1864-Arkivet

1) Lieutenanten bør indsende en fuldstændig Forklaring om Deres Virksomhed under Kampen Natten mellem den 28. og 29. Juni f. A. Denne Forklaring bør navnlig angive, ved hvilke Batterier og Placements De opholdt Dem og omtrent hvormange Skud der bleve gjorte derfra.

For at give en fuldstændig Forklaring om min Virksomhed under Kampen Natten mellem den 28. og 29. Juni f. A., maa jeg medtage den Deel af min Vagttid, som samme Nat gik forud for selve Kampen, dels for at forklare mit eget Forhold, dels fordi flere af de forlangte Oplysninger maa hentes fra mine Erfaringer i denne Tid.

I Tilfælde af Angreb var det bestemt, at Premierlieutenant Elster , Secondlieutenant Kofod og Secondlieutenant Poulsen skulde have Kommandoen i Indskjæringerne ved Stranden, saaledes at de hver fik tre, Secondlieutenant Müller , Undertegnede og Secondlieutenant Tildje tildeltes Batterierne henholdvis fra Nord til Syd. Kompagniets Chef, Kapitain Bartholin , vilde opholde sig i Skovbatteriet, som Midtpunktet af Linien.

Den 28. Juni om Aftenen Kl. 10 overtog 2. Hold Vagten i Stillingen, hvorved jeg afløste Lieutenant Kofod i Skovbatteriet med tilhørende Indskjæringer Nr. 3, 4 og 4 b.
Den foregaaende Nat havde Fjenden opkastet et Batteri imellem Sandbjerg Gaard og Storskoven, saaledes, at det i Skovbatteriet værende Krudtmagasin derved var bleven usikkert. Det blev derfor den 28. bestemt, at der til Ammunitionen skulde indsættes 2 Kasser for Enden af den Travers, som dækkede Krudtkammeret, at Arbeidet skulde udføres saasnart Mørket indtraadte, og at det ældre Magasin skulde rømmes endnu samme Nat.

Som Følge heraf indtraf, kort efter at jeg havde overtaget Vagten, en Arbeidskommando til Skovbatteriet og blev strax sat i Arbeide. Da jeg havde paaset, at den rette Plads for Kasserne var valgt og at Udgravningen til disse var paabegyndt, begav jeg mig ned til Skyttegraven ved Stranden for at eftersee Placementerne.

Da jeg efter endt Inspection kom tilbage til Skovbatteriet, indtraf Kompagniets Chef, Kapitain Bartholin, og gav mig Ordre til i Løbet af Natten jevnlig at beskyde det nybyggede Batteri samt Sandbjerg Storskov, hvor der hver Nat i længere Tid var bemærket høitraabende Stemmer og Raaben blandet med Hammerslag, stadig vognraslen og anden Støi, som tydede paa, at der blev arbeidet, eller ialtfald at Skoven var Opholdsted for et større Antal Fjender. Jeg aabnede da Ilden med den 4 Pds. riflede Kanon, men da Natten var meget mørk, kunde det fjendtlige Batteri, skjøndt beliggende paa aaben Mark, ikke skimtes; kun to Skud blev derfor rettet mod Batteriet. Endnu blev en 24 Pds. svær Granat kastet over i Storskoven, hvorpaa Kapitainen forlod Skovbatteriet omtrent Kl. 1½.

Imidlertid vare Kasserne indsatte og Arbeidskommandoet forlod Batteriet. Jeg ophørte da med Skydningen, for med hele Besætningen, med Undtagelse af Posterne, hurtigt muligt at flytte Ammunitionen. Kl. 2 var Magasinet rømmet og vi vare beskæftiget med at ordne og indsætte Ammunitionen i Kanonerne, da der pludselig fra samtlige fjendtlige Batterier og fra Skytter langs Kysten, aabnedes en Granat- og Geværild, saa at Projectilerne overfløi det aabne Terrain, som strækker sig fra Arnkilsøre foran Skoven Sydpaa forbi Rønhave Gaard, ligesom ogsaa derved Skoven bagved blev stærkt beskudt. Jeg sprang strax op paa en forladt Standplads (Bænk) Nord for det forsænkede Batteri, men kunde intet usædvanligt opdage, med Undtagelse af Beskydningen. Efter nogle øieblikkes Forløb derimod saaes pludselig i Midten af Sundet en Sværm af større Baade, som i nordlig Retning gik over fra den nordligste Deel af Sandbjerg Storskov henimod Indskjæringerne 2 og 2b. Da jeg med det samme saa, at Forsvaret fra Indskjæringerne ved Stranden vilde være af ulige større Betydning end fra Skovbatteriet, hvor kun den ene Kanon, fra sin Standplads, kunde betjenes mod Udskibningsstedet, kommanderede jeg Mandskabet til Kanonerne, gav Korporal Sandstrøm (svensk Frivillig); men, som jeg senere fik Anledning til at tro, neppe sin Post voxen, og uden Magt over Folkene, Befaling til med begge Piecer at beskyde Udskibningsstedet og Storskoven saa stærkt som muligt, og da jeg havde seet mine Ordrer i Begreb med at udføres, forlod jeg Batteriet, og begav mig i Løb ned til Indskjæringen Nr. 3.
Hvad der bestemte mig til saaledes at forlade det Batteri, hvor egentlig i Tilfælde af Angreb skulde tage Kommandoen, var følgende:

