1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

7. Kompagni – premierløjtnant Nielsen

Rapport ved kompagnikommandør premierløjtnant Niels Tønne Nielsen vedrørende 5. Regiments 7. Kompagnis deltagelse i kampen den 29. juni 1864. Rapporten er først skrevet i januar 1868. Premierløjtnant Nielsen blev taget til fange under kampen.

Rapport
over 5. Regiments 7. Kompagnies Deltagelse
i Fægtningen paa Als den 29. Juni 1864.
Natten mellem den 28. og 29. Juni 1864 stod 5. Regiments 7. Kompagni i Løbegraven mellem Kjærvig og Flankebatteriet, den højre Fløi til Kjærvig. I Løbet af Natten vexledes Skud mellem de fjendtlige Batterier paa Sundevedsiden og Batterierne paa Kjær Halvø, men ellers observeredes intet usædvanligt, indtil omtrent Kl. 2 Morgen. Ved denne Tid aabnedes pludselig en heftig Ild fra samtlige Batterier paa Sundevedsiden og navnlig fra Sandbjerg Skov, medens der paa Sundet mellem Sandbjergskov og Als saaes Glimtene af en meget heftig Geværild, der besvaredes fra Kysten af Als. Uagtet Mørket ikke tillod at skimte andet end Ilden, gjorde dennes Retning det dog utvivlsomt, at der foretoges en Overgang i Baade. Der afsendtes Melding til Bataillonskommandeuren, Major Rothe.
Kompagniet havde Ordre til at antænde den ved dens højre Fløj anbragte Baune, naar andre Bauner saaes at brænde, eller naar Kompagniets Stilling blev angrebet. Der saaes ingen Bauner at brænde mellem Kjærvig og Arnkilsøre, men overbeviist om, at en Overgang virkelig blev forsøgt, gaves der Ordre til at antænde Baunen. Dette lykkedes ikke strax, da Vindlyset ikke vilde tænde; efter nogle forgæves Forsøg antændtes Høsignalet og ved Hjælp af dette Baunen. Der maa være medgaaet 15 Minutter fra Skydningen observeredes og indtil Faunen var i Brand. Omtrent Kl. 2½ var Major Rothe tilstede ved Kompagniet, Skydningen var da ophørt, den hørtes i det mindste ikke. Da det var blevet saa lyst, at den ligeoverfor liggende Kyst fuldstændig kunde overskues og ingen Bevægelse der iagttages, inddroges efter tidligere Bestemmelser Halvdelen af Kompagniet fra Løbegraven og sattes i Reserve bag samme. Regimentskommandeuren, Major Mutere var imidlertid ogsaa ankommen til Kompagniet. I nogen Tid saaes og hørtes aldeles Intet paa den nordlige Side af Kjærvig. Det første der observeredes vare nogle forsprængte Afdelinger af 4. Regiment der søgte syd paa. Kort efter saaes preussiske Afdelinger under Fremrykning og samtidig indløb Ordre fra Brigaden, at 5. Regiment skulde trække sig tilbage til Engeshøi. Da Kompagniet havde modtaget denne Ordre, af Bataillonskommandeuren, inddroges Besætningen fra Løbegraven og Kompagniet samledes i Kommunicationsgangene, ad hvilken der marcheredes syd paa og derpaa mod Øst langs det Gjærde, der tæt foran Lindegaard fører til Kjærveien. Kort efter Ankomsten til denne hørtes Signalet: “5. Regiment avanceer”. Medens 3. Kompagni avancerede ad Veien rykkede 7. Kompagni frem over Ringbæk til Møllestedgaard. Under denne Fremrykning blev Kompagniet allerede beskudt af fjendtlige Afdelinger, der passerede Syd paa mellem Kornmunicationsgangene og Sundet. Da Kompagniets venstre Fløj ingen Forbindelse havde, idet at 8. Kompagni, der var udsendt til Venstre allerede tidligere havde gjort Front mod Kommunicationsgangen, antoges en yderligere Fremrykning under disse Omstændigheder ikke tilraadeligt og Møllestedgaard holdtes derfor besat med 4. Deling og en Deling af 3. Kompagni, med hvilken der holdtes Forbindelse til Høire, medens det sydvest for Gaarden løbende Hegn holdtes besat af 2. Deling.
Fjenden, der hidtil paa venstre Fløj kun havde avanceret mellem Sundet og Kommunicationsgangen rykkede nu ogsaa frem gjennem denne og fra Sundet mod denne. For at sikkre den venstre Flanke rykkede Reserven nu frem mod Kommunicationsgangen og lykkedes det ogsaa at kaste Fjenden ud af denne. Medens denne Bevægelse foretoges avancerede Fjenden fra Frydendal mod Møllestedgaard. Ved den høire Fløi var Forbindelsen med 3. Kompagni imidlertid gaaet tabt, og da jeg naaede Veien saa jeg Grunden, idet en fjendtlig Kolonne, for hvilken det maa have trukket sig tilbage, at denne var naaet lige til Gaarden. At denne tilbagegaaende Bevægelse ikke var bleven fulgt, og at den høire Fløideling ikke havde observeret denne Kolonnes Fremrykning, maa dels tilskrives de tætte Hegn, der kun tillade en meget begrænset Udsigt, dels den Omstændighed at Delingens Fører, Lieutenant Petersen var falden. Jeg kommanderede nu “tilbage”, men den fjendtlige Kolonne, der havde sat sig i Løb, afskar Retraiten over Kjærveien. Størstedelen af Delingen, der ikke hurtigt nok var kommen ud af Gaarden og Haven men vare taget her, thi kun en mindre Del fulgte mig, da jeg forsøgte at komme bort over Ringbæk, der syntes den eneste Udvei. Medens dette passerede paa høire Fløi, havde Fjenden pludseligt med en betydelig Styrke overvældet 1. og 3. Deling paa venstre Fløi, dels kastet disse, dels taget dem tilfange og derefter udbredt sig langs Hegnene, der fra Kommunicationsgangen føre til Ringbæk, og saaledes ogsaa afskaaren Retraiten der, da jeg ankom dertil med den Del af 4. Deling som havde fulgt mig. Kun 2. Deling lykkedes det tildels at komme bort, idet denne, der stod til Venstre og noget tilbage for 4. Deling strax trak sig tilbage da Angrebet skete paa venstre Fløj og saaledes kunde passere de bagved løbende Hegn, forinden Fjenden havde udbredt sig langs disse.
Styrken den 29. Juni 1864:
4 Off., 2 Officersasp., 10 Underoff., 3 Spillemd., 18 Undkpl. og 182 Menige.
Tabet:
Faldne: 1 Off., 2 Menige.
Saarede: 1 Spillemd. 6 Menige.
Fangen:
Saaret: 1 Off. 1 Off asp. 84 Menige.
Usaaret: 2 Off., 1 Off.asp., 8 Uoff., 12 Undkpl., 129 Mening
1. Deling: Secondlieutenant Schaarup
2. Deling: Midlert. Kom. Sgt. Erlandsen
3. Deling: Secondlieutenant Schleppegrell
4. Deling: Secondlieutenant Petersen.
Nyborg den 23. Januar 1868.
N. T. Nielsen
Premierlieutenant i 25. Bataillon.