1864-Arkivet

‹ Ét niveau op

Forholdsordre – general Steinmann

Forholdordre fra general Steinmann til 6. Regiment den 28. juni 1864.

1. Armee Division.
Ulkebøl den 28. Juni 1864.

I Forbindelse med de Bestemmelser, Divisionen under 24. d. M. har udstedt med Hensyn til Forsvaret af den nordlige Deel af Als, anordnes herved, at Oberstlieutenanten selv tager Kommandoen over det kombinerede Korps, som i Tilfælde af, at Stillingen langs den snævre Del af Alssund alvorligt angribes, og der ikke samtidig angribes nord fra, skal dirigeres til Hørup Kirke. Saafremt det maatte være lykkedes Fjenden at forcere Overgangen, og den sydpaa Øen værende Styrke nødes til at retirere, vil dette om muligt alt ved Telegram pr. Egen blive tilmeldt.
Kommandoet foretager sin Marche saa hurtigt som muligt, og kan der til Lettelse af Infanteriets Marche udskrives Vogne under Marchen i de Byer, der passeres.
Skulde det imidlertid vise sig, at Kommandoet ikke kan naa Miang, forinden Divisionen har opgivet Stillingen ved Hørup Kirke, søger Hr. Oberstlieutenanten ad nærmeste Vei over Tandslet til Kegenæs. Dog vil Divisionen søge at lade nærmere Ordre tilgaa Dem i Tandslet.
Retraitelinier, hvis Kegenæs ikke kan naaes, ere: Broen ved Bostedhoved og Broen ved Nørrelykke.

Steinmann.

Til Kommandeuren for 6. Infanteri Regiment.