a) At Kystforsvaret i dette øieblik var det væsentligste.
b) At der ikke kunde være Tale om, at Lieutenant Kofod i Tide kunde naa ned til Kysten fra sit Qvarteer, Gaarden Nr. 4 paa Ulkebøl Nørremark.
c) At Indskjæringerne Nr. 3, 4 og 4b, saa længe jeg var ene i Stillingen, vare mig underlagte.
d) At jeg antog at Kompagniets Chef, Kapitain Bartholin, strax vilde indfinde sig i Skovbatteriet, hvilket ogsaa skete, og at dette altsaa ikke i lang Tid var uden Officerskommando, og endelig
e) at der i Skovbatteriet var en Korporal, medens der i Nr. 3 kun var en Underkorporal.

At jeg valgte Nr. 3 og ikke Nr. 4 med den større Kanon, begrunder jeg saaledes:

a) Maatte det være umuligt at Nr. 4 i Løbet af de to Timer siden jeg var der, kunde være bleven bragt i en saadan Stand, at Kanonen kunde betjenes deri.
b) Fandtes i Nr. 4 en Korporal om hvem jeg ikke tvivlede, at han jo vilde gjøre sin Pligt.
c) At Nr. 3 var den Overgangsstederne nærmestliggende Indskjæring og var monteret med en god riflet 4 Pds. Kanon, men hvor kun en Underkorporal havde Kommandoen.

Ved min Ankomst til lndskjæringen, fandt jeg der, overensstemmende med min tidligere givne Erklæring, kun een Konstabel. Det viste sig imidlertid strax, at jeg havde tilstrækkelig Hjælp i denne, idet han langede Ladning og Granater samt heftede Aftrækkersnor i Rørene, medens jeg ladede, rettede og affyrede Kanonen, ved Frembringningen tog hver i sit Hjul.

Efter paa denne Maade at have affyret 3 eller 4 Skud, gik jeg 10 til 12 Skridt nordpaa, dels for at iagttage hvad der foregik omkring mig, dels for nøiere at kunne bestemme Distancer, da jeg ikke fra Indskjæringen kunde iagttage Skuddenes virkning. At jeg virkelig generede Fjenden, troer jeg at kunne slutte deraf, at lige fra mit første Skud var gjort, blev jeg idelig og heftigt beskudt fra Baadene. Kuglerne sloge imidlertid ned i Skydeskaaret og i den ydre Side af Brystværnet, kun meget faa gik igjennem Skydeskaaret ind i den modstaaende Travers. Hverken Kanonen eller noget af Betjeningstøiet blev truffet.

Da der imidlertid var roligt paa Terrainet nærmest omkring Indskjæringen, og da Baadene vedbleve at gaa frem og tilbage mellem begge Kyster, gik jeg tilbage for at fortsætte Beskydningen af Overgangen. Jeg fik da atter Leilighed til at affyre 3 eller 4 Skud- altsaa Talt 6 eller 8 Skud- bestemtere kan jeg ikke opgive det.
Under de sidste Skud bemærkede jeg, at Baadene begyndte nu ogsaa at gaa fyldte tilbage, altsaa med Saarede og Fanger, saa at, naar jeg vilde fortsætte Beskydningen, dette da maatte ske med stor Forsigtighed, nordpaa var Beskydningen ophørt fra vor Side. Da jeg i det samme hørte en betydelig Støi, som nærmede sig mere og mere til Indskjæringen, gik jeg atter udenfor og saa nu en larmende Masse som fulgte Skyttegraven syd paa. Jeg kunde skjelne saavel egnes som fjendtlige Stemmer, og da jeg bemærkede, at det var vore Soldater, som trak sig tilbage forfulgte af Fjenden, saa indsaa jeg, at jeg ved at blive i Indskjæringen maatte blive afskaaret, uden at jeg med min Kanon saa mig istand til at understøtte vore, især da disse ikke mere gjorde Modstand, men kun søgte at retirere langs Skyttegraven. Jeg lod da Konstabelen løbe, afknækkede Rømnaalen i Fænghullet, og fulgte nu med nogle Infanterieter, som søgte op ad den Løbegrav, som førte forbi Skovbatteriet. Paa Veien søgte jeg at formaa Infanteristerne til Modstand og opmuntrede dem dertil ved selv at betjene deres Geværer. Det var imidlertid kun en lille Hob og der var Saarede deriblandt, saa at Stemningen var haardt trykket; derfor, da Fjenden fulgte Skyttegraven syd for Indskjæringen Nr. 3 og ikke forfulgte os, saa fortsatte jeg min Vei op til Skovbatteriet.

