lovede Bistand skulde glippe. Paa Stillingens høire Fløi fra Kjærvig til Arnkielsøre, kommanderede Oberst Faaborg; paa dens venstre Fløi kommanderede Oberst Bülow; 2. Brigade (Kauffmann) laa i Reserve. Fra den 25. Juni havde 6. Brigade været i Stillingen, og skulde om Aftenen den 29. have været afløst. Til Oberst Faaborgs Raadighed stod foruden 4. Inf. Regiment, en Deling af 9. Batteri, hvilken Deling var placeret øst for det afbrændte Skovfogedhus, bag Arnkielsøre Skov. I Tilfælde af et Angreb havde Obersten tillige Dispositionsret over Resten af 9. Batteri (Schreiber), som bivouakerede ved de sydligste Gaarde af Ulkebøl Nørremark. Det 4. Inf. Regiment stod om Natten med 4 Kompagnier i løbegravene og i Kommunicationsgangene, de resterende 4 Kompagnier laa i 4 for Fjenden skjulte Kompagni-Barakkeleire, hvoraf den bagest liggende knapt var fjernet 2000 Alen fra Kysten. Naar det blev lyst, gik den halve af den i Løbegravene og Kommunicationsgangene værende Styrke tilbage til Gaardene i Ulkebøl-Nørremark for at udhvile sig. Syd for Kjærvig holdtes Løbegravene og Kommunicationsgangene om Dagen besatte med Halvdelen af den i Stillingen værende Brigade, medens den anden Halvdel, fuldstændig parat til Udrykning, opholdt sig i de vestlige Gaarde af Kjær By, i endel af Sundsmarks Barakker og paa Sønderborg Ladegaard. Fra Kl. 10 Aften indtil det blev lyst, stod hele Brigaden i Stillingen. Brigaden havde delt hele den venstre Fløi i 4 Bataillons-Distrikter, saaledes at de sluttede Hovedreserver bestode af 4 Halv-Batailloner. Til den venstre Fløi var der afgivet 2 Delinger af 1. og 2. Feltbatteri, hvoraf den ene stod i Kjær Byes vestlige Udkant, den anden syd for Engeshøi. Reservebrigaden kantonnerede med et Regiment i Vollerup Barakker; en Bataillon i Sundsmark Barakker og en Bataillon i Ulkebøl og i en Syd for Ulkebøl Kirke liggende til Brug for Mandskabet indrettet Bivouakstald, med Allarmpladse for Regimentet ved Augustenborg-Sønderborg Veien. omtrent 1300 Alen vestlig for Ulkebøl Kirke, for een Bataillon ved Sundsmark Barakker og for den anden i den vestlige Udkant af Ulkebøl. Reservebrigaden stillede omtrent en Bataillon til Arbeide om Natten, hvilken Bataillon, af den 2. Inf. Brigade var beordret til, i Tilfælde af Angreb, at samle sig ved Fiskebæekgaarden syd for Kjærvig. Artillerireserven (8 Kanoner af 1. og 2. Batteri) kantonnerede i Sundemark og Vollerup Barakkestalde, med Allarmplads Syd for Reservebrigaden. Den sydpaa Øen liggende Escadron, som deels var bestemt til fra Fyenshav og syd paa at observere Kysten dels til at afgive Ordonnantser og Kommandoer til Trainets Førelse, skulde i Tilfælde af Angreb, med sin disponible Styrke rykke frem til Ulkebøl. En detailleret Beskrivelse af Besættelsen af Øen nord for Augustenborg Fjord har ingen væsentlig Interesse paa dette Sted og idet der i saa Henseende henvises til medfølgende Rapport fra Kommandeuren for 6. Inf. Regiment, skal det kun bemærkes, at Oberstlieutenant Caroc havde Ordre til, naar han erholdt Meddelelse fra Divisionen om, at Fjenden alvorligt angreb Stillingen langs den snævre Del af Sundet, uden at noget Angreb samtidig rettedes mod den nordlige Del af Øen, da at dirigere en Bataillon, 1 Escadron og Halvbatteriet sydpaa til Hørup Kirke, hvilken Bestemmelse den 