1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

6. Brigade (5. & 10. Regiment) – oberst Bülow

Rapport ved Brigadekommandør oberst Otto Christian Severin August Bülow vedrørende 6. Brigades deltagelse i kampen den 29. juni 1864.

Rapport
fra den 6. Infanteri-Brigade over sin Deeltagelse i
Fægtningen den 29. Juni 1864.
Brigaden, som siden den 25. havde haft Bevogtningen af Alssund fra Sønderborg Ladegaard til Kjærvig, holdt denne Kyststrækning besat paa følgende Maade
  • 10. Regiments 1. Bataillon under Kapitain Vaupell fra Ladegaarden til Slugten Nord for Kirkebatteriet,
  • 10. Regiments 2. Bataillon under Kapitain Glahn fra bemeldte Slugt til Baadsager Batteriet.
Denne Strækning under Regimentskommandeuren Major Myhres Befaling.
  • 5. Regiments 1. Bataillon under Kapitain Hammer fra Baadsager Batteriet til Surlykke Batteriet,
  • 5. Regiments 2. Bataillon under Major Rothe fra Surlykke Batteriet til Kjærvig.
Denne Strækning under Regimentskommandeuren, Major Myhres Befaling.
Om Dagen havde Stillingen været besat med hver Bataillons halve Styrke og fra Kl. 10 Aften af Brigadens hele Styrke.
 
Undervejs til Stillingen modtog Brigaden Melding fra 5. Regiment, skrevet Kl. 2, om at stærk Geværild og Kanonild hørtes Nord for Kjærvig. Ved Ankomsten til Stillingen bemærkedes en overordentlig stærk Kanonild fra Fjendens Side, som strakte sig fra Batteriet Syd for Sandbjerg Vandmølle saalangt mod Nord, som Kysten kunde ses, hvilket synes at tyde paa, at Fjenden maatte have opkjørt Feltskyts mellem sine faste Batterier.
Af og til hørtes ved Arnkilsøre Geværskud, men forøvrigt kunde der ikke iagttages Troppebevægelser Nord for Kjærvig. Da det blev lysere saaes langt mod Nord Fartøier ud for Arnkilsøre og det syntes, som om der paa Fjendens Side var et Stykke af en Bro. En modtagen Melding fra Major Rohde angav ogsaa, at Fjenden var ifærd med at slaa Bro overfor Skovfogedhuset.
Da det ikke syntes at Fjenden havde forberedt nogen Landgang paa Strækningen fra Sønderborg til Kjærvig, gaves Befaling til at trække Reserverne tilbage fra Forbindelsesveien og postere dem skjult og saavidt muligt dækket langs Kjærveien, dels for saa vidt muligt at unddrage dem den mod Kysten rettede Granatild, dels for at være hurtigere rede til en Kamp mod Nord. Reserverne af 10. Regiments 2. Bataillon var allerede af samme Gnunde paa Regimentskommandeurens Befaling trukket til bage dækket af Baunehøien Nr. 3.
Ifølge Brigadens forud givne Instruxtion skulde Brigadens Afdelinger under en Retraite, foranlediget ved Fjendens Angreb paa Arnkilsøre, udføre Svingning med Sønderborg som staaende Fløi, og, efter at have fægtet med muligst Haardnakkethed i nordlig Retning, for at give de paa Ulkebøl-Halvø værende Tropper Tid til at komme den længere Vei tilbage, skulde 5. Regiment trække sig over Sundsmark, besættende de østlig for det hvide Huus liggende Krat og Smaaskove, videre gjennem den nordligste Del af Sønderskoven til Hørup, 10. Regiment med højre Fløi over Sundsmark til Sønderskoven; dette Regiment videre til Hørup Hav.
Strax efter Angrebets Begyndelse blev 5. Regiments højre Fløj heftig beskudt fra Batterier ved Sandbjerg Vandmølle og Batteriet mellem Ragebølskov og Ravnskoppel. Fra Kl. 2 af beskødes Sønderborg Slot heftigt og noget senere tillige Kirkebatteriet fra Batteriet i vort forhenværende Placement 6 og det nærmere Dybbølmølle etablerede fjendtlige Batteri. Denne Ild besvaredes livligt af Møllebatteriet og Kirkebatteriet.
