1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

2. Bataljon – major Rothe

Rapport ved bataljonskommandør major Andreas Bjørn Rothe vedrørende 5. Regiments 2. Bataljons deltagelse i kampen den 29. juni 1864.

Rapport
over 5. Infanteri Regiments 2. Bataillons Deltagelse
i Fægtningen paa Als den 29. Juni 1864.
5. Regiments 2. Bataillon besatte den 28. Juni om Aftenen Stillingen langs Alssund fra Kjærvig til Surlykkebatteriet, nemlig 7. Kompagni, (Premierlieutenant Nielsen) i Løbegraven fra Kjærvig til Kjærvig Batteri og 8. Kompagni (Premierlieutenant Satterup) fra dette til Surlykke-batteriet. Som Piket stode 3. Kompagni (Kapitain Kluver) i Kommunicationsgangen ved Byggegaard og 4. Kompagni (Premierlieutenant Brum) ved Fiskebækgaard.
Medens jeg omtrent Kl. 2 opholdt mig ved en af de nordligste Gaarde i Kjær By hørtes meget stærk Skydning i nordlig Retning hvorfor jeg, for bedre at kunne see hvad der foregik, strax begav mig til Pikettet ved Byggegaard hvor ogsaa Regimentskommandeuren, Oberstlieutenant Myhre, snart kom tilstede. Den stærke Skydning var imidlertid ophørt, men det var endnu ikke tilstrækkeligt lyst, ligesom ogsaa Terrainet hindrede i at komme til Overblik over hvad der foregik mod Nord, først Kl. mellem 3 og 4 saaes Afdelinger, som skønnedes at være preussisk Infanteri bevæge sig paa Rønhave Marker. Efter Regimentskommandeurens Ordre befalede jeg nu Kompagniet at trække sig tilbage langs Kommucationsgangen til Engeshøi og der samle sig paa Rønhaveveien i følgende Orden 3., 7., 4. og 8. Kompagni. ved Ankomsten til Engeshøi var endel af Regimentets 1. Bataillon (5. og 6. Kompagni) allerede i Fremrykning mod Nord paa begge Sider af Rønhaveveien; disse Afdelinger kom Nord for Lykkegaard i Fægtning med Fjenden, der rykkede frem ad Rønhaveveien og de vare uden Forbindelse tilvenstre med Regimentets øvrige Afdelinger, beordrede Regimentskommandeuren 1. Kompagni, der stod foran paa Veien at sætte sig paa venstre Fløi, ligesom jeg strax efter gav 3. Kompagni Ordre til at sætte sig tilvenstre af l. Kompagni.
Fjenden var imidlertid ad Kornmunicationsgangen og Fiskebækgaard trængt frem i venstre Flanke af de forreste Kompagnier som han heftig angreb og 1. Kompagni, der nu rykkede frem og rettede sit Angreb mod Fiskebækgaard, blev modtaget med en levende Ild og med Voldsomhed kastet tilbage; de Afdelinger af 3. Kompagni som fremsendtes tilvenstre naaede som følge heraf ikke at komme frem, de bleve blandede mellem l. Kompagnies Afdelinger og med disse kastede tilbage dels mod Rønhaveveien, og dels mod Frydendahl, der en kort Tid holdtes besat, men stormedes af Fjenden og maatte forlades. 7. og 8. Kompagni vare imidlertid beordrede til at indtage Stilling tilvenstre af Rønhaveveien mellem Lindegaard, Ringbæk og da Fjenden fra Kommunicationsgangen og Fiskebækgaard kastede sig over l. Bataillons Kompagnier og drev disse tilligemed 3. Kompagni tilbage, gaves Signal til Fremrykning hvorpaa 7. og 8. Kompagni i Forbindelse tilvenstre med 2. Kompagni rykkede fremmedens 4. Kompagni holdtes som Reserve paa Rønhaveveien. Fjenden, der imidlertid var trængt længere frem i Kommunicationsgangen og havde udbredt sig i Terrainet mellem denne og Veien samt besat Frydendahl og Møllestedgaard, beskød Kompagnierne stærkt under Fremrykningen, han kastedes vel af 7. Kompagni ud af Møllestedgaard, men rykkede strax forstærket frem igjen og trængte med sluttede Afdelinger saa stærkt frem saavel ad Kommunications gangen som ad Rønhaveveien at 7. og 8. Kompagnies Skyttelinier blev opreven og taget tilfange; Reserverne, l. Deling af 7. Kompagni og 3 Delinger af 8. Kompagni kastedes ligeledes tilbage og sluttede sig senere til Regimentets Øvrige Afdelinger. Fjenden, der med større sluttede Afdelinger søgte at trænge frem ad Rønhaveveien blev i nogen Tid holdt tilbage af l. Bataillon, der imidlertid havde foretaget en Svingning tilbage om højre Fløi og indtaget Stilling med Front mod Veien nord for Engeshøi; paa venstre Fløj vedblev Fjenden at udvikle sig i Kommunicationsgangen og Terrainet Øst for samme, hvorfor 3. Kompagni, der ved 7. og 8. Kompagnies delvise Tilfangetagelse blev blottet i venstre Flanke blev beordret til at trække sig tilbage over Engeshøi i Retning mod Sundsmark. 4. Kompagni, der som Reserve havde deltaget i Fremrykningen kom ved Fjendens hurtige Frerntrængen paa vor venstre Fløj ikke til Anvendelse, det trak sig tilbage over Engeshøi hvor det gav sig under Bataillonskommandeuren for 1. Bataillon, Kapitain Hammers Kommando.
Fjenden trængte nu efterhaanden med sluttede Afdelinger frem ad Rønhaveveien og lod sine Skytter udvikle sig i Terrainet Øst for samme, hvor Retraiten tiltraadtes mod Sundsmark og udførtes uden Forfølgning af Fjenden. Ved Ankomsten til Sundsmark Barakkerne lod Kommandeuren for 3. Kompagni Kapitain Klüwer , disse stikke i Brand for at skjule Regimentets videre Bevægelse for Fjenden. Kompagniet fulgte derefter Kolonneveien nord om Sundsmark til Sønderskoven hvor det tog Stilling i den nordlige og vestlige Udkant og senere sluttede sig til Regimentets Reserver. 
Bataillonens Deltagelse i Fægtningen har saaledes kun været ringe som Følge af at Fjenden ved at trænge frem ad Kommunicationsgangen og Rønhaveveien havde kastet sig over 1. Bataillons tre Kompagnier og tildels overvældet disse og tvunget dem til at retirere forinden det var muligt at bringe Forbindelse tilveie.
De Afdelinger der efterhaanden rykkede frem bleve taget i Flanken og opreven og det korte Sammenstød med Fjenden mellem Kommunicationsgangen og Rønhaveveien foraarsagede Bataillonen et omtrentlig Tab af 8 Officerer og 380 Mand, hvoraf 6 Officerer og noget over 300 Mand usarede faldt i fjendtligt Fangenskab.
Kjøbenhavn, den 24. Januar 1868
A. B. Rothe
Major.
Til
Den 5. Infanteri Bataillon.

Viser 4 emner.