29. modificeredes derhen, at Kommandoet, saafremt det ikke kunde naae Miang forinden Divisionen havde opgivet Stillingen ved Hørup Kirke, ad nærmeste Vei skulde søge over Tandslet at naae Kegenæs. Trainet skulde i Tide, ved enhver Allarmering sendes tilbage mod Kegenæs, da ingen Udskibningsmidler til Heste og Køretøier fandtes paa Øens Nordkyst. Den resterende Bataillon skulde holde sig i sin Stilling saa længe som muligt, og derpaa indskibe sig fra Broen ved Nørrelykke Strande, hvor Marinen vilde optage dan. Transportflaaden i Høruphav var ordnet saaledes, at den paa Underretning om fjendtligt Overgangsforsøg, hurtigt kunde forlade Høruphav, og dirigeres til Indskibningsbroerne paa Kegenæs. Et Dampskib skulde ved Allarmering forblive ved Hørup Hav med Transportflaadens Chef, for at afgaae, hvis Underretning modtoges fra Divisionen om at Fjendens Overgangsforsøg lykkedes. Retraiten for den Del af Divisionen, som stod Syd for Augustenborg Fjord, var bestemt til at skulle dirigeres til Kegenæs. Mindre forsprængte Afdelinger vilde Marinen optage, deels ved Indskibningsbroen ved Rostedhoved, dels ved Fyenshav og Mommark, hvor Baade vare samlede. Tillige havde Marinen paataget sig at soutenere den retirerende Divisions Flanker, saavel fra Høruphav, som fra Augustenborg Fjord, saavidt Omstændighederne maatte tilstede det, Hvorved det væsentlig kom an paa, om Fjenden kunde bringe Artilleri frem, idet de ved Høruphav stationerede Krigsskibe ligeoverfor Landartilleri ansaas at være magtesløse. Draget til Kegenæs var stærkt forskandset og blev tillige den 29. Juni undermineret. Ved Kegenæs Færgegaard i Nærheden af Hjortholm stode 2-4 pd. riflede Kanoner for at beskyde Fjenden i Flanken og for at forhindre ham i at benytte de Fartøier, som det muligen ikke kunde lykkes at føre ud af Hørup Hav, disse Piecer bleve uden nogensomhelst Nødvendighed om Morgenen den 29. fornaglede og kom saaledes, ikke til Anvendelse. Ifølge de Efterretninger, Divisionen havde modtaget, maatte den fjendtlige Styrke i Sundeved anslaaes til mindst 2 Divisioner 6. og 13., tillige lode Meddelelserne formode, at Fjenden agtede at udføre sin Hovedovergang ved det smalleste Sted af Sundet, med Divisioner, vel endog alvorlige Overgangsforsøg paa andre Punkter, navnlig ogsaa mod Melsland. Den 29. Juni Kl. 2 Morgen begyndte Fjenden sin Overgang til Als den udførtes i Baade, som landede paa 5 forskjellige Punkter, nemlig: 1) nord for Arnkielsøre, 2) paa selve Øret, 3) ved et Gjaarde nord for Skovfogedhuset, 4) ved Skovfogedhuset, 5) ved Indskjæringen Nr. 3 omtrent ud for Arnkielsøre-Skovs sydlige Udkant; Landsætningen foretoges dækket af en hæftig Artilleriild fra Fjendens, nord for Ravnekobbel værende, faste Batterier og fra endeel mellem disse anbragte Feltbatterier; og saavel fra den modsatte Kyst som fra Baadene fyrede tillige det fjendtlige Infanteri paa vore Tropper. Fjenden blev modtaget af Ilden fra de paa den angrebne Strækning i Stilling staaende Kompagnier af 4. Inf. Regiment (1., Lt. Lianemann, og 2., Kapt. Glahn) og fra 4. Kompagni (Kapt. Bügel) som staaende i Reserve sydligere, strax ilede frem til Understøttelse i Løbegravene, lidt syd for den ovenomtalte Indskjæring Nr. 3. Vort Artilleri aabnede Ilden fra Kontrabatterierne nordfor Ijaervig og fra Indskjæringerne