1864-Arkivet

Natten mellem den 28. og 29. Juni stod Kompagniet i Kommunicationsgraven som Reserve bag Regimentets 1. Kompagni med en Styrke af 4 Officerer, 2 Officersaspiranter, 8 Underofficerer, 2 Spillemænd, 18 Underkorporaler og 172 Menige.

Da der omtrent Kl. 2 hørtes en heftig Skydning ved Arnkilsøre, lod jeg strax Kompagniet træde til Gevær. Kort efter ankom Regimentskommandeuren, Oberstlieutenant Mühre, og gav Ordre til at Kompagniet skulde forblive i sin Stilling, men stadig holdes parat til Afmarche.

Omtrent Kl. 3 modtog jeg fra Regimentskommandeuren Ordre til, saa forsigtig som muligt at trække Kompagniet tilbage til Veien, der fra Sønderborg forbi Engeshøi fører til Kjær, hvilken Ordre strax udførtes saaledes, at Kompagniet derefter kom til at staa samlet paa en Mark ved den nævnte Vei lidt sydøst for Gaarden Frydendal. Til denne stilling ankom kort efter ogsaa Regimentets 6. kompagni og Bataillonskommandeuren, Kapitain Hammer, som strax overtog Kommandoen over begge Kompagnier. Nogle øieblikke ankom Brigadeadjutanten, Premierlieutenant Kranold, og meddelte, at Fjenden allerede var i Kjær, hvorefter Bataillonskommandeuren strax gav 5. Kompagni Ordre til at rykke frem ad Veien imod nævnte By, holde Forbindelse med 6. Kompagni, der samtidig sendtes frem i Terrainet øst for Veien, og om muligt kaste Fjenden tilbage. Fremrykningen, der foretoges med en Deling foran paa hver Side af Veien, udførtes i Begyndelsen uden Modstand, men det varede ikke længe inden Fjenden aabnede en saa heftig Ild mod Kompagniet, at dette uvilkaarligt standsede. Denne Standsning benyttedes til at paasætte Bajonetten. Derefter rykkede jeg med Kompagnireserven frem til Kjæden og foretog med hele Kompagniet et Stormløb mod Fjenden, der stod paa det Sted, hvor Veien Nord for Lykkegaard deler sig til Kjær og Rønhave, og det lykkedes ogsaa for et øieblik at fordrive ham fra denne Stilling, men omtrent samtidig hermed blev Kompagniet angrebet af overlegne fjendtlige Afdelinger i Fronten og bagfra i venstre Flanke, og jeg maatte derfor give Ordre til Tilbagegang, der under en voldsom Beskydning strax paabegyndtes og fortsattes indtil Kompagniet havde naaet et Hegn, der løber c. 800 Alen Syd for den af Fjenden besatte Stilling. Kompagniet fik ved denne Leilighed en Deel saarede og mistede desuden en hel Sektion, som i Terrainet vest for vejen blev omringet og fanget i en Rugmark. Kort efter at kompagniet igjen var ordnet blev der blæst: “5. Regiment; Gaa paa” og strax derefter foretoges en ny Fremrykning, der ligesom første Gang endte med, at vi maatte trække os tilbage bag det betegnede Hegn, uagtet l. Kompagni denne Gang deltog i Bevægelsen i Terrainet vest for veien. Paa dette Stadium vare 2 Delingsførere, Secondlieutenant Rasmussen og Sergent Søbye, omtrent Halvdelen af Underofficererne og en ikke ubetydelig Del af Menige faldne, saarede eller fangne.

Om Kompagniets øvrige Deeltagelse i Kampen kan jeg ikke give nogen Oplysning, da jeg selv paa denne Tid, som Følge af et ved den første Fremrykning erholdt Saar, var saa udmattet, at jeg maatte afgive Kommandoen over Kompagniet til Secondlieutenant Paus.

