1864-Arkivet

Natten mellem den 28. og 29. Juni stod Kompagniet som Reserve for 5. Regiments høite Fløi i Kommunicationsgangen, tæt vest for den afbrændte “Byggegaand”, faa Hundrede Alen Syd for Kjærvig, og med en Styrke af 4 Officerer, 11 Underofficerer (deraf 2 Officersaspiranter), 3 Spillemænd, 18 Underkorporaler og 174 Menige. Foran Kompagniet – i Løbegraven- stod 7. Kompagni, Premierlieutenant Nielsen.

3. Kompagni laa i Kommunicationsgangen, i Række og Geled, Føreren ved Folkene, alle indsvøbte i Kapperne. Jeg selv, der var vaagen og gik op og ned langs med Gangen, hørte kort efter Kl. 2 enkelte Geværskud ved 4. Regiment, og et øieblik efter rullede Geværilden uafbrudt, samtidig begyndte en overordentlig heftig Kanonade fra begge Sider af Sundet, og mange Granater slog ogsaa ned Syd for Kjærvig, navnlig i den afbrændte “Bygegaard”, og i Brystværnet foran Kompagniet. Ved det første Skud kommanderede jeg “Til Gevær” og “Kapperne oprullede” og faa Minutter stod Kompagniet kampberedt, hvor det havde ligget.

Kort Tid efter ankom saavel Regimentskommandeuren som Bataillonskommandeuren ved Kompagniet.

Tiden indtil Kl. 3 gik hen med Uvished om hvorvidt Fjendens Angreb var lykkedes eller ikke; noget Bestemt kunde ikke sees, dog saaes forskjellige Gjenstande at flyde paa Sundet, som lignede afbrudte Stykker af en Pontonbro, og vore Tropers Skydning fra Arnkilsøre Skov, samt senere den uafbrudte Passage af enkelte folk forbi et Hul i Løbegraven Nord for Kjærvig, i Retning af Kjær, varslede ilde. Kl. omtrent 3 hørtes en dump Skydning fra Søen fra vore Skibe, og omtrent Kl. 3 saas en Linie Tropper at rykke frem over Hørhave Marker i Retning af Kjær; nu kunde disse kjendes at være preussisk Infanteri. Kort Tid efter modtog Kompagniet af Bataillonskommandeuren Ordre til at afmarchere langs med Kommunicationsgangen til “Engeshøi”, hvor Regimentet skulde skulde samles. Afmarchen skete saaledes: forrest 3. Kompagni, derefter troer jeg, endel af 7. Kompagni, saa 4. Kompagni, der havde staaet i Reserve ved Fiskebækgaarden, derefter 8. Kompagni. Ved et af Hegnene tæt ved Gaarden “Ringbæk” (jeg troer at det var Hegnet mellem Ringbæk og Lingegaard) gik Kompagniet i Rodemarche og mod Rønhave-Sønderborgveien. Idet jeg kom ud paa Veien rykkede l. Kompagni – Premierlieutenant Stenor – frem ad Veien i nordlig Retning, og jeg fik strax her den Ordre: “at rykke frem mod Nord; thi, blev der tilføiet, Regimentet havde faaet den Opgave at kaste Fjendens højre Fløi hans venstre Fløj var kastet af 3. og 18. Regiment”. Umiddelbart efter 1. Kompagni lod jeg 3. Kompagni springe ind paa Veien og fulgte tæt bag efter l. Kompagni, tildels i Løb. Nogen speciel Ordre med Hensyn til Fægtningsliniens Formering erholdt jeg ikke, jeg antog dengang at denne senere vilde blive given, og at Situationen var saaledes, at det fremfor alt galt om hurtigt at komme fremad mod Nord. Kompagniet fulgte 1. Kompagni henimod Frydendal, da. hørte jeg aldeles tydeligt, lige i venstre Flanke, Kommandoordet: “Vorwärtz”, og paa samme Tid sloge Kuglerne ind i Kompagniet. 1. Kompagni kastede en Del af sin Styrke ind tilvenstre og fortsatte Bevægelsen fremad; og i samme øjeblik gav jeg Lieutenant Akerhjelm, der førte 1. Deling, Ordre til at rykke ind tilvenstre og dække Kompagniets Flanke under Fremrykningen; med Resten af Kompagniet rykkede jeg videre efter 1. Kompagni. Da Fjendens Ild i min venstre Flanke bestandig tiltog, sendte jeg Lieutenant Jacobsen med 2. Deling bagefter Lieutenant Åkerhjelm, med Ordre til, at understøtte 1. Deling.