Nr. 2, 3, 5 og 6, medens Kanonerne i Nr. 1, 2b og 4 ikke kom til skud. Syd for Kjærvig deltog, efter at det var blevet lyst, Artilleriet i de nordligste Indskjæringer og Møllestedgaard-Kontrabatteri i Beskydningen, men da Afstanden var for stor til det Sted hvor Overgangen foretoges, valgte de hovedsageligen det fjendtlige Artilleri til Maal. Det kan imidlertid næppe antages at vort Artilleri har frembragt nogen Virkning af Betydning. Fjendens Overgang og Landsætning foretoges meget hurtigt, saa hurtigt, at et ved Øret arbejdende Kommando ikke fik Tid til at trække sig tilbage; idet 1. og 2. Kompagni bleve, uagtet Befalingsmændenes Anstrængelser strax overvældede, og alle de nordligste indskaarne Piecer (incl. Nr. 3) matte Forlades. Det 5. Kompagni, der havde ligget i de nordligste Barakker omtrent 1200 Alen fra Øret, kom næppe 100 Skridt frem før det modtoges af Fjenden. Kompagniet mistede sin Chef (Lieutenant Jansen), Lieutenant Hage og flere af Underofficerene; det gik derpaa tilbage igjennem Skoven til det stødte til 7. Kompagni, der havde taget Stilling i Skovens vestlige Udkant. De to Kanoner, der stode paa Forpost og strax vare rykkede frem til et forberedt Placement i Skovens Vestkant, beskøde med Kardætsker de fjendtlige Afdelinger, som samlede sig mellem Skoven og Stranden. Da imidlertid et Angreb, som Kompagniet udførte mod den nordfra gjennem Skoven fremtrængende Fjende, mislykkedes, og Bataillonskommandeuren, Kapitain Mathiesen samt Kompagnikommandeuren, Premierlieutenant Westberg faldt i Fjendens Magt, saa retirerede Kompagniet i Forening med Resterne af 1., 2. og 5. Kompagni, medens de 2 Piecer, forinden Paaprotsningen kunde blive udført, bleve tagne. Derpaa besatte Fjenden Arnkielsøreskovens søndre og østre Udkant. Det lykkedes dog Oberst Faaborg at samle Resterne af de 4 Kompagnier, som hidtil havde været i Ilden, bag de nærmeste Gjærder udenfor Skoven, og Fægtningen blev staaende i nogen Tid, efter at det 6. Kompagni (Premierlieutenant Thrane) var indtruffet i Kamplinien. Fjendtlige Tirailleurer, der vare trængte frem syd for Skoven vest for Rønhave-Veien, rettede kort derpaa en stærk enfilerende Ild mod de Øst for Rønhave-Veien fægtende Afdelinger. Foranlediget herved vege disse noget tilbage, indtil det 8. Kompagni (Kapitain Bodin) optog Kampen og etablerede Forbindelse mellem det 6. Kompagni og det tildels endnu i Løbegravene staaende 4. Kompagni (Bügel). I dette Øieblik indtraf det Uheld, at Kapitain Bügel blev haardt saaret. Oberst Faaborg vedblev, uagtet han ligeledes saaredes, at, lede Kampen. En paabegyndt Avancering maatte opgives, paa Grund af de overlegne Kræfter, Fjenden udviklede, hvorpaa Regimentet tiltraadte en almindelig Tilbagegang mod Rønhaveskovene og Kjær By. De to nordligste Centralbatterier (Skovfogedhusbatteriet og Skovbatteriet) havde under den stedfindende Infanterikamp fortsat indtil Fjenden trængte ind i Værkerne hvor Kapitain Bartholin, Lieutenanterne Benzon og Willer tilligemed Besætningerne blive gjorte til Fange. Artilleriet i de sydlige Batterier fulgte tilbage med 3. Kompagni af 4. Inf. Regiment (Lieutenant Sarauw ). De to Delinger af 2. Batteri (Lunn), der vare tildelte den 6. Inf. Brigade, og som strax ved Allarmeringen havde sluttet sig sammen i Kjær Byes vestlige