Det samlede Tab ved Kompagniet den 29. Juni var:

                            Officerer   Offasp.   Underoff.   Spillem.   Undkpl.   Menige

Døde                                         1                                                        9

Saarede                      1                            3                             2         13

Saarede og fangne       1                                                                     15

Fangne                                                     1               1            2         23

I alt                            2              1             4               1            4         60

I den Hensigt at lade mig forbinde gik jeg til Barakkerne ved Sundsmark, men da jeg her fandt et stort Antal Saarede, der ventede paa det samme, saa opgav jeg dette Ønske og besluttede at gaae til Høruphav. Da jeg var kommen igjennem Sundsmark fik jeg imidlertid saa ondt, at jeg maatte sætte mig ned, men da jeg havde hvilet lidt og drukket noget Brændevin og Mælk, som en Bondekone bragte mig, kom jeg atter til Kræfter. Medens jeg sad her kom en hel Deel mindre Hobe af 5. Regirnent og enkelte af 10. Regiment, som enten foregav enten ikke at kunne finde deres Afdelinger, eller at disse vare helt sprængte. De første af dem beordrede jeg til igjen at gaa frem foran Sundsmark, hvor Fægtningen dengang tilsyneladende var staaende, men da Antallet stadig tiltog og jeg paa Skydningen kunde høre, at vore derværende Afdelinger gik tilbage, standsede og ordnede jeg dem bag nogle Hegn imellem Sundsmark og Sønderskoven. Den saaledes samlede Styrke beløb sig efter kort Tid til; 3 Lieutenanter, 5 á 6 Underofficerer og c. 130 Mand, som jeg inddelte i 3 Delinger. Før jeg endnu var færdig med denne Inddeling kom Brigadekommandeuren, Oberst Bülow, og gav mig Ordre til med mit Kompagni under den videre Tilbagegang at holde Forbindelse mellem 5. og 10. Regiment. Efterat have gjort Obersten opmærksom paa min egen Tilstand og hvad det var for en Styrke, der her var samlet, sendte jeg en Patrouille til hver Side for at indhente bestemt Oplysning om, hvor langt 5. og 10. Regiment var gaaet tilbage. Den til højre udsendte Patrouille kom kort efter tilbage og meldte, at 5. Regiment trak sig rask tilbage Nord om Sundsmark, hvorimod den til venstre Side udsendte Patrouille noget senere kom tilbage og meldte, at den ikke havde seet noget til 10. Regiment.

Da jeg saavel heraf, som af Skydningens fuldstændige Ophør sluttede, at dette Regiment allerede var gaaet ind i Sønderskoven,gav jeg Ordre til Tilbagegang i Retning af Klintinge; under Bevægelsen vare de to Delinger opløste i Kjæde, og den ene Deling samlet som Reserve bag Midten. Umiddelbart efter at denne var begyndt kom en ridende Ordonnants fra Brigadekammandeuren, der bragte mig Underretning om, at 5. og 10. Regiment vare gaaede tilbage, og Ordre til, at jeg selv strax skulde gaae tilbage til Hørup Hav, men vogte mig for at komme for nær til Stranden inde i Skoven. Da jeg var kommet noget ind i Sønderskoven modtog jeg fra venstre Fløi Melding om, at der nu var Forbindelse med 10. Regiment, men da jeg selv kom hen for at overbevise mig om Rigtigheden af denne Melding, fandt jeg kun en Afdeling paa 18 til 20 Mand, som Lieutenant Meidel førte tilbage ad den Vei, der fra Ladegaarden føre forbi Overførsterboligen. Lieutenanten, der under den videre Tilbagegang, fulgte mit Kommando, var dengang i Nærheden af sidstnævnte Sted. Han udtalte bestemt, at 10. Regiment var igjennem Skoven. Efterat have passeret Klintinge modtog jeg Melding om, at høire Fløi allerede ved Sønderskoven havde tabt Forbindelsen med 5. Regiment, hvorfor jeg gav Ordre til at det hele skulde trække sig mere sammen og henimod Lambjerg Indtægt, hvilken Skov derefter passeredes med den største Del af Styrken samlet paa Veien. I denne Skov modtog jeg ved en ridende Ordonnants, der var afsendt af Kapitain Meldahl, Ordre til at paaskynde Marchen til Hørup Hav, hvilket ogsaa skete. Hidtil havde jeg hverken set Fjenden, eller hørt noget, er tydede hen paa hans Nærværelse, men da vi vare omtrent midt i Lambjerg Indtægt opdagede jeg, at en fjendtlig Afdeling fulgte os, i en Afstand af henved 800 Alen, dog uden i nogensomhelst Henseende at forurolige os, hvorfor ogsaa Marchen uafbrudt fortsattes mod Hørup Hav, hvor jeg antog at 10. Regiment havde taget Stilling for at optage os.