Efterat Fægtningen paa Ulkebøl Halvø kunde observeres og der jagttoges at fjendtlige Afdelinger rykkede frem fra Rønhave mod Kjær, beordrede Brigaden 5. Regiments Reserver at gjøre en Frontforandring mod Nord og navnlig den 2. Bataillons Reserver at rykke frem mod Kjær, besætte den og at holde den saavidt muligt. Dette Sidste lod sig imidlertid ikke gjøre paa Grund af Fjendens Fremtrængen umiddelbart ved Kjærvig. Reserverne af 10. Regiments 2. Bataillon erholdt en lignende Ordre som 5. Regiments reserver og besatte Terrainet mellem Engeshøi og Lindegaard for at understøtte 5. Regiment. 5. Regiment angreb Fjenden med megen Bravour og trængte Fjenden noget tilbage. Foruden den flankerende Ild fra Batterierne i Sundeved beskjødes ikke blot 5. Regiment men ogsaa 10. Regiments 2. Bataillon fra først 1 Piece og strax efter fra 2 Piecer, som Fjenden havde opkjørt ved Kjærvig.
Kl. 4 modtoges Melding fra 5. Regiment: “Høire Fløi i stærk Tilbagegang. 5. Regiment trækker sig tilbage mod Engeshøi.” 
Brigaden beordrede 10. Regiments 1. Bataillon at trække sine Reserveafdelinger tilbage fra Sønderborg og det stærkt beskudte Slot, idet Bataillonen kun skulde efterlade saamegen Styrke, at Fjenden ikke skulde kunde bemærke Forberedelserne til Retraiten fra Sønderborg.
Da det noget senere syntes, som om Fjenden paa flere Steder trængtes tilbage paa Ulkebøl Halvø og 5. Regiment samtidig angreb ham med yderste Heftighed, saa haabede Brigaden endnu paa et heldigt Udfald af Kampen og lod derfor gjennem Kommandeuren for 10. Regiment, dettes 1. Bataillon underrette om, at Situationen nu syntes heldigere og at Bataillonen derfor igjen kunde lade sine Reserver indtage deres oprindelige Pladser.
Brigaden signaliserede noget senere: “5. Regiment Avanceer, Attakeer”, men da man strax efter bemærkede, at Fjenden kom tilsyne Syd for Kjær By, signaliseredes: “5. Regiment, Holdt”, for ikke at udsætte Regimentet for at omgaaes i højre Flanke.
Uagtet den stærke og vedholdende Granatild i venstre Flanke og i Fronten, og for 10. Regiments Vedkommende tillige nu stærk Geværild fra Dybbølbjerg, holdt begge Regimenter sig fortrinligt og 5. Regiment som endnu alene var i umiddelbar Fægtning, kjæmpede med udmærket Tapperhed, men Fjenden lod sig nu ikke bringe til at vige. Det 5. Kompagni under Premierlieutenant Snertinge og 6. Kompagni under Kapitain Clausen gjorde et udmærket Angreb mod et stærkt besat levende Hegn, men da Fjenden dog ikke veg, stode begge Modstandere hver paa sin Side af Gjærdet og beskjøde hinanden Ansigt til Ansigt, da den tætte Beplantning ikke tillod at bruge Bajonetterne. Efterat Fægtningen var holdt staaende i længere Tid maatte Retraiten tiltrædes i Retning af Engeshøi og Elhelm [?] og nu optog 10. Regiments 2. Bataillon Kampen i Forening med 5. Regiment og kjæmpede ligeledes med udmærket Tapperhed. Da Fjenden, benyttende vore Løbegrave og Forbindelsesveien, trængte stærkt paa Fægtningsliniens venstre Fløj blev enkelte Dele af 5. Regiments 7. og 8. Kompagni trængte ind imellem 10. Regiments 2. Bataillon og 5. Regiments 2. Kompagni fægtede som et Forbindelsesled mellem begge Regimenter. Fægtningen for 10. Regiments 2. Bataillon og de nævnte Dele af 5. Regiment trak sig over Møllerne og gjennem den nordlige Del af Sønderborg, hvor tvende Kompagnier af 10. Regiment, det 4. ført af Kapitain Glahn og 6. ført af Kapitain Thesen, lede et overordentlig stort Tab. Under den videre Retraite besatte 5. Regiment nogen Tid Høiderne foran og ved Straabjerggaard samt Krattet Øst for det hvide Huus, hvorfra retirededes dels gjennem Sundsmark, dels ad Kolonneveien til Hørup.