Udkant rykkede frem paa Veien til Rønhave, men maatte snart, uden at komme til Skud, trække sig til bage, som Følge af den Ild, de fjendtlige Batterier concentrerede imod dem, og da det fjendtlige Infanteri truede med at omgaae dem. Noget senere end Angrebet paabegyndtes mod den nordligere Del af Stillingen, nemlig Kl. 2½ Formiddag, begyndte Fjenden en hæftig Beskydning af Sønderborg Slot og By fra et Batteri sydligt forDybbøl Mølle og Batteriet i Lynetten B, i den tilbagetrukne Linie. Møllebatteriet og Kirkebatteriet optoge Kampen, der førtes med Heftighed til Kl. 4, hvorpaa den sagtnede og aldeles ophørte Kl. 5. Pantserbatteriet Rolf Krake der laa i Augustenborgfjord, og hvis Patrouillebaad i Alssund var gaaet tilbage før Fjendens Angreb fandt Sted, indtraf først ved Arnkielsøre efterat alt en meget betydelig Styrke var landsat og formaaede senere ikke at hindre Fjenden i under hele Kampen at sende friske Tropper over Sundet. Saasnart Divisionen i Ulkebøl ved den heftige Ild og ved Bavnernes Brand underrettedes om Angrebet, allarmeredes øjeblikkelig samtlige Troppeafdelinger og Institutioner paa Als og Kommandoen begav sig til Kamppladsen, idet den undervejs beordrede 2. Inf. Brigade til uopholdeligt at lade 18. Infanteriregiment rykke frem til Understøttelse for 4. Infanteriregiment, og da man snart erkendte at hele den disponible Styrke maatte engageres, hvis det skulde lykkes at kaste Fjenden, beordredes tillige 2. og 6. Brigade til at lade repective 3. og 5. Infanteriregiment rykke efter det 18. Regiment for i Forening med dette og 4. Regiment ved et kraftigt Angreb at kaste Fjenden fra Kjær Halvø. 18. Regiments 1. Bataillon under Regimentskommandeuren, Major Tandby blev fra Fiskebækgaarden dirigeret gjennem Kjær frem mod Skoven Øst for Rønhave, dets 2. Bataillon, Major Weyhe, fra Allarmpaldsen i den vestlige Udkant af Ulkebøl ad Ulkebøl-Nørremark Veien. Denne sidste Bataillon afgaves til Oberst Faaborg. Regimentets 2. Bataillon kom omtrent ved den fjerde Gaard fra Arnkielsøre i et heftigt Engagement, men efter nogen Fægtning opgav Fjenden at trænge vor yderste høire Fløi tilbage, men kastede sig derpaa med forøget Kraft frem sydligt og sydøstligt for Rønhave, hvor den 1. Bataillon fik en haard Kamp at bestaa. Vigende for Overmagten maatte den efter kraftig Modstand retirere mod Kjær Bys Østlige Udkant. Herved fik Fjenden, som stedse havde, ført sine Forstærkninger mod Syd, paa Terrainet mod Kysten og Rønhaveveien Leilighed til at sætte sig fast i Kjær Byes vestlige Deel og at udbrede sig syd for Kjær Vig, hvor han dog snart energisk blev imødegaaet af det derværende 5. Inf. Regiment. Det Feltartilleri, som det var lykkedes Fjenden at faa over, endnu vel høist 4 Piecer, kjørte dels op i Arnkielsøreskovens østlige Udkant, hvorfra “Rolf Krake” blev beskudt, da Pantserbatteriet igjen havde begivet sig ind i Augustenborgfjord, for om muligt at soutenere vor høire Flanke, dels paa Marken sydvest for Rønhave, hvorfra det chargerede paa den 6. Inf. Brigades Afdelinger. Fjendens Avancering standsedes, da Oberst Faaborg med en Del af 18. Inf. Regiments 2. Bataillon foretog et Angreb ad den Vei, som fra den femte Gaard i Ulkebøl-Nørremark i sydlig Retning fører til Kjær, mod den forfølgende Fjendes venstre Flanke, og da det 3. og 