Jeg blev imidlertid snart overbevist om, at dette ikke var Tilfældet, thi ligesom jeg havde passeret det ved Udskibningsbroen værende Bræddeskur, der var indrettet til Beværtningslokale, blev jeg pludselig beskudt fra de østligste Bygninger i Hørup Hav og fra det nordøstlige Hjørne af Lambjergskov. Denne uventede Beskydning bevirkede, at en Deel af min Styrke kastede sig ned bag en lille Forhøining tæt øst for det nævte Bræddeskur og Resten langs Jordvolden ind til den Mark, der havde æret benyttet til Holdeplads for Vogne. Situationen var ikke behagelig, da jeg saaledes pludselig saa mig indesluttet imellem Fjenden og Vandet, men jeg besluttede dog strax at gjøre et Forsøg paa at komme bort langs Straden hvor Fjenden endnu kun havde posteret nogle enkelte Roder. Jeg meddelte øieblikkelig Mandskabet denne Beslutning og gav Ordre til at Alle naar jeg gav Signal dertil, skulde samle sig nedenfor Skænten. 

Signalet blev givet og tilsyneladen kom ogsa alle de Tilstedeværende over Veien, og ned ad Skrænten, men da vi i samme Øieblik bleve beskudte fra en lille Høi tæt Vest for Bræddeskuret, kastede henved en Tredjedel af Styrken Geværer og Tornystre og krøb ind under nogle derstaaende Bræddestabler, hvorfra det ikke var muligt at drive dem ud, uagtet Lieutenant Meidel, Kommandeersergeant Svendsen og jeg selv gjorde forskjellige Forsøg i denne Retning.

Ved denne Lejlighed gjorde jeg ogsaa den ubehagelige Opdagelse,at Secondlieutenanterne Voigt, Müller og Leth ikke vare komne med ned ad Skrænten, men Forholdene vare saaledes, at der hverken var Tid til at anstille Undersøgelser eller vente, og jeg gav derfor Ordre til at paabegynde Bevægelsen langs Stranden. Da de ved Skrænten stormende Preussere trak sig bort, efterat de uden Virkning havde afskudt deres Geværer gik denne i Begyndelsen heldig, men da Fjenden, før vi endnu vare komne forbi Høruphav, begyndte at beskyde os, først med Kardætsker og senere med Granater, fra 2 bag Skrænten øst for Lambjerg Indtægt opkjørte Kanoner og Adskillige derved saaredes, saa ophørte næsten al Kommando, idet Styrken derved spredtes og Alle begyndte at løbe saa hurtigt det var dem muligt, og dette vedvarede til vi vare komne i Høide med Majbølgaard, hvor Lieutenant Meidel og jeg igjen fik stoppet og samlet 3 Underkorporaler og c. 35 Mand. Sidstnævnte Beskydning bragte os den Fordel, at en fra Hørup Hav fremsendt fjendtlig Afdeling ikke turde nærme sig Skrænten og efter kort Tid vare ophørte med Forfølgelsen. Fra Majbølgaard fortsattes Tilbagegangen uhindret til Kainæs, hvor jeg ankom i aldeles udmattet Tilstand med den sidst samlede Styrke.

Snertinge

Premierlieutenant og pt. Kompagnikomm.

Til
Det 5. Infanteri Regiment.