10. Regiments 3. Kompagni under Lieutenant Kuhlmann vedligeholdt med megen Dygtighed Forbindelsen mellem begge Regimenter. 10. Regiments 1. Bataillon, der førtes med megen Omsigt af Kapitain Vaupell, trak sig tilbage gjennem Sønderskoven efter først at have holdt Skovens vestlige Rand besat i nogen Tid, og den Deel af Regimentets 2. Bataillon, som ikke gik til Grunde i den nordlige Del af Sønderborg, trak sig ligeledes gjennem Sønderskoven, det Hel dækket i venstre Flanke af 2 Kompagnier med et Kompagni som Soutien.
Da Fjenden havde opkjørt 4 Piecer paa Høiderne Nord for Sønderborg, bleve de gjennem Sundsmark retirerende Afdelinger stærkt beskudte.
Premierlieutenant Snertinge, der, som let saaret i Ryggen, efter med særdeles Udmærkelse at have kjæmpet med sit Kompagni dog ikke har kunnet udholde længere at føre Kommandoen, følte sig efter at have naaet Sundsmark igjen ved Kræfter og ønskede derfor endnu at kunne være til Nytte. Han samlede da en Deel forsprængte Smaaafdelinger af 5. og 10. Regiment ved Sundsmark og besatte dermed det Sted af Sønderskoven hvor Veien fra Sundsmark mod Syd fører ind i Skoven. Brigaden befalede ham her om muligt at tilvejebringe Forbindelse mellem de af Brigadens Afdelinger, som endnu maatte holde Skovranden besat og, hvis dette ikke lykkedes, da at trække sig tilbage ad den noget sydligere gjennem Skoven førende Kolonnevei ad Klintinge til.
De Kompagnier, som havde dækket venstre Pli paa Retraiten gjennem Sønderskoven, bleve ved at forlade Skoven angrebne nord fra.
Det lykkedes 1½ Kompagni at indskibe sig paa Kanonbaade, men Resten blev taget til Fange under den videre Retraite i Nærheden af Høruphav, som Fjenden havde besat forinden dens Ankomst dertil.
Under Brigadens videre Retraite havde 1 Kompagni af 10. Regiment (Lieutenant Dichmann) forud besat den vestlige Indgang til Lambjergskov. Dette Kompagni modtog Brigadens Ordre til tillige at afvente og optage Lieutenant Snertinges Afdeling, som havde tiltraadt Retraiten.
Ifølge Divisionens Befaling skulde Brigaden raillere sig i en Opstilling mellem Hørup og Høruphav og i den Anledning gaves de fornødne Befalinger, som imidlertid for 10. Regiments Vedkommende, der var bestemt til at besætte Præstegaardens Haveskov med foranliggende indhegnede Marker, ikke kom til Udførelse, da dette Regiment under Bevægelsen for at optage den af Lieutenant Snertinge førte Afdeling, til hvilken der ved Klintinge havde sluttet sig en Afdeling af 10. Regiment under Lieutenant Meidel – blev overfalden ved Holdepladsen ved Høruphav af en fjendtlig Afdeling, som kom kjørende Nord fra. Desuden havde Brigaden modtaget Divisionens Befaling til at fortsætte Retraiten til Vibøge gjennem den af 18. Regiment tagne Stilling, hvilken Ordre strax meddeltes 10. Regiment. Ved formeldte Overfald kom Lieutenant Dichmanns Kompagni og den af Lieutenant Snertinge førte Afdeling i Kamp, men ved en livlig Chargering lykkedes det Begge at bringe Fjenden til at standse. Da Fjenden imidlertid opkjørte 4 Piecer paa Høiden ved Parkpladsen og derfra heftig beskjød vore Afdelinger, maatte Retraiten fortsættes langs Stranden.