5. Inf. Regiment samtidig udførte den af Divisionen befalede Fremrykning. De sidstnævnte Regimenter rykkede frem saaledes: 3. Inf. Regiments 2. Bataillon (Kapitain Krabbe) i Forening med Størstedelen af 18. Inf. Regiments 1. Bataillon nord for Kjær i nordvestlig Retning, 3. Inf. Regiments 1. Bataillon gjennem Kjær By Brigadekommandeuren, Oberst Kauffmann, dirigerede den 2., og Regimentskommandeuren, Oberstlieutenant Mathiesen 1. Bataillon af 3. Infanteriregiment. Af 5. Inf. Regiment rykkede 3., 1., 5. og 6. Kompagni i første Linie, med 7. og 8. Kompagni i Reserve, fremad Veien som fra Sønderborg fører til Kjær og Rønhave. Denne almindelige Fremrykning lykkedes i Begyndelsen godt. Det af Oberst Faaborg ledede Flankeangreb overraskede og frembragte Uorden i Fjendens forreste Linie, en Uorden, som dog snart igjen hævedes. Oberst Faaborg blev her dødelig saaret. 5. Inf. Regiment avancerede til Lykkegaard; 3. Inf. Regiments 1. Bataillon drev Fjenden tilbage til den vestligste Gaard i Kjær, omtrent, i Høide med ligeledes dets 2. Bataillon, i Forbindelse med 18. Inf. Regiments 1. Bataillon, trængte frem. Her blev Fægtningen staaende da Fjenden uafbrudt førte Forstærkninger i Ilden. Under denne Kamp mistede det 18. inf. Regiment, som alt savnede en Bataillonskommandeur (Major Weye) og 3 Kompagnikommandeurer (Kapitainerne Baller, Volquatz og Premierlieutenant Bentzen), endnu en Kompagnikommandeur (Premierlieutenant Ahlmann); det 3. Inf. Regiment tabte Kapitain Krabbe (2. Bataillon) og Kompagnikommandeurerne, Premierlieutenanterne Drastrup og Walther, foruden flere Officerer; det 5. Inf. Regiment Kompagnikommandeurerne, Premierlieutenanterne Stonor og Snertinge (Lieutenant Snertinge saa sig dog senere igjen istand til at tage Kommando). Tabet blandt Underklasserne var meget betydeligt. Med Undtagelse af det 3. Kompagni af 4. Inf.Regiment, som sluttende sig til det 18. Inf. Regiment, deltog i Fægtningen til Kl. 6 Formiddag, vare 4. Inf. Regiments øvrige Kompagnier i saa opløst en Tilstand, at der ved Hørup Kirke, hvor Regimentet senere indtog en foreløbig Stilling, ikke kunde samles mere end 8 Officerer, 22 Underofficerer og 180 Menige. Af Divisionen var endnu kun 10. Inf. Regiment, som maatte holde Strækningen fra Flankebatteriet til Sønderborg besat, ikke engageret. Dette Regiment, som manglede ikke Lidet i sin fulde Styrke, bestod desuden for en stor Del af unge Soldater, som dels vare indtrufne kort forinden Vaabenhvilens Begyndelse, dels i de sidste Dage af Vaabenhvilen; desuden forefandtes der endnu, ikke faa mindre paalidelige Elementer. Under disse Forhold ansaa Divisionen det for nødvendigt at tiltræde Tilbagetoget, hvilket tog sin Begyndelse Kl. 6 Formiddag, efter 4 Timers vedvarende heftig Kamp med en stedse mere, navnlig i de sidste Momenter meget overlegen Fjende. Fra Overkommandoen havde Divisionen hidtil kun modtaget et Telegram, hvori anmodedes om yderligere Meddelelser om Kampen, men da Divisionen paa Retraiten passerede Ulkebøl, indtraf et Telegram afsendt Kl. 6.17 fra Odense;, hvori der rettedes Foreepørgsel om Divisionen ønskede Forstærkninger. Som Forholdene de stillede sig kunde Divisionen kun vare af den Formening, at Forstærkninger, snarere end at forbedre, vilde vanskeliggøre Situationen. Den 2. Inf. Brigade