1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Indberetning om kystbevogtning – major Gedde

Indberetning den 26. juni 1864 ved major Gedde om ordningen af kystbevogtningen langs Alssund.

Indberetning
Det 10. Infanteri Regiment.
Sønderborg Ladegaard den 26. Juni 1864.
I Henhold til Brigadens Ordre af Dags Eftermiddag undlader Regimentet ikke tjenstligen at indberette, at Kystbevogtningen af Alssunds venstre Fløi, i Henhold til de givne Instructioner er ordnet saaledes:
Højre Fløibataillon besætter Strækningen fra Baadsager Batteriet til den nærmeste Slugt Syd paa med et Kompagni, Strækningen fra fornævnte Slugt til Slugten Nord for Kirkebatteriet med eet Kompagni.
Bataillonens 2 andre Kompagnier tage Stilling som Reserve under Allarmeringstilfælde og fra Kl. 10 Aften til om Morgenen naar det bliver lyst i Kommunicationsgangene Syd for Baadsagergaarden.
Venstre Fløibataillon besætter Slottet og derværende Løbegrave med eet Kompagni; Strækningen fra Slottet til Slugten Nord for Kirkebatteriet med eet Kompagni.
Under Allarmering og fra Kl. 10 Aften til det bliver lyst om Morgenen tager 1¾ Kompagni Stilling som Reserve i Kommunicationsgangen i Idiotanstaltens Have. 4 Kompagni udstiller fra Sønderborg Ladegaard Observationsposter fra søndre Møllebatteri til Sønderskoven og bevogter Baune Nr. l.
I Allarmeringstilfælde vil Kommandeuren for højre Fløibataillon være at træffe ved Reserven og Kommandeuren for venstre Fløibataillon ved Slottet.
Endvidere indberettes tjenstligt at Regimentets Stabskvarteer er forbleven paa Sønderborg Ladegaard, Bataillonen i Stillingen paa. højre Fløi har Kvarteer i Christians Harbergs Gaard, Bataillonen i venstre Fløistilling paa Slottet.
Gedde
Major
pt. Regimentskommandeur.
Til
Den 6. Infanteri Brigade.