Da jeg kom ind i Skovbatteriet, affyrede Kapitain Bartholin det sidste Skud derfra; jeg fik neppe sagt han, at Fjenden var Syd for Indskjæringen Nr. 3, før der fra Skoven bagved blev skudt ind i det aabne Batteri og i det samme satte et ikke ringe Antal Fjender, i fuldt Løb og chargerende, over det aabne Terrain ned imod os. Kapitainen vilde forsøge at vende Kanonerne for at skyde bagud, men da Kanonerne ikke vare ladte, og Fjenden var saa nær, at vi alle ufarbarlig vilde være bleven nedskudte, saasnart han mærkede vor Hensigt, uden at vi havde mindste Udsigt til at blive endog kun halv færdig til Skud, og da vi ingen Infanteribesætning havde til at forsinke Fjendens Fremtrængen, saa yttrede jeg Tvivl om Muligheden. Men idet jeg lagde til: ?men naar Kapitainen Ønsker det?, greb jeg fat i Svandsen paa den 4. riflede Kanon, hvilket Kapitainen ligeledes gjorde, medens Mandskabet stod ved Mundingen. Vi fik imidlertid ikke engang svinget Kanonen rundt, endsige ladt, før vort Forehavende blev forhindret af fjenden, som besatte Batteriet saa fuldstændig, at vi ikke kunde røre os. Kapitainen overgav da Skandsen.

2) Lieutenanten bør udtale sig om Deres Iagttagelser med Hensyn til Mandskabets og Underbefalingsmændenes Forhold og hvis mulig udpege dem der svigtede deres Pligt; Placement Nr.3, angaaende hvilket Lieutenanten allerede har udtalt sig, undtages i denne Retning.

Under Kampen opholdt jeg mig dels i Indskjæringen Nr. 3, dels i Skovbatteriet, men da jeg først indtraf til sidstnævnte Plads, i det Øieblik Kampen der sluttedes, kan jeg ikke opgive hvormange Skud derfra er gjort, ellers hvorledes Mandskabets og Korporalens Forhold har været. Bestemte Oplysninger i saa Henseende maa søges hos Kapitain Bartholin og, hvad angaaer Tiden forinden Kapitainens Ankomst, hos Korporal Sandstrøm og Mandskabet. Min tidligere gjorde Bemærkning om denne Korporal er kun begrundet i hans almindelige Omdømme ved Kompagniet, hvilken Mening bestyrkes hos mig derved, at jeg, ved min Tilbagekomst til Batteriet, fandt ham gaaende uvirksom omkring i Batteriet. Jeg havde selv kun i kort Tid været til Tjeneste ved Kompagniet, og derfor været i for liden Berørelse med Underofficerer og Mandskabet til at jeg kunde have nogen synderlig Personal-Kjendskab.

Af Besætningen i Skovbatteriet deltog, saavidt mig bekendt, foruden Kapitain Bartholin og jeg, følgende i Fangenskabet, og vare i Batteriet under Kampen: Korporal Sandstrøm, Konstablerne Nr. 5/10, 10/10, 40/10, 53/10 og 65/10 endvidere formentlig: 71/11, 159/11, 170/11 og 214/11. Af 67/10 og 19/10 var den ene (67/10) bleven sendt med Melding til Kompagniet, og formodentlig af Fjenden, som meget hurtigt besatte Skoven, hindret i at komme tilbage; om den anden af disse to veed jeg ingen Besked.

3) Lieutenanten bør saavidt muligt paa en fyldestgørende Maade udtale Dem om Placement Nr. 4 hvor Brisken skal have ligget for dybt og Skydeskaaret ikke var indrettet derefter; der ønskes navnlig Deres Udtalelse om, hvorvidt Kanonen under de stedfindende Forhold alligevel kunde benyttes, enten i eller ved Siden af Placementet og hvorvidt det er Dem efter egen Iagttagelse eller af Andres (og da af Hvem) Meddelelser bekjendt, at dette ikke skete, fordi Kommandeuren Korporal Johansen tabte Besindelsen.