beordredes til at indtage en Stilling mellem Augustenborgfjord og Sønderskoven, og her give den 6. Inf. Brigade, der samtidig beordredes til Retraite, Tid til at trække sig tilbage til den nævnte Skovs vestlige Udkant. Da der i det meget lidet overskuelige Terrain nordfor Kjær ei havde været Brug for Feltartilleri, efterat Fjenden havde bemægtiget sig Skovene, var det 9. Batteri (Schreiber) kommanderet tilbage til Vollerup. Det afmarcherede til Kegenæs, da Retraiten fortsattes, for midlertidig at tage Position ved Hjortholm. Et Halvbatteri af 2. Batteri (Lunn) som var bestemt til at understøtte den 6. Inf. Brigade paa dens Tilbagetog fra Sønderborg til Sønderskoven, kom ei til Skud og dirigeredes senere til Kegenæs, hvor det afløste 9. Batteri. De øvrige to Halvbatterier tildeltes Oberst Kauffmanns Brigade. 10. Inf. Regiment, som, dengang 5. Regiment engageredes ved Kjærvig, først blev trukket noget tilbage, havde, da den almindelige Fremrykning med 2. Brigade og 5. Regiment syntes at lykkes, atter indtaget Stillingen langs Sundet, men blev nu igjen beordret til at gaa tilbage og maatte udføre en vanskelig Retraite, tildele under Fjendens Ild og i Fægtning med ham. Den 2. Inf. Brigade foretog sin tilbagegaaende Bevægelse uden at blive trængt af Fjenden og indtog sin Stilling med 3. Inf. Regiment nærmest ved Augustenborg Fjord; 6. Inf. Brigade maatte derimod udholde en heftig Kamp under sin Tilbagegang, en Kamp, hvor 10. Inf. Regiments 2. Bataillon under Regimentskommandeuren, Major Gedde, deltog, idet deri omtrent ved Lindegaarden formerede sig i Forlængelse af 5. Inf. Regimente venstre Fløi, den ophørte da Brigaden havde passeret Sønderborg og det nordfor liggende Bakkepart. Mod de Kanoner, Fjenden kort efter førte op paa de nyligt omtalte Bakker, og som da beskøde Sundsmark og vore Tropper i Vestkanten af Sønderskoven, rettedes nogle Skud fra det til 2. Inf. Brigade hørende Halvbatteri af 2. Batteri (Lunn). Kl. 7½ Formiddag fortsattes Tilbagetoget, og den venstre Fløj fik Ordre til at fremskynde sin Marche. 3. Inf. Regiment og 4 Kanoner fulgte Veien fra Vollerup til Hørup Kirke, 18. Inf. Regiment og 4 Kanoner marcherede fra Vollerup gjennem Lambjergskov til Hørup og 6. Inf. Brigade Kolonneveiene, der fra Sønderskoven førte mod Øst, samt Veien gjennem Klintinge til Høruphav. Den 2. Inf. Brigade led intet væsentligt paa Retraiten, en Chargering, der begyndte ved Vollerup, døde snart hen. Derimod lykkedes Fjenden med en betydelig Styrke at trænge frem over Lambjergskov til Høruphav, hvor en ikke ringe Del af 10. Inf. Regiment blev afskaaret. Her forefaldt tillige den sidste Kamp af nogen Betydning, idet 2. Kompagni af 10. Inf. Regiment, ført af Premierlieutenant Diechmann, og nogle Afdelinger af 5. og 10. Inf. Regiment, der i Sundsmark vare samlede af Premierlieutenant Snertinge, efter en heftig Skydning tildels sloge sig igjennem. I Stillingen c. 1200 Alen østfor Høruphav overtog 2. Inf. Brigade omtrent Kl. 9 Formiddag Arrieregarden, efterat 6. Inf. Brigade havde trukket sig igjennem; fra denne Stilling blev Fjenden livligt beskudt af vort Artilleri. Retraiten fortsattes og successive indtoges de i Forveien forberedte Stillinger. Geværilden ophørte aldeles og de sidste Kanonskud faldt fra vor Side ved Lebølgaardene. Det 18. Inf. Regiment fulgte den directe Vei fra Hørup til Skovby. 