Det maa have været paa denne Tid at 7. og 8. Kompagni bleve udsendte i min venstre Flanke, men jeg vidste dengang intet om disse Kompagnier, og jeg var bestandig i den Tro, at 3. Kompagni havde venstre Fløi. Ligeledes var jeg uvidende om, at da l. Kompagni og 3. Kompagni angreb paa Veien, da var 5. Kompagni af 1. Bataillon allerede foran paa Veien, og 6. Kompagni tilhøire af Veien. Der blev nu signaliceret: “5. Regiment, attaker!” som jeg troer fra Brigadekommandeuren, der saaes holdende paa Baunebakken ved Engeshøi. Jeg lod signalisere til min Fløi: “3. Kompagni Venstre Fløi! Attaker!” og derefter gik hele Kompagniet frem i Løb de to Delinger (de havde begge formeret tæt Kjæde, 2. Deling tilhøire af 1. Deling, denne tilbagetrukken) tilvenstre af Veien, Resten paa Veien, 1. Kompagni gik ind tilvenstre paa veien.

Avanceringen var kun kort, mine 2 Delinger naaede ikke op i Høide med 1. Kompagni, og jeg fik ikke min Bestemmelse udført, at lade 2. Kompagni yderligere støtte venstre Fløj ved at trække det ind tilvenstre af Veien; thi 1. Kompagni blev kastet og dets Skytter bleve blandede ind i mine avancerende Skytter; endel af l. Kompagni kastedes med Voldsomhed tilbage paa 2. Halvkompagni paa Veien og passerede dette, endel af 1. Kompagni i Forbindelse med mine 2 Delinger besatte Frydendal og de omliggende Hegn; jeg selv forblev paa Veien for at fastholde Halvkompagniet og for at forhindre at det blev reven med i Retraiten. 7. Kompagni skal den gang have været paa venstre Fløi af mine Skytter. Efter en meget heftig Geværild, og Granatild fra Sundeved-Siden, stormede Fjenden Frydendal og tog den; jeg gik da med Kompagniet over Veiens vestlige Hegn mod Fjenden, bestemt paa at assistere mine Skytter, men gik dog selv først ud paa Veien for at anmode 4. Kompagni, der tidligere havde staaet bag mig paa Veien, som Reserve – om frem for alt at holde Veien. Men 4. Kompagni var der ikke, og overhovedet saaes ingen ordnede Afdelinger bagved mig paa Veien. Jeg maatte nu under disse Omstændigheder anse det for min Opgave at forsvare Veien, der var Fjendens Operationslinie mod Sønderborg, og trak derfor atter kompagniet ud paa Veien, samt placerede det Øst for Ringbæk, dels bestrygende Veien dels Terrainet øst for veien, med skraat Anslag fordi Preusserne saas der (formentlig da 5. og 6. Kompagni foretog en Frontforandring). Af mine Skytter blev omtrent ½ Deling tagen i Frydendal, omtrent ½ Deling forenede sig med Kompagniet, omtrent 1 Deling besatte Møllestedgaards Batteri. Under disse Bevægelser blev Kompagniet beskudt i begge Flanker og i Fronten; her paa Veien, saaes bestandig Spidsen af en preussisk Kolonne, der fulgte, uden at trænge paa. For at komme i Forbindelse med de Østligere kæmpende Tropper af Regimentet, lod jeg Kommandeersergeant Nielsen med 4. Deling formere Kjæde langs Hegnet Nord for Engeshøi, 5. og 6. Kompagni havde da Stillingen, paa Kroquiet mrkt. (b-b) Fjenden var nu saa langt mod Syd (i Kommunucationsgangen) og Ilden tildels i Ryggen, saa følelig at jeg maatte lade Kolonnen gaa tilbage til Engeshøi, følgende Regimentets Frontforandring, men hvad jeg havde befrygtet, skete ogsaa strax, Fjenden besatte Ringbæk, og afskar Størstedelen af mine Skytter, hvilket saa meget mere blev uundgaaeligt, som Regimentets Retraite fortsattes i sydøstlig Retning, hvilken bevægelse jeg fulgte. 4. Deling gik igjennem 5. og 6. Kompagni og meldte sig ved Humlehøi; med de 1½ Deling jeg havde samlet, fulgte jeg Kolonneveien over Baunebakken (her blev jeg optaget af en Skyttekjæde, jer erindre ej mere, af hvilken Afdeling) til Staalbjerggaard, Humleøi og Sundsmark Barakker. Faa denne Del af Retraiten var jeg bestandig paa venstre Fløj af 4. Kompagni, men uden Forbindelse tilvenstre (med 2. Komp.) Da Fjenden atter trængte stærkt paa ved Humlehøi, besluttede jeg, efter Samraad med mine Lieutenanter (begge Delingsførerne for de sprængte og fangne Afdelinger vare komne tilbage til Kompagniet) at tænde Ild paa Barakleiren. Mine Grunde vare: at Barakkernes Brand utvivlsomt vilde dække og skjule Kompagniets, og i det Hele taget, Regimentets Retraite, fordi vi da ikke mere kunde sees fra Møllebakkerne; at Branden vilde forhindre Fjenden fra at sende Artilleri frem – vi havde seet fjendtligt Artilleri paa Rønhaveveien – at Leiren ikke turde falde i Fjendens Hænder. Jeg antog desuden at vi vare de sidste Tropper der passerede, og at øen var tabt.