Ved Inspektionen af Nr. 4 fandt jeg den 12 Pds. riflede Kanon trukken op af Indskjæringen, staaende paa den bløde Mark bag Graven. Brisken var optagen og en Arbeidskommando beskjæftiget med at sænke Grunden. Jeg gav Ordre til Korporal Johansen, som havde Post her, at han, saasnart Artilleristerne kunde komme til at virke uden at hindre Arbeidet i Indskjæringen, da skulle lade Mandskabet sænke Skydeskaarets Saal tilstrækkelig og snarest muligt paalægge ny Brisk. Paa Veien imellem Nr. 4 og 4b mødte jeg Ingenieurkapitain Brummer, og gjorde ham da strax opmærksom paa, at den 12 Pds. riflede Kanon i Nr. 4, som var det mest virksomme Stykke Skyts vi havde med nordlige Skudlinie, ikke vilde være til at benytte denne Nat. Kapitainen mente: ?at Preusserne ikke vilde gaa over uden foregaaende stærk Beskydning af vore Batterier.”

Efter fuld Overbevisning erklærer jeg, at Kanonen den Nat ikke kunde betjenes i Indskjæringen, paa Grund af at Ingenieurcorpset havde taget Placementet under Arbeide.

Spørgsmaalet om, hvorvidt Kanonen kunde betjenes paa aaben Mark, kan jeg ikke bestemt afgjøre, men det maa ikke forglemmes, at det var en stor og svær Kanon i en meget svær Affutage, og at Betjeningsmand skabet var den knapt tildelt og kun beregnet paa gunstige Omstændighe der, det vil sige, at dens Standplads var i god og forsvarlig tetand. Otte Dage tidligere var Brisken tildels bleven omlagt netop af denne Grund; en der vagthavende Underkorporal, havde klaget over, at Kanonen ikke kunde betjenes fordi Bridsken ikke var tilstrækkelig solid og fast; jeg undersøgte Sagen og fik derved Leilighed til at overbevise mig om hvor vanskelig Kanonen betjentes naar ikke alt var i Orden. Forudsætter jeg, at der virkelig kunde være skudt med den, saa føler jeg mig overbeviist om, at det vilde være skeet med en saadan Besværlighed, Langsomhed og Usikkerhed, at det ikke vilde være af nogen Betydning i Forsøget paa at hindre Fjendens Overgang.

Om Korporal Johansen derimod ikke, uden synderlig Retning, kunde have bekastet Storskoven, og mulig der have anrettet nogen Forstyrrelse, skal jeg lade staa hen; men jeg kan dog ikke undlade at bemærke, at Korporalen, uden egen Skyld, den Nat befandt sig under vanskelige Forhold. Om han har undladt noget somhelst Forsøg, ved jeg ikke, jeg har ikke senere seet ham eller hørt ham omtale.

4) Hr. Lieutenanten bør erklære, om De har seet Kapitain af 4. Infanteri Regiment Glahn i Nærheden af Placement Nr. 3 og om han, for saavidt De ikke kender Kapitainen, da om en Infanteri Officer har afgivet Dem nogle Infanterister for at betjene Skytset i Placement Nr. 3.

Umiddelbart efter min Ankomst til Indskjæringen Nr. 3, kom Kapitain Glahn af 4. Regiment til mig, han bemærkede at jeg var alene, og saa vidt jeg erindre, tilbød Kapitainen at skaffe Infanterister tilhjælp; da vi imidlertid fandt en Konstabel og Kapitainen strax fjernede sig nordpaa, saa erindre jeg ikke hvilke Ord, der faldt mellem os.

Under Betjeningen af Kanonen, kom endel Infanterister i Nærheden af mig, dels Enkelte, dels i smaa Hobe og alle standsede de ved Indskjæringen; om nogle af disse vare sendt mig til Hjælp af Kapitain Glahn, veed jeg ikke, thi jeg tillod ingen af dem at opholde sit der, jeg jog dem strax nordpaa, hvor jeg antog at de vare mere nødvendige, og fordi jeg ved at benytte disse for Kanonbetjeningen aldeles fremmede Mennesker, frygtede snarere at hindre end befordre Skydningen.

Slagelse den 25. Februar 1865.

William Benzon
Secondlieutenant i Artilleriets Krigsreserve.