3. Inf. Regiment passerede Maibøl, Lebøl, Fjeldby og Skovby. Herfra dannede dette Regiment tilligemed de to Dragoneskadroner der her bleve samlede, Arrieregarden indtil Draget. Det fra den nordlige Del af Øen kommende Kommando var alt indtruffet til Kegenæs. Ifølge en fra Divisionen modtagen Ordre var det marcheret fra Kettinge over Tandslet og besatte efter dets dets Ankomst til Kegenæs, ligeledes efter Ordre, Draget med 2 Kompagnier, og den nordvest lige Del af Kegenæs ved Hjortholm med 2 Kompagnier. Ved Draget stode 8 Piecer af svært Caliber fra Linieskibet “Frederik den VI” anbragte i Batteri. De betjentes af en Afdeling Marineartilleri under Lieutenant Bardenfleth. Desuden besatte 1. Batteri (Bruun) to Placementer tæt vest for Draget og 2. Batteri to Placementer ved Kronborg og ved Hjortholm med et Halvbatteri paa hvert Sted. Efterat 3. Inf. Regiment var indtruffet, afgav det en Bataillon til Kystbevogtning mellem Draget og Hjortholm. Klokken henved 1 Eftermiddag indtraf de sidste Afdelinger paa Kegenæs. Den idet nordlige af Øen tilbageblevne Bataillon, tilligemed Artilleridetachementet dersteds, indskibedes omtrent til samme Tid paa Marinens ved Nørrelykke Strand ankomne Skibe. Efter forud truffen Aftale med Eskadrechefen og Transportflaaden, havde Divisionen anordnet en eventuel Forberedelse til Indskibning ved Kegenæs saaledes, at Marinens mindre Fartøier med Dampkanonbaade placerede sig ved Fyrtaarns-Broerne, for at bringe Infanteri ud til Linieskibet “Frederik den VI” og Fregatskibet “Bellona” (Kulskib), hvilke gik til Ankers udfor nævnte Broer, medens man ved den store Østerby Bro indskibede Kavalleri, Artilleri og Train i Transportflaadens Dampskibe og Fartøier. Efter denne Disposition gik Indskibningen af Divisionen for sig med megen Hurtighed. 6. Inf. Brigade og en Del af 2. Inf. Brigade fandt Plads ombord i Linieskibet “Frederik den VI” og Kulskibet “Bellona”. Efterhaanden som Indskibningen skred frem og nye Transportmidler ankom, formindskedes Besætningen langs Kegenæs nordre Kyst. Ved hver Formindskelse iagttoges den Forsigtighed, at de Poster og Posteringer, som Fjenden kunde see, lodes tilbage. Da Besætningen var reduceret til en Bataillon af 6. Inf. Regiment og nogle Delinger af 3. Inf. Regiment, overtog Oberstlieutenant Caroc Kommandoen ved Draget istedetfor Oberst Kauffmann, der hidtil havde haft den. Den 30. Juni Eftermiddag reduceredes Besætningen ved Draget til Marinebatteriet og 1 Kompagni af 6. Inf. Regiment under Premierlieutenant Grønlund, og Styrken langs Kegenæs nordre Kyst til nogle Delinger af 3. og 6. Inf. Regiment. Kommandoen overdroges til Major Gulstad af det slesvigske Gandarmerie, og da alt Infanteri (med Undtagelse af nævnte Delinger), hele Feltartilleriet, saagodtsom hele Kavalleriet og en stor Del Train var indskibet, forlod Generalmajor Steinmann tilligemed sin Stab Kegenæs, den 30. Juni Kl. 2½ Eftermiddag. Som det fremgaaer af vedlagte Rapporter fra Major Gulstad og fra Premierlieutenant Grønlund, forefaldt der intet af Betydning til den næste Dags Eftermiddag Kl. 2½, da Indskibningen var tilendebragt. Fjenden foretog vel kort forinden en ubetydelig Fremrykning med noget Infanteri og Kavalleri, men afvistes med nogle Kanonskud.