Brigadens videre Retraite gik som befalet til Vibøge, derfra ifølge Divisionens Befaling til Skovby, hvor den erholdt Befaling til at indskibe sig paa Linieskibet Frederik den 6. og at afgaae til Fyn.
Tabet maa for Tiden angives for 5. Regiment til 15 Officerer, 7 Officersaspitanter, 26 Underofficerer og 581 Underkorporaler og Menige; for 10. Regiment til 16 Officerer, 8 Officersaspiranter, 34 Underofficerer og 721 Underkorporaler, Spillemænd og Menige.
Brigaden kan ikke undlade at henlede Opmærksomheden paa den Bravour og den sande Opoffrelse, hvormed 5. Regiment kastede sig imod Fjenden og opholdt hans Fremrykning under den meget levende Ild, ligesom ogsaa paa den Tapperhed og Udholdenhed med hvilken det 10. Regiment fægtede Nord for Sønderborg. Derimod maa Brigaden desværre beklage, at mange Slesvigere i 10. Regiment, som rask fulgte deres Kammerater frem ad og ogsaa tilsyneladende tog meget god Andel i Fægtningen paa Stede vare vanskelige at bringe til at følge med under Tilbagegangen, og at derfor 10. Regiments uforholdsmæssige store Tab vistnok maa tilskrives at en stor Deel Slesvigere med Flid lod sig tage til Fange. Regimentet har derved mistet Halvdelen af dets slesvigske Soldater.
Et saadant Forhold af en stor Deel af Mandskabet maatte selvfølgelig i højeste Grad vanskeliggjøre de Befalendes Bestræbelser og med føre Uorden og Tab, som ellers trille kunne have været undgaaet. Paa den anden Side have ogsaa nogle Slesvigere viist et udmærket bravt Forhold.
Foruden de i Regimenternes vedlagte Rapporter for deres udmærkede Forhold fremhævede Individer, maa Brigaden endvidere fremhæve:
Begge Regimentskommandeurer, de Herrer Major Myhre og Major Geddet der med udmærket Mod og Activitet ledede Fægtningen i deres Afdelinger, Desværre blev Major Gedde taget tilfange i Slutningen af Brigadens Fægtning.
Kapitain Vaupell, der,som allerede anført, ledede sin Bataillons og senere Regimentets Tilbagegang med megen Omsigt og Dygtighed.
Kapitain Glahn, som den Dag kommanderede det 10. Regiments 2. Bataillon, men som under den heftige Fægtning ved Sønderborg, paa Grund af Regimentskommandeurens Nærværelse og Deeltagelse i Bataillonens Fægtning, selv tog den specielle Ledelse af sit Kompagni og tilligemed Kapitain Thesen kjæmpede med udmærket Mod og Tapperhed. Begge forsvarede sig til det Yderste.
Endvidere kan Brigaden ikke undlade at henlede Opmærksomheden paa de Herrer Premierlieutenanter Snertinge og Raabye af 5. Regiment og Kuhlmann af 10. Regiment, for den udmærkede Dygtighed og Konduite disse Officerer ved alle Leiligheder lægge for Dagen.
Paa Grund af den overordentlige heftige og levende Fægtning og de flere meget vanskelige Forhold under Retraiten til Hørup-Høruphav, maa det være Brigaden tilladt ogsaa at nævne Brigadeadjutanten, Lieutenant Kranold og Ordonnantsofficeren, Lieutenant L. Dinesen, for den Opmærksomhed og Dygtighed hvormed de assisterede og for den Kjækhed og Uforsagthed, hvormed de overbragte Brigadens Befalinger under de farefuldeste Forhold.
I sidste Henseende udmærkede sig ogsaa Ordonnantserne Nr. 74 I.F. Petersen (Rongevang) og Nr. 117 R. Andersen (Sprtelund), især den førstnævnte.
Sandager den 5. Juli 1864.
Büllow
Oberst og Brigadekommandeur.
Til
Den 1. Armee-Division.

Viser 2 emner.