Efterat Kompagniet, nu omtrent 100 Mand stærkt, var kommen ud Øst for Barakkerne, var Regimentet i Marche mod Sundsmark; jeg antog det derfor rettert at følge Kolonneveien, der, Nord for Sundsmark, forte mod Sønderskovens nordlige Spids Fægtningen var, for 3. Kompagnies Vedkommende endt og da Fjenden formedelst Høgen ei kunde see Kolonnen, bleve vi eiheller uroliget af Fjendens Artilleri paa Sønderborg Møllebakker; han kastede sine Granater mod Sundsmark. Da Kompagniet var ankommet til Sønderskovens nordlige Spids, lod jeg 3. Deling besætte Skovranden og gjorde Holdt. Men da Skydningen ved Vollerup atter begyndte, og ingen danske Tropper saaes tilhøire af Kompagniet, gik jeg igjennem den smalle Skovstrimmel for at se om Regimentet havde passeret Skoven og søgte ved en udsendt Patrouille Forbindelse til venstre. Jeg saa strax Regimentet øst for Skoven i Marche paa Kolonneveien fra Sundsmark til Lambjergskov (denne Vei forenede sig strax øst for Skoven med den Kolonnevei, jeg havde fulgt). Jeg inddrog da mine Skytter, hvis Stilling blev indtaget af Regimentets Arrieregarde og meldte mig med Kompagniet til Bataillonskommandeuren.

Sluttelig tillader jeg mig at bemærke, at naa Saamange (53) af de Menige bleve fangne, da maa Grunden væsentligst søges deri, at mange af Folkene vare Rekrutter, der vare første Gang i Ilden, og som strax efter at være udsendte som Skytter blevne beskudte i Flanke og Ryg; i en middelmaadig Førelse – begge Delingsførerne vare meget unge og uøvede – en Omstændighed jeg søgte at bøde paa ved en saa meget bedre Besætning af Underbefalingsmænd. Men 1 Halvdelingsfører blev skudt og 1 saaret, og 2 bleve fangne ved Møllestedgaard. Endeligt var det uheldigt, at jeg selv personligt ikke turde fjerne mig fra Veien, efterat Regimentets Reserve havde faaet en anden Anvendelse.

Kompagniets Tab var: 1 Officersaspirant, 1 Underofficer, 12 Menige (heraf indbefattet de af Saar senere døde); Saarede: i Underofficer, i Spillemand, 10 Menige; Fangne: 1 Officer-Asp., 1 Underofficer, 4 Underkorporaler, 53 Menige. Størstedelen af de Døde og Saarede fandtes i de to Delinger, der var paa Veien; alle de Fangne i de 2 Delinger, der vare opløste som Skytter.

Det var ikke muligt at bringe Saarede tilbage; Kompagniets ene Ambulancesoldat blev saaret, og jeg indsatte da en Pioner paa hans Plads. Da de bar en Saaret tilbage, men intetsteds forefandt Vogne til Saaredes Transport, gik de videre med ham til Høruphav, hvor de bleve fangne (opført mellem de 53).

Odense den 18. Januar 1868.

Klüwer

Kapitain og Chef for 26. Batls.1. Kp.