Efter Afdelingernes Angivelser er Tabet følgende:

               Officerer Underoff. Spillemd. Undkpl. & Menige

Divisionsstaben 2

3. Inf. Regiment      10     16       4         295

18. Inf. Regiment      10     17      2         541

4. Brigades Stab       1      2

4. Inf. Regiment      19     32      1         616

5. Inf. Regiment      15     32      7         597

10. Inf. Regiment     21     36      7         650

Arbeidskomp.                                 138

I alt af Inf.          76     133     21        2841

4. Dr. Rgts. 1. Halvrgt.                            1

Artilleriet            3      5                120

Ingeniørerne                 1                  6

Alt det faste Positionsskyts med Undtagelse af 3 Piecer, c. 30 Heste og 20 Vogne gik tabt.

Med 1. Divisions Rapport over Kampen paa Ala den 29. Juni indsendes vedlagt:

• Rapport fra 2. Inf. Brigade, bilagt med
• Special-Rapport fra 3. Inf. Regiment, samt to Bataillons og otte Kompagnirapporter,
• Special-Rapport fra 18. Inf.Regiment.
• To Supplement-indstilling fra 3. Inf. Regiment.

Rapport fra 4. Inf. Brigade, bilagt med:

• Special-Rapport fra 4. Inf. Regiment,
• Fortegnelse over Faldne, Saarede og Savnede fra samme Regiment,
• Styrken i den nordlige Del af Als, bilagt med en Skrivelse fra Divisionen af 28. Juni.

Rapport fra Major Falkenberg;

• 3. Kompagni-Rapporter og Rapport fra den Høistkommanderende ved Kegenæs Draget. 
• Rapport fra 6. Inf. Brigade, bilagt med Special-Rapporter fra 5. og 10. Inf.Regiment; endvidere en Rapport fra 10. Inf. Regiment (Major Gedde p.T. Flensborg).
• Rapport fra Ing. Kommandoen, bilagt med Melding fra Arbeidekompagniet,
• Rapport fra Kommandanten paa Kegenæs, Major Gulstad,
• Eschadrechefen, angaaende “Rolf Krakes” Virksomhed,
• Afskrift af Rapport fra “Rolf Krakes” Patrouillebaad, Natten mellem den 28. og 29. Juni.
• Supplement-Rapport fra 4. Inf. Regiment dateret 19. Juli med Rapport fra dets 1. Bataillon og 3 Bilag.
• Skrivelse fra Ingenieurkommandoen ved den active Armee af 22. Juli med 2 Bilag.
• Skrivelse fra Armeens Artilleri af 25. Juli med bilag.

Roerslev den 25. Juli 1864.

Steinmann.