1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

6. Fæstningskompagni – kaptajn Hertel

Rapport ved kaptajn Harald Christian Hertel vedrørende 6. Fæstningskompagnis deltagelse i kampen den 29. juni 1864.

Rapport
fra det 6. Fæstningskompagni om Fægtningen den 29. Juni d. A.

Beskydningen paa Sønderborg begyndte omtrent Kl. 2½ Fm. og var i Begyndelsen rettet imod Slottet og Byen. Den fjendtlige Ild aabnedes fra 2 Batterier, der ere beliggende Sydvest for den afbrændte Gaard Sney, det andet beliggende Sydvest for Dybbøl Mølle, og hvert Batteri besat med 4 Piecer. Saasnart det var blevet tilstrækkeligt lyst, saaledes at Batterierne tydelig kunde sees, aabnedes Ilden imod dem fra Møllebatteriet og Kirkebatteriet, hvorved den fjendtlige Ild hovedsagelig blev trukket hen mod disse Batterier og Byen blev mere skaanet. Efterat Undertegnede havde set, at Alt var i Orden og i god Gang paa Møllebatteriet, hvor Lieutenant Philip havde overtaget Kommandoen, begav jeg mig op paa Kirkebatteriet. hvor Chargeringen under Lieutenant Andersens Kommando ret var begyndt med de 6 Stk. 36 Pds. Kuglekanoner, af hvilke de to beskøde det fjendtlige Batteri nærmest ved Søen med Granater, de 4 andre Batterier bag Møllen med Kugler. Efterat Premierlieutenant Prytz var kommet til Batteriet, delte han Kommandoen med Lieutenant Andersen. Lieutenant Schønheyder førte Kommandoen over Placementerne Bord for Kirkebatteriet. Lieutenant Pritzel opholdt sig paa Samme. Lieutenant Fries havde overtaget Kommandoen over Placementerne i Slottet. Tidligere havde Lieutenanten, der havde Vagt, paa Befaling af Brigadekommandeuren givet Signal til Marinen om Fjendens Angreb.
Indtil omtrent Kl. 4½ vedligeholdtes en jævn og livlig Ild fra begge Batterierne, men da Fjendens Ild til den Tid begyndte at sagtne lod vi den aftage fra vore Batterier, sad meget mere som vi dengang troede at Kampen var ophørt nord paa, da vi næsten ingen Skydning kunde høre. Henad Kl. 5 var Ilden mellem vore og de fjendtlige Batterier ophørt Saavidt det fra Batterierne kunne sees, var Træfningen i det Hele meget god fra vor Side. De fjendtlige Granater gik navnlig i Begyndelsen for høit, senere blev Træfningen bedre, og flere Granater sprang lige i Overkanten af Brystværnet uden heldigviis at foraarsage nogen Skade hverken paa Besætningen eller Materiel. Paa Møllebatteriet indtraf det Uheld, at den ene Bridske strax i Begyndelsen at Fægtningen gik itu ved Kanonens Recule, saa at den Kanon ikke mere kunde betjenes. Fra dette Batteri blev gjort hen ved 60 Skud, fra Kirkebatteriet mindst 130 Skud.
Da Geværskydningen nord paa, som en Tidlang aldeles ikke mere kunde høres, igjen begyndte lidt over Kl. 5, sendte Undertegnede Lieutenant Schønheyder, der var kommen op paa Kirkebatteriet for at høre om Ordre, tilbage til Placementerne med Befaling, at ikke en Kanon maatte blive fornaglet eller et Placement forladt forinden udtrykkelig Ordre, men, inden Lieutenanten kunde naa ud til de mere fraliggende Placementer, saa vi fra Kirkebatteriet Besætningen til disse Placementer i fuldt Løb over Markerne ind imod Sønderborg. Det lykkedes at faa dem kaldt hen til Kirkebatteriet, og da erfarede vi, at Baadsagerbatteriet alt noget havde varet forladt fuldstændigt, at alt Infanteriet ligeledes var gaaet bort fra alle Løbegrave ved Placementerne, og at en Kapitain af Infanteriet havde beordret, at Kanonerne skulde fornagles og Artilleristerne løbe tilbage. Disse bleve nu samlede i Løbegraven ved Siden at Kirkebatteriet. Senere blev Kanonerne i de andre Placementer ogsaa fornaglede og disse forladte. Begge de 4 Pds. riflede Kanoner som vare paa Kirkebatteriet, bleve nu flyttede fra Batteriet og anbragte i Terrainet bag Krudtmagasinet og den høire Flanke har derfra at beskyde Terrainet mod Nord, dersom fjendtlige Tropper skulde vise sig der. Undertegnede begav sig derpaa hen til Møllebatteriet for at see, hvorledes det stod til der. Nede ved Løbegravene traf jeg Kapitain Vaupell, Bataillonskommandeur ved 10. Regiment, som meddelte mig, at han havde modtaget Ordre til at forlade Stillingen og paabegynde Retraiten, hvilket han havde udført, og samtidig dermed havde han sendt Underretning til Lieutenanterne Friis og Philip i Slottet og paa Møllebatteriet, hvorefter disse havde fornaglet Kanonerne og forladt Batteriet. Senere havde Kapitain Vaupell modtaget Befaling til atter at indtage Stillingen, da Fjendens Fremtrængen var standset. Han havde derfor sendt Ordonnantser ud for at stoppe Artilleristerne og kalde dem tilbage til Batterierne. Møllebatteriet og Placementerne Nr. 18 og 19 samt ved Skydebanerne fandt jeg alle forladte, og samtlige Kanoner efter den af Kapitaln Vaupell sendte Ordre fornaglede.
Da jeg fra disse Batterier kom tilbage til Sønderborg mødte jeg Kapitain Vaupells Adjutant, der meddelte mig at vor Retraite atter var i fuld Gang. Jeg begav mig da tilbage til Kirkebatteriet, og kort efter min Ankomst dertil, saa vi vor Infanteries Kjæde i fuld løb tilbage over den Høi, der ligger Nord for Sønderborg, lige bag Kirkebatteriet, og da vi samtidig dermed bleve stærkt beskudte af det fjendtlige Infanteri fra Terrainet bag Batteriet, var der intet andet tilbage at gjøre end ogsaa at fornagle Kanonerne og tiltræde Retraiten, idet vi, der ikke alene var uden Bedækning, men saavidt vi kunde see, aldeles ene tilbage i hele Byen, ikke kunde vente nogensomhelst bestemmende Resultat af en mulig Chargering med de to 4 Pds. riflede Kanoner, vi havde opstillet imod Nord, men derimod maatte vare aldeles sikre paa at blive fuldstændig afskaaren dersom vi opholdt os et øjeblik længere paa Batteriet. Dette skete lidt efter Kl. 6, og brændte det da i den Del af Byen, der ligger nede ved Vandet. Espingolerne, der vare opstillede paa Kirkebatteriet, vare allerede tidligere blevet kastet i en Brønd, og Affutagerne sønderslaaede. Paa Møllebatteriet havde Undertegnede bemærket, at der ud for Sønderskov laa nogle Kanonbaade, og det stod mig nu klart, at dersom der overhovedet skulde blive tale om, at vi kunne blive frelste, maatte det skee derved, at vi blevne tagne om Bord i dem, da Fjenden alt var langt forbi vor Retraitelinie til Søndermark. Efter at vi gjennem nogle Haver og Gaarde vare komne ud af Sønderborg bag Mølleby, dirigerede jeg Retraiten over Ladegaarden til Sønderskov, og da vi der kom ned til Stranden, var der allerede fra Kanonbandene sendt Joller ind imod Land for at tage os.
Vi vadede nu ud og blev indskibede. Foruden 6. Kompagni blev ogsaa her indskibede endeel forsprængte Infanterister af forskjellige Afdelinger, men forinden Indskibningen var tilende, havde Preusserne alt besat Skoven og beskjøde os, hvorved en Infanterist blev dræbt, ligesom vi ogsaa bleve beskudte fra det fjendtlige Batteri ved SneyGaard. Nogle Kardætskskud fra Kanonbaadene tvang Fjenden til at gaa tilbage, saa at det lykkedes at faa Alle ombord. Vi bleve da førte over til Kegenæs og ifølge Befaling fra Chefen for Transportvæsenet dersteds strax omskibede i Dampskibet Skirner for ved det at afgaa til Faaborg. To Gange gik Undertegnede i Land for om muligt at træffe Nogen af Artillerikommandoen og høre, om der skulde være anden Bestemnelse for os, men da jeg ingen kunne træffe, ansaa jeg det for rigtigst at lade Kompagniet blive ombord og ikke ved Udskibning og den senere paafølgende gjentagne Indskibning forøge de Vanskeligheder, der alt i Forveien vare der. Vi gik derpaa til Faaborg, vare den første Nat indkvarterede der og afmarcherede den 30. Juni til vore nuhavende Kantonnements i Millinge og Østerby. Lieutenant Philp var med endeel at sit Mandskab ogeaa kommen ombord ved Sønderborg og stødte til os paa Kegenas.
Lieutenant Fries var tidligere med sit Mandskab gaaet over Hørup til Kegenæs og stødte til os i Faaborg, ligesom Lieutenant Caspersen med Detachementet fra Mels.
Kompagniet havde ingen Saarede eller Døde ved Artillerikampen, men ved Retraiten maa Samme beklage at have mistet to flinke og paalidelige underofficerer, nemlig svensk frivillig Korporal, Gulberg, og Reservekorporal Andersen, og 23 Mand, hvorimellem norsk frivillig Andersen, der havde viist sig særdeles flink og modig under Kampen. Af de 23 Mand vare Størstedelen Sydslesvigere, om hvem det desværre maa formenes, at de have benyttet Leiligheden til at undvige, og det var under de Forhold en Umulighed at paase at ikke en enkelt Mand kunde blive tilbage.
Af Detachementet i Mels mangle midlertidig Korporal Boysen og 3 Konstabler, alle Slesvigere.

Millinge den 2. Juli 1864.

Hertel
Kapitain og Kompagnikommandeur.

Til Fæstningsartillerikommandoen paa Als!

Viser 2 emner.