1864-Arkivet

over Fægtningen paa Als den 29. Juni 1864.

Ved Fægtningens Udbrud den 29. Juni 1864 stod Kompagniet med en Styrke af: 3 Officerer, 2 Officersaspiranter, 10 Underofficerer og 205 Underkorporaler og Menige ved Fiskebækgaard til Understøttelse for 8. Kompagni, der var opløst i Skyttegravene langsmed Alssund; tilhøire havde disee Kompagnier Forbindelse med med 3. og 7. Kompagni; tilvenstre med 2 Kompagnier af Regimentets første Bataillon. Da det Rygte kort efter Skydningens Begyndelse udbredte sig, at Fjenden havde forsøgt en Overgang, der var bleven afslaaet, lod Kompagniet sig ikke videre forurolige; saa meget mindre, som Regimentskommandeuren delte denne Anskuelse og gav Kompagniet Ordre til roligt at forblive i sin stilling. Den første Underretning om at dette forholdt sig anderledens, fik man af 3. Kompagni, der efter at have forladt sin Stilling ved Byggaard igjennem Kommunicationsgangen trak sig hen til 4. Kompagni. Samtidig med dette Kompagni indfandt Bataillonskammandeuren sig ved Fiskebækgaard. Han syntes mest tilbøjelig til at gjøre Front imod Fjenden fra Stedet hvor vi befandt os, men dette maatte opgives, da der fra Regimentskommandeuren indtraf Ordre til, at Regimentet skulde samle sig ved Engeshøi. Retraiten iværksattes da igjennem Kommmunicationsgangen i følgende Orden: 3., 7., 4. og 8. Kompagni.

Ankommen til Samlingsstedet, gjordes der Front mod Kjær By. Af Oberstlieurenant Myhre fik jeg Befaling til at blive staaende som Reserve for hele den øvrige Del af Regimentet, der sendtes fremad paa begge Sider af Kjær-Veien. Brigaden gav mig imidlertid kort efter ved en Ordonnantsofficer Ordre til at rykke frem ad denne Vei; ved Ringbækgaard maatte jeg dog standse, da jeg stødte paa 2 à 3 Delinger af 3. Kompagni, der stode der under Kapitain Klüwers Kommando. Her befandt ogsaa Regimentskommandeuren sig, hvem jeg meddelte den mig af Brigaden givne Ordre, og af hvem jeg udbad mig yderligere Ordre om, hvad jeg skulde foretage. Han bestemte, at jeg skulde blive staaende og holde Kompagniet samlet og fjernede sig dernæst i nordlig Retning, i hvilken Retning Major Rothe alt tidligere havde begivet sig. Tilligemed 3. Kompagni stod Kompagniet omtrent en 2 Time. Da lod Brigaden blæse “Retireer” til 5. Regiment; forskjellige Hobe af Skytter og sprængte Afdelinger passerede Kompagniet, Ilden sagtnede mærkelig i Fronten og ophørte næsten ganske i venstre Flanke; dette i Forbindelse med de Efterretninger, der vare bragte mig om 7. og 8. Kompagnis Skjæbne, bragte mig til den Slutning, at der var Fare for at blive omgaaet, og da Brigaden endnu en Gang lod blæse “5. Regiement, Retireer” trak jeg mig atter tilbage i Retning mod Engeshøi, efterfulgt af det umiddelbart foran staaende 3. Kompagni, der valgte en mere sydlig Retning. Medens jeg søgte at orientere mig for at vinde Klarhed over hvilken Front jeg skulde give den Skyttekjæde, som jeg agtede at udsende, viste Komrnandeuren for l. Bataillon, Kapitain Hammer sig. Da han var 4. Kompagnis egentlige Chef, og da jeg antog, at han bestandig havde opholdt sig i første Linie, maatte have det bedste Syn over Sagerne, anmodede jeg ham om at tage mig under sin directe Kommando og omsider drage Kompagniet ud af den uvirksomhed, der hidtil havde været det anviist. Kapitainen befalede mig da at gaa tilbage til en Øst for Engeshøi beliggende Bakke og der placere to Delinger med Front mod Vest. Dette Hverv gav jeg Lieutenanterne Feilberg og Leth, men da de ikke opnaaede Forbindelse til nogen af Siderne, udsendte jeg for at opnaa dette øiemed endnu en Deling under Kommandeersergeant Erlandsen i venstre Flanke, hvilket jeg skjønnede at være den mest truede. Kommandeersergeanten kom ogsaa i Forbindelse med 10. Regiment, men lod sig af dette, der paa dette Tidspunkt befandt sig i fuld Tilbagegang, forlede til at følge Strømmen, saa at Kompagniet ikke kom til at drage nogen Nytte af denne Deling. Efterat de resterende Delinger i denne Stilling og en noget længere tilbage havde opholdt Fjenden saa længe, at det kunde antages, at Regimentet var i Sikkerhed, eftersom ingen flere Afdelinger deraf trak sig igjennem Kompagniet, gav Kapitain Hammer mig Ordre til at inddrage Skyttekjæden, der ikke længere trængtes af Fjenden. Kompagniet, der var blevet yderligere svækket, ved at Lieutenant Leth ved den sidste Forandring af Stilling havde med halvdelen af sin Deling trukket sig til venstre af de brændende Barakker og i Følge med nogle forsprængte Afdelinger havde forvildet sig ad Høruphav til, opløstes nu efter Kapitainens Ordre i en Bagtrop og to mindre Troppe.

Disse havde dog ingen Engagement med Fjenden, der vel en Tid fulgte os, men i Afstand. Imellem Hørup By og Maibøll stødte vi paa 18. Regiment, der overtog Dækningen af Retraiten, hvorfor Sikkringsdelene inddroges og Kompagniet fortsatte, efterat Regimentet var railleret i Forbindelse med de øvrige Kompagnier Marchen til Kegenæs.

Skjøndt Kompagniets Andel i denne Kamp ikke har været stor, er der dog tilstrækkelig Anledning til at fremhæve Lieutenant Feilberg og Officersaspirant Nielsen for, den Uforsagthed og den Besindighed, hvormed de førte deres Skytter, saa at disse ikke reves med af de vigende Afdelinger. Heller ikke i Underklasserne har det skortet paa Mod og Dygtighed, men Navnene ere gaaet mig af glemme, og af den i sin Tid gjorte Indstilling har jeg ingen Afskrift. Dog skal jeg tillade mig exempelviis at anføre, at Underkorporal R. Madsen, skjøndt saaret, vedblev at deltage i Fægtningen til dens Ophør. 

Underkorporal H. Kaare

Menig N. C. Rasmussen

Korporal J. C. Hansen

Undkpl. R. Madsen

Menig R. Petersen (fangen)

Menig H. Hansen

Menig N. Hansen

Secondlieutenant Leth

Underkorporal M. Hansen, Banke

Underkorporal Chr. Andersen

Menig L. Christensen

Menig P. C. Svendsen

Menig H. Nielsen

Menig L. Hansen

Menig N. O. Holm

Menig J. Bøtel

Menig N. Chr. Hansen.

Odense den 22. Januar 1868.

E. V. Ørum